Børn og unge dyster i robotteknologi og innovation
28.10.2026 06:00:00 CET | Center for Børnenes Hovedstad | Pressemeddelelse
Billund er endnu en gang vært for de indledende runder i FIRST LEGO League, den internationale teknologi- og videnskabskonkurrence. Lørdag den 7. november samles børn og unge om innovation, teknologi og samarbejde for at finde kreative løsninger på naturens udfordringer.

De stærkeste økosystemer finder vi i naturen, der i millioner af år har udviklet sig i takt med skiftende udfordringer. Men hvordan kan vi forstå, beskytte og genoprette naturens balance - ved hjælp af teknologi?
Naturens udfordringer og udvikling er omdrejningspunktet for dette års FIRST LEGO League under temaet BIOGLOW. Lørdag d. 7. november 2026 tager 150 børn og unge hul på de indledende runder i teknologi- og videnskabskonkurrencen FIRST LEGO League i Børnenes Hovedstad, Billund.
Peter Thesbjerg er projektleder og har fulgt spændt med fra sidelinjen.
– Det er noget helt særligt at opleve den energi og begejstring, børnene kommer med. De har brugt ugevis på at udvikle deres idéer, bygge robotter og finde løsninger på udfordringer, der optager os alle sammen. Når de står i konkurrencen foran dommerne, kan man virkelig se, hvor meget de er vokset med opgaven. Det er ikke en konkurrence om at vinde, men om at lære noget undervejs, siger Peter Thesbjerg, projektleder for FIRST LEGO League i Billund.
Lokalt hold tog Sydkorea med storm
Konkurrence eller ej. Billund har allerede vist, at byens unge opfindere kan være med helt i toppen af FIRST LEGO League. Ved den nordiske finale i Odense i 2025 markerede holdet Core Explores fra International School of Billund sig. Holdet vandt prisen for Kerneværdier og blev desuden runner-up i både Champion-kategorien og Innovationsprisen, der førte dem videre til finalen i Sydkorea.
Fra Billund til den internationale scene
I Billund deltager 150 børn og unge i konkurrencen den 7. november 2026 hos Center for Børnenes Hovedstad på Kløvermarken 35. Konkurrencen bygger på STEAM-fagene (Science, Technology, Engineering, Arts og Mathematics), hvor deltagerne arbejder med naturvidenskab, teknologi, kreativitet og problemløsning. Undervejs lærer de unge ikke kun at programmere robotter og innovere. De får også erfaring med at samarbejde, kommunikere og håndtere udfordringer.
Arrangementet gennemføres med hjælp fra 35 frivillige, som bidrager til at skabe en dag fyldt med fællesskab, læring og gode oplevelser for deltagerne.
Fakta om FIRST LEGO League
FIRST LEGO League (FLL) er en international teknologi- og videnskabskonkurrence, der har eksisteret siden 1998. Hvert år har konkurrencen et nyt tema, hvor børnene skal undersøge virkelige problemstillinger og udvikle innovative løsninger gennem bl.a. robotteknologi.
De indledende runder afholdes i 23 byer i Danmark, på Færøerne og i Grønland med hjælp fra frivillige og samarbejdspartnere. Børn helt ned til 4-årsalderen kan deltage. Organisationen er skabt i samarbejde mellem FIRST® (For Inspiration and Recognition of Science and Technology) og LEGO® Education og er i dag aktiv i mere end 100 lande verden over.
Nøgleord
Kontakter
June Kleis RasmussenKommunikationschef
Tlf:+ 45 60 34 83 53jkr@cocplayfulminds.orgCecilie Davidsen HøjKommunikationskonsulent
Tlf:+45 28 10 32 82cdh@cenbh.dkBilleder




Center for Børnenes Hovedstad
I Børnenes Hovedstad tror vi på legens kraft. Leg er en nøgle til nytænkning og hænger uløseligt sammen med læring, dannelse og trivsel. Derfor arbejder vi i fællesskab på at inddrage børn og voksne i legen, så vi kan forløse nysgerrigheden, kreativiteten og sammenholdet.
I Center for Børnenes Hovedstad sker forandring og nyskabelse sammen med vores børn - ikke bare for vores børn. Det er sådan vi leger os til en bedre fremtid i Børnenes Hovedstad.
Følg med i vores aktiviteter på vores hjemmeside www.boerneneshovedstad.dk
Følg pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Center for Børnenes Hovedstad
Flere ungemiljøer blomstrer op i Grindsted23.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UngBillund Ungdomsskolen i Grindsted har modtaget en bevilling fra Center for Børnenes Hovedstad til at skabe nye rum for fællesskaber. De unge skal selv være med til at sætte deres præg på det nye miljø, der bliver rammen om relationer og fritidsaktiviteter.
Ny kortlægning af trafikvaner henvender sig til børnene18.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra uge 39 bliver børn og unge i hele Billund Kommune spurgt til deres transportvaner. En ny undersøgelse skal tegne et retvisende billede af, hvordan børn og unge bevæger sig mellem skole, hjem og fritidsaktiviteter som grundlag for nye tiltag i trafikken.
Legens Festival er lige om hjørnet: Her er programmet3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gratis festival kommer til at foregå på Byens Plads i Billund og byder på koncerter, mere end 70 forskellige lege, aktiviteter og streetfood.
Legens Festival opstår i Billund1.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til september byder Legens Festival velkommen til to dage med koncerter, streetfood og medrivende aktiviteter og lege for store og små. Det foregår på Byens Plads d. 11. – 12. september.
Dagen før dagen: Optakten er startet til Legens Festival8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. juni, på FN’s Internationale Dag for Leg, fejrer alle skoler og dagtilbud i Billund Kommune Legens Festival. Over hele kommunen tager børn, unge og voksne del i en masse legende aktiviteter - og forberedelserne er i fuld gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum