Politikerne skylder millioner af bilejere tryghed
3.3.2026 07:30:00 CET | AutoBranchen Danmark | Pressemeddelelse
Bilejere og -købere fortjener klare svar på, hvad de kan forvente sig af bilafgifterne på den anden side af folketingsvalget, lyder opfordringen fra AutoBranchen Danmarks adm. direktør, Gitte Seeberg.

Når valget til Folketinget er overstået d. 24. marts, kan politikerne se frem til forhandlinger om fremtidens bilbeskatning. Ekspertgruppen for bilafgifter skal nemlig efter planen aflevere sine anbefalinger i 2. halvår.
Og her bør politikerne i valgkampen love, at de vil sikre bilejerne tryghed, så millioner af danskere ikke ender med store værditab på deres biler – og måske ligefrem risikerer at blive stavnsbundne til dem, så de ikke kan skifte til el.
Forhandlingerne om bilafgifterne kan nemlig komme til at betyde store værditab for den eksisterende bilpark, hvis ikke politikerne finder den rigtige balance i fremtidens bilbeskatning.
”Der er meget på spil, når fremtidens bilbeskatning skal forhandles på plads i den kommende folketingsperiode – og jeg synes, at politikerne skylder klare svar til bilejerne, så de kan sove roligt,” siger Gitte Seeberg.
Langsigtet plan for bilafgifterne
Hvis man for at finansiere den grønne omstilling af bilparken øger beskatningen af den eksisterende bilpark markant, kan det få store og uheldige konsekvenser.
”Det er afgørende, at en langsigtet plan for implementering af nye afgifter tager højde for, at de eksisterende bilejere undgår værditab," siger Gitte Seeberg.
AutoBranchen Danmark har i samarbejde med FDM udarbejdet et konkret forslag, der fortsat vil gøre det attraktivt at skifte til en elbil – særligt for de danskere, der efterspørger mindre og mere energieffektive elbiler.
Forslaget sikrer samtidig staten en øget indtjening, mens det med gradvis indfasning holder hånden under værdien på de 2,9 mio. biler, der i dag eksisterer i bilparken.
”Ved at beskatte elbilerne ud fra vægt og energieffektivitet, vil man ikke kun opnå miljøgevinster. For såvel bilister som bilforhandlere vil det også blive langt mere enkelt at finde ud af, hvad man rent faktisk skal betale i afgift, end det er tilfældet med den værdibaserede registreringsafgift, vi har i dag,” siger Gitte Seeberg.
AutoBranchen Danmark og FDMs forslag indeholder også andre indtægtskilder – herunder en simpel vejafgift for alle drivmidler, som vil gøre det muligt at få en indtægt fra udenlandske biler.
For meget bureaukrati på bilområdet
Samtidig er det vigtigt, at partierne ikke får spændt snubletråde ud for importen af nyere biler fra udlandet, der er historisk vigtig for den grønne omstilling.
”Importen af brugte elbiler bidrager i dag næsten lige så meget til den grønne omstilling af bilparken som nyvognssalget. Men det er alt for vanskeligt at finde ud af, hvad regningen til afgifter, producentansvar osv. løber op i. Der er simpelthen for meget bureaukrati på bilområdet, og det gør det dyrere at være dansker,” siger hun med henvisning til de hele 78.000 brugte elbiler, der sidste år blev importeret til Danmark.
AutoBranchen Danmark ser det også som helt centralt, at Motorstyrelsen rent faktisk er rustet til at opkræve bilafgifterne, når en ændring kommer, så det ikke går som under afgiftsomlægningen i 2020.
Nøgleord
Kontakter
Christian RichterKommunikations- og politisk rådgiver
Tlf:31235724cri@abdk.dkOm AutoBranchen Danmark
AutoBranchen Danmark er brancheorganisation for 1200 virksomheder i den danske autobranche. Vores medlemmer tæller nyvognsforhandlere, brugtvognsforhandlere, leasingselskaber, værksteder, autolakererier og alle de virksomheder, der ligger herimellem. Med andre ord er vi den organisation, der repræsenterer det bredeste udsnit af den danske autobranche. AutoBranchen Danmarks adm. direktør er Gitte Seeberg. Hun er tidligere politiker for Det Konservative Folkeparti og har siddet i Folketinget samt Europa-Parlamentet.
Følg pressemeddelelser fra AutoBranchen Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoBranchen Danmark
Fornuftigt at sparke omlægning af bilafgifter til hjørne23.10.2025 11:45:46 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale om bilafgifterne løser ikke alle udfordringer, men skaber klarhed for det kommende år. Det er godt for såvel bilkøbere som forhandlere, lyder det fra AutoBranchen Danmarks direktør.
450.000 fossilbiler forsvundet på få år8.10.2025 11:14:29 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselbiler sendes på porten i hobetal, mens mængden af elbiler vokser hastigt. For at holde styr på den og mange andre trends lancerer AutoBranchen Danmark nu et nyt online-univers med analyser og data om Danskernes Biler.
Elbilens popularitet som trækdyr i kraftig vækst20.6.2025 10:55:48 CEST | Pressemeddelelse
Klar til camping: For få år siden var en elbil med trækkrog lidt af en sjældenhed. I år er der indtil videre registreret flere nye elbiler med end uden krog. Faktisk er andelen af elbiler med trækkrog højere end for benzinbiler.
Trumps nye bil-told kan starte kædereaktion27.3.2025 07:00:48 CET | Pressemeddelelse
Færdigsamlede biler, der importeres til USA, bliver nu belagt med 25 procent told, lyder en ny udmelding fra Trump
4 ud af 5 nybilkøbere vælger elektrisk til privaten16.3.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langt det meste af privatmarkedet for nye samt importerede brugtbiler består nu af elektriske biler. Men firmabilisterne halser efter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum