Femern-entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri
3.3.2026 11:53:47 CET | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.

Entreprenørkonsortiet FLC afprøver i disse dage det specialfartøj, som skal nedsænke tunnelelementerne på Femern Bælt-forbindelsen. Det særlige nedsænkningsfartøj IVY 1&2 gennemførte hen over weekenden den første test af en opkobling af fartøjet til et færdigt tunnelelement.
IVY 1&2 ligger i øjeblikket i den store arbejdshavn ud for tunnelfabrikken i Rødbyhavn med det første tunnelelement spændt fast mellem sig. Den første del af prøverne er allerede bestået og omfatter blandt andet, at samtlige funktioner fungerer, både når IVY 1&2 er adskilte som nu med et element fastspændt, og når de er samlet til ét fartøj.
I den sidste del af prøverne, vil det fastspændte element få tilført ekstra vægt svarende til den mængde ballastbeton, som er nødvendig for at tynge elementet ned, hvorefter IVY vil sænke og hæve det tungere element.
Entreprenørkonsortiet FLC forventer, at denne del af prøverne bliver gennemført i løbet af marts.
”IVY 1&2 er et helt unikt fartøj, som er bygget specielt til de tunnelelementer, der bruges til Femern Bælt-tunnelen. Det har taget længere tid end ventet at få det færdiggjort og testet. Nu er FLC tæt på at være i mål, så fartøjet kan blive godkendt til at spille hovedrollen i nedsænkningen af tunnelens mange elementer. Vi forventer, at det første element kan nedsænkes og kobles på tunnelportalen ved Rødbyhavn senere på foråret,” siger Lasse Vester, der vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.
Når fartøjet er godkendt af de danske søfartsmyndigheder, vil IVY med tunnelelementet blive bragt til kaj. Her vil der blive pumpet yderligere beton ned i elementet. Dermed vil elementet blive så tungt, at det kan synke til bunds. IVY 1&2 vil derefter fragte elementet ud til tunnelrenden på havbunden og nedsænke det i kontrolleret manøvre med millimeters præcision.
Om Femern Bælt-tunnelen og IVY 1&2
Femern Bælt-tunnelen er 18 kilomenter lang og består af 79 standardelementer og 10 mindre specialelementer med en kælderetage til tunnelens elektronik.
Før et standardelement kan sejles ud og nedsænkes bliver hver ende koblet til hhv. IVY 1 og 2, som holder det elementet flydende.
Når et specialelement skal sejles ud, bliver IVY 1&2 samlet til ét fartøj for at gennemføre nedsænkningen.
IVY 1&2 er udstyret med i alt 23 kilometer stålwire fordelt på 66 spil, der bruges, når elementet skal nedsænkes i tunnelrenden i op til 40 meters dybde med millimeters præcision.
Kontakter
Andrew Crone-LangkjærKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4542262600acl@sbf.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Trafikken på Øresundsmotorvejen omlægges i uge 39 og 4017.9.2026 09:19:01 CEST | Pressemeddelelse
I uge 39 og 40 omlægger Sund & Bælt trafikken på dele af Øresundsmotorvejen i aften- og nattetimerne samt hen over weekenderne. Omlægningerne er nødvendige for at gøre plads til anlægsarbejde og betyder, at der i perioder kun vil være ét farbart spor i hver retning.
Femerns specialfartøj klar til at nedsænke tunnelelementer med kælder11.9.2026 08:33:27 CEST | Pressemeddelelse
Specialfartøjet IVY har gennemført en afgørende belastningstest, så man nu er klar til at nedsænke Femern Bælt-tunnelens første specialelement med kælderetage.
Natarbejde på Storebæltsbroen giver ændringer for trafikken i næste uge10.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For at holde broen i topform udføres der i næste uge vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.
Sund & Bælt fik fremgang i første halvår3.9.2026 13:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt styrker den underliggende indtjening i første halvår 2026 og præciserer forventningerne til årets resultat. På Femern-projektet er tre tunnelelementer nu nedsænket på havbunden.
Danmark vokser sig større med Femern Bælt-projektet2.9.2026 10:49:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er blevet 300.000 kvadratmeter større. Bag landvindingen står Femern Bælt-projektet, som nu har åbnet det første af flere nye landområder skabt af opgravet havbund fra tunnelbyggeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum