Center for Børnenes Hovedstad

SFO2: Minimal voksenindblanding, tak!

3.3.2026 09:34:39 CET | Center for Børnenes Hovedstad | Pressemeddelelse

Del

Hos de nuværende og kommende SFO-børn står frihed højt på ønskelisten.

Theodor Vinding Rahbek og Filip Gabs-Sørensen er som 3. klasseselever glade for at kunne bruge eftermiddagen i SFO på Sdr. Omme Skole - og de er åbne for at fortsætte efter sommerferien.
Theodor Vinding Rahbek og Filip Gabs-Sørensen er som 3. klasseselever glade for at kunne bruge eftermiddagen i SFO på Sdr. Omme Skole - og de er åbne for at fortsætte efter sommerferien. Center for Børnenes Hovedstad

En intens omgang dødbold blev afviklet lige som denne udsendte trådte indenfor på Sdr. Omme skoles areal. Børnene i SFO sætter et højt tempo for eftermiddagen og lydniveauet er fulgt tilsvarende med. Alligevel kunne Theodor og Filip, der går i 3. klasse, finde tid til at fortælle, hvordan de gerne ser udformningen af SFO2 - det nystartede tilbud til 4. klasseelever og op.

Indtil nu har børn fra 4. klasse og op måttet kigge andre steder hen for at finde eftermiddagsaktiviteter. Men fra den 1. marts 2026 har skoleelever fra 4.-6. klasse kunnet komme i det såkaldte SFO2. 

Børnene er med til at justere indholdet

SFO2 er et nyoprettet tilbud til 4. klasser, der kan bruge eftermiddagen i SFO sammen med deres kammerater og faste voksne. Også 5. og 6. klasses elever har mulighed for at tilmelde sig. Center for Børnenes Hovedstad har fået til opgave at indhente inputs og perspektiver fra de nuværende 3. klasser, så tilbuddet med tiden kan justeres efter børnenes ønsker, skolernes faciliteter og muligheder.

- Jeg kunne godt tænke mig, at der var et bordfodbold, siger Theodor.

- Åh ja, siger Filip og tilføjer: Og bordtennisbord, poolbord og dartspil - og gerne flere udendørs lege, måske ovre i skoleskoven. Jeg kunne også godt tænke mig, at vi kunne komme ned i billedkunst og lave nogle fine ting.

- Ligesom i håndværk og design, indskyder Theodor.

- Håndværk og design, ja, tilslutter Filip. Og fysik og kemi.

Drengene er enige i, at de voksne gerne må være der til at hjælpe, især i håndværk og design, fysik og kemi og i sport.

- Men det skal ikke være sådan, at de bestemmer, siger Theodor.

Nyt fritidstilbud for børn på 4. – 6. årgang

Fra 1. marts 2026 har børn fra 4. årgang og op til 6. årgang mulighed for at bruge eftermiddagene sammen med deres kammerater og pædagoger i SFO2. Dén beslutning traf Børne- og Familieudvalget i efteråret sidste år. Aftalen indebærer, at tilbuddet skal understøtte 3-5 dages uger, som forældrene har efterspurgt, samt tilføjes løbende justeringer. Der er beregnet 25.000 kroner til hver skole årligt og 40.000 kr. til Lynghedeskolen, da de har to afdelinger i hhv. Søndre og Stenderup. Ved udgangen af februar måned er der dog kun 5 elever fra 4. klasse, der samlet set er skrevet op til det nye tilbud.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Center for Børnenes Hovedstad
Download

Center for Børnenes Hovedstad

I Børnenes Hovedstad tror vi på legens kraft. Leg er en nøgle til nytænkning og hænger uløseligt sammen med læring, dannelse og trivsel. Derfor arbejder vi i fællesskab på at inddrage børn og voksne i legen, så vi kan forløse nysgerrigheden, kreativiteten og sammenholdet. 

I Center for Børnenes Hovedstad sker forandring og nyskabelse sammen med vores børn - ikke bare for vores børn. Det er sådan vi leger os til en bedre fremtid i Børnenes Hovedstad.  

Følg med i vores aktiviteter på vores hjemmeside www.boerneneshovedstad.dk 

Følg pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye