Tænketanken Frej

Coop bliver en del af Bælgfrugtspartnerskabet

4.3.2026 07:20:00 CET | Tænketanken Frej | Pressemeddelelse

Del

Bælgfrugtspartnerskabet får endnu en detailkæde med ombord. Coop træder ind i samarbejdet, som nu tæller 88 partnere på tværs af hele fødevarekæden.

Fra venstre: Mette Mecklenburg fra Coop, Christian Tønner Lisdorf fra Bælgfrugtspartnerskabet, Claus Krogh fra Lidl Danmark og Marie-Louise Boisen Lendal fra Tænketanken Frej.
Fra venstre: Mette Mecklenburg fra Coop, Christian Tønner Lisdorf fra Bælgfrugtspartnerskabet, Claus Krogh fra Lidl Danmark og Marie-Louise Boisen Lendal fra Tænketanken Frej. Foto af Mathias Nyborg

Coop bliver en del af Bælgfrugtspartnerskabet samtidig med, at nye tal fra DTU viser, at danskernes forbrug af bælgfrugter er firedoblet – fra 2 til 8 gram om dagen.

Udviklingen peger i én retning: Når aktører samarbejder strategisk, kan markedet flyttes.

Supermarkederne påvirker din indkøbskurv
80 procent af alle fødevarer købes i supermarkedet. Derfor spiller detailkæderne en afgørende rolle for, hvad der ender i danskernes indkøbskurve.

Pris, placering, kampagner og synlighed påvirker valgene langt mere end gode intentioner alene. Erfaringerne fra blandt andet udfasning af buræg og turbokyllinger viser, at når kæderne prioriterer en varekategori, så rykker salget.

”Vi har fulgt partnerskabet med stor interesse. Vi er blandt de detailkæder, der allerede sælger flest bælgfrugter, men potentialet er langt større. Hvis danskerne skal spise flere, kræver det fælles handling i hele værdikæden. Derfor kan vi ikke stå udenfor,” siger Thomas Roland, Vareansvarlighed- og Kvalitetschef, Coop.

Et partnerskab med momentum
Bælgfrugtspartnerskabet blev etableret med Lidl som hovedsponsor i de første tre år. I dag samler det 88 aktører – fra landbrug og producenter til kantiner og organisationer.

”Uden Lidl var der ikke noget partnerskab i dag – det fortjener stor ros. Detailkæder er afgørende for at danskerne får flere sunde og grønne varer i indkøbskurven, fordi de har direkte kontakt med forbrugernes hverdag. Derfor er vi meget glade for nu at kunne åbne partnerskabet for flere kæder – og for at byde Coop velkommen,” siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej.

Hos Lidl ser man positivt på udviklingen:

”Vi er stolte af at stå bag Bælgfrugtspartnerskabet. At vi nu er 88 partnere, havde vi ikke turdet håbe på fra starten. Det glæder os, at flere detailkæder nu melder sig ind i arbejdet,” siger Claus Krogh, Head of Corporate Affairs, i Lidl Danmark.

Om Bælgfrugtspartnerskabet
Bælgfrugtspartnerskabet er et forpligtende fællesskab på tværs af fødevarevirksomheder, foreninger, uddannelser, kommuner, producenter og vidensinstitutioner. Med fokus på at forbedre folkesundheden og respektere planetens grænser, arbejder vi for at løfte danskernes indtag af bælgfrugter samt produktionen af bælgfrugter i Danmark. Partnerskabet blev lanceret i marts 2024 af Tænketanken Frej med finansiering fra Lidl. Partnerskabet tæller mere end 80 partnere. De har alle ét fælles mål: At alle spiser 100 g bælgfrugter om dagen i Danmark.

Læs mere og find alle partnerne her

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Frej

I Tænketanken Frej samler vi os om de områder, der splitter os mest i forhold til at skabe bæredygtig forandring i madlandskabet. Det er en stor opgave. Og det kræver vild grøn energi.

Målet er, at alle fødevarevirksomheder – fra landmænd til kæmpekoncerner – forandrer sig i respekt for planetens grænser. Og at unge forstår, at de kan skabe forandring udstyret med kniv og gaffel.

Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Frej

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Frej

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye