Turbine Forlaget A/S

Vild fortælling om Tysklands moderne kulturhistorie

6.3.2026 12:04:00 CET | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Del

I En plads i solen beskriver litteraterne Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt den tyske livsreformsbevægelse, der begyndte som en protestbevægelse i slutningen af 1800-tallet og siden har sat sit præg på tysk kultur og politik fra det yderste højre til det yderste venstre.

Bogens forside med en illustreret figur, der strækker armene op mod solen. Titlen er "En plads i solen".
Forsiden til bogen om den tyske livsreformbevægelses kulturhistorie

Hvad har vor tids sundhedsbesættelse, den amerikanske tech-industri, hippierne, nazisterne, Steiner-skolen, Dada, de tyske anarkister, psykoanalysen, kunstnerkolonier og vandrefugle til fælles? Et svar er den tyske livsreformbevægelse.

Denne bevægelse begyndte at spire i slutningen af det 19. århundrede som en protest mod industrialisering, urbanisering og naturudnyttelse, der blev opfattet som usund og fremmedgørende. Bevægelsen ville fremme sundhed og selvudvikling ved alternative livsformer, der ofte fandt udtryk i koloni- og kommunedannelser i både Tyskland og langt uden for Europa. Sunde sjæle i sunde kroppe og sunde kroppe til sunde sjæle var målet.

Livsreformen viste også potentiale til at forsone politiske modsætninger. Fra anarkister, der kæmpede for en rådsrepublik i Bayern i kølvandet på Første Verdenskrig, til nazister under Anden verdenskrig, har mange fundet inspiration i tankegodset fra livsreformbevægelsen.

En plads i solen udfolder for første gang denne fortælling om livsreformbevægelsens påvirkning på Tyskland. Det er en alternativ kulturhistorie om det moderne Tysklands tilblivelse, der trækker tråde frem til i dag.

Det var en bevægelse med drømme så store, at de var dømt til at briste. Det er en fortælling om eventyrer og fantaster, om apostle, profeter og karismatiske jesusskikkelser, der alle har præget den tyske kulturhistorie. Ved at dykke ned i fortællingen kan vi blive klogere på vores naboland mod syd i dag.

Adam Paulsen (f. 1972) er lektor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet og har udgivet en række bøger om tysk kultur og litteraturvidenskabelige emner, senest bogen Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi, der blev nomineret til Jyllands-Postens Litteraturpris. Han har desuden oversat flere bøger fra tysk til dansk.
 
Rasmus Vangshardt (f. 1988) er lektor i litteraturvidenskab ved Universitetet i Oslo, litteraturanmelder ved Kristeligt Dagblad og foredragsholder på tværs af Danmark. Han har oversat tysksproget litteratur fra mellemkrigstiden og skrevet bogen Livets febrile hemmeligheder om Henrik Pontoppidan og Thomas Mann.

Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt deltager på Historiske Dage i Øksnehallen, København d. 14.-15. marts, hvor de i samtale med Frederik Stjernfelt taler om den tyske livsreformbevægelse lørdag kl. 11.30.

Fakta om bogen:

Titel: En plads i solen – Den tyske livsreformbevægelses kulturhistorie
Forfattere: Adam Paulsen og Rasmus Vangshardt
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743602811
Sidetal: 546
Vejl. pris: 379,95 kr.
Udgivelsesdato: 13. marts 2026

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Bogens forside med en illustreret figur, der strækker armene op mod solen. Titlen er "En plads i solen".
Forsiden til bogen om den tyske livsreformbevægelses kulturhistorie
Download

Links

Om Turbine Forlaget

Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.

Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.

Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye