Erhvervslivet i Norden i fælles front: digital lovgivning spænder ben for konkurrenceevnen

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til den såkaldte digitale omnibus, som skal rydde op i et virvar af digitale regler. Forslaget forhandles netop nu i EU-Parlamentet og blandt medlemslandene. Her er der brug for større ambitioner, mener DI, Svenskt Näringsliv og Finlands Näringsliv EK, som i dag drøfter sagen på topniveau i Bruxelles med en række centrale EU-parlamentarikere.

Teknologiræs
- Europa er med i et globalt teknologiræs, men vi har trukket håndbremsen. Vores virksomheder bruger alt for mange kræfter på papirarbejde og overlappende regler, mens konkurrenterne i USA og Kina kan fokusere på at udvikle og skalere nye løsninger. Resultatet er, at vi sætter vores velstand over styr, og så går det udover os som borgere og samfundet som helhed, siger Andreas Holbak Espersen, branchedirektør for DI Digital. som er DI’s branche for tech-virksomheder.

Et konkret problem er, at virksomheder ofte skal indberette den samme sikkerhedshændelse flere gange til forskellige myndigheder. Hvis en virksomhed for eksempel bliver ramt af et cyberangreb, kan det udløse krav om indberetning efter både NIS2-direktivet, GDPR og den kommende cyberregulering (CRA). Hver ordning har sine egne frister, skemaer og rapporteringsplatforme – samtidig med, at virksomheden forsøger at håndtere selve angrebet.

- Det giver ganske enkelt ingen mening, at en virksomhed skal rapportere den samme sikkerhedshændelse tre forskellige steder – ofte på tre forskellige måder. Det tager fokus væk fra det, der virkelig betyder noget: at stoppe angrebet og beskytte kunder og samfund, siger Andreas Holbak Espersen.

Valgkamp
- Valgkampen er i fuld gang i Danmark, og løfterne fra politikerne vælter frem. Men skal der være råd til fremtidens velfærd og sikkerhed, må Europas digitale lovgivning ophøre med at spænde ben for konkurrenceevnen.

Også på AI-området advarer DI mod regler, der træder i kraft, før virksomhederne reelt ved, hvordan de skal overholde dem. Den kommende AI-forordning stiller nye krav til såkaldt højrisiko-AI allerede fra august 2026, men de tekniske standarder, som skal forklare virksomhederne, hvordan kravene opfyldes i praksis, er endnu ikke klar.

- Virksomhederne bliver bedt om at bygge avancerede AI-systemer uden at kende spillereglerne. Det svarer til at bygge en raket efter en manual, der først udkommer efter opsendelsen, siger Andreas Holbak Espersen.

Ude af proportioner
Ifølge DI er problemet ikke, at EU regulerer – men at reguleringen ofte er ude af proportioner. GDPR gælder f.eks. i dag både for følsomme helbredsoplysninger og for helt almindelige B2B-kontaktoplysninger, hvilket betyder, at virksomheder bruger store ressourcer på dokumentation, også når risikoen er minimal.

- Målet er ikke kun færre regler, men også bedre regler. Når persondata med lav risiko møder mange af de samme dokumentationskrav som følsomme personoplysninger, ender vi med at kvæle både sund fornuft og innovation – især hos små og mellemstore virksomheder, siger Andreas Holbak Espersen.

DI bakker op om EU-Kommissionens digitale omnibus-forslag som et skridt i den rigtige retning, men understreger, at der er brug for at øge ambitionsniveauet og fastholde momentum i de nuværende forhandlinger, så ambitionerne omsættes til reel og mærkbar forenkling.

Den digitale omnibus omfatter EU’s lovgivning inden for kunstig intelligens, databeskyttelse, data og cybersikkerhed. Indsatsen skal blandt andet bidrage til at nå EU’s mål om at reducere mindst 25 pct. af de administrative byrder for alle virksomheder – og 35 pct. for små og mellemstore virksomheder.

- Regelforenkling er ikke et teknisk hjørne af EU-systemet. Det er en strategisk nødvendighed, hvis Europa skal sikre vækst, digital sikkerhed og sin plads i den globale konkurrence,  siger Andreas Holbak Espersen.