Pelle Dragsted, Franciska Rosenkilde og 400 borgere underskriver åbent brev mod Hejrefeltet
3.3.2026 07:50:00 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
Partilederne underskriver det åbne brev sammen med 400 borgere og organisationer som Plastic Change, Klimabevægelsen, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordic Climate Justice Coalition og Greenpeace.

D. 2. marts 2026 udløb fristen for at sende høringssvar til den opdaterede miljøkonsekvensrapport for udbygning og drift af Hejre-feltet. På få dage har 400 borgere, herunder ingeniører, læger, forskere, politikere, pensionister, studerende, forfattere, SOSU-hjælpere, jordbrugere, direktører, skolelærere, jurister, kunstnere, arkitekter, bæredygtighedskonsulenter, journalister, skuespillere, og organisationer som Plastic Change, Klimabevægelsen, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordic Climate Justice Coalition og Greenpeace underskrevet Fossilfri Fremtids åbne brev mod Hejrefeltet. Enhedslistens politiske leder Pelle Dragsted og Alternativets politiske leder Franciska Rosenkilde er også at finde på listen over medunderskrivere.
I strid med FN's Internationale Domstol
Baggrunden er, at plastik-, kemikalie- og oliegiganten Ineos på ny har ansøgt om at åbne Hejre-feltet i den danske del af Nordsøen. Det er et kontroversielt projekt med en tumultarisk historie, som miljø- og klimagrupper som Fossilfri Fremtid, Greenpeace, Plastic Change, Koret God Energi og mange flere har kæmpet imod siden 2023. Det åbne brev påpeger bl.a., at Hejre-feltet er inkompatibelt med Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturen til 1,5º C over førindustrielt niveau og at en godkendelse af ansøgningen vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser jf. FN’s Internationale Domstols (ICJ) vejledende udtalelse fra juli 2025.
Hejrefeltet vil ikke bidrage positivt til Danmark
Fossilfri Fremtid stiller sig i det åbne brev desuden aldeles uforstående overfor Ineos’ påstande om, at Hejrefeltet vil bidrage positivt til forsyningssikkerheden, beskæftigelsen og give indtægter til statskassen. Dels vil olien fra Hejrefeltet blive sendt til raffinaderier i udlandet, ligesom fossil udvinding risikoen for kollaps af globale forsyningskæder ved at eskalere klimakrisen. Derudover indgik Ineos i det Hejre-projekt, som blev annulleret i november 2025, udelukkende kontrakter med udenlandske underleverandører. Feltet vil således ikke bidrage til danske arbejdspladser. Endelig har Ineos grundet høje skattefradrag aldrig betalt hverken selskabs- eller kulbrinteskat i Danmark, selv ikke i 2022, da olie- og gaspriserne var på deres højeste.
Det åbne brev er adresseret til Danmarks kommende klima-, energi- og forsyningsminister. Brevet opfordrer slet og ret til, at ansøgningen om udbygning og drift af Hejre-feltet afvises.
Udtalelser
Leila Stockmarr, klima- miljø- og transportordfører for Enhedslisten udtaler:
”Dril, baby, drill” er tydeligvis ikke et slogan forbeholdt Trump, men også en manual for de sorte magtpartier i dansk politik. Come on, det er komplet uansvarligt at øge den fossile produktion, når planerne allerede gør det noget nær umuligt at nå Parismålene. Det afslører, at magtpartierne med S i spidsen her har 100 pct. overlappende interesser med olieindustrien. Vi har seriøst brug for et nyt rød-grønt flertal for at stoppe den totale klimafiasko.”
Franciska Rosenkilde, politisk leder for Alternativet udtaler:
”Regeringens planer om at hive endnu mere olie op af undergrunden er en decideret bombe under klima- og energipolitikken, som udstiller et alvorligt fravær af klimapolitisk lederskab. Hejrefeltet skal begraves, ikke forlænges – og regeringens planer understreger blot, hvor vigtigt det er, at Danmark får en ny, grøn regering, der er klar til at tage ansvar for en ægte grøn og bæredygtig omstilling – ikke kun ved at lukke de udløbende licenser, men også ved at stoppe muligheden for at give nye olie- og gastilladelser, så vi én gang for alle lukker oliehanerne i Nordsøen samtidig med, at vi øger investeringerne i vedvarende energi”
Esther Michelsen Kjeldahl, medstifter af Fossilfri Fremtid, udtaler:
“I Fossilfri Fremtid har vi i snart 2.5 år engageret hundredvis af borgere i kampen mod Hejrefeltet. Vi ønsker et stop for den fossile produktion i Nordsøen, så vi kan give en sikker verden videre til vores børn. Det er uforståeligt for os, at vi skal blive ved med at kæmpe mod nye olie- og gasfelter i Nordsøen, når klimakrisen er så fremskreden som nu, og når klimaforskere er så tydelige i deres advarsler om faren ved at fortsætte den fossile udvinding. Vi håber, kampen mod Hejre kan sætte det endelige punktum for det danske olie-mareridt.”
At Fossilfri Fremtids åbne brev på få dage har fået så stor tilslutning viser med al tydelighed, at der er et stort ønske om en ny vej i klima- og energipolitikken. Fossilfri Fremtid vil bruge det momentum, brevet har fået, til at presse på for en ny og skærpet retning i klima- og energipolikken. Fossilfri Fremtid vil appellere til, at den samfunds- og sundhedsskadelige udbygning af fossil udvinding i Nordsøen kan få samme opmærksomhed som drikkevand og svinefarme i det igangværende folketingsvalg.
Læs mere og kontakt
Læs det åbne brev i sin fulde længde her: https://www.fossilfrifremtid.dk/2026/02/stop-hejre-abent-brev/
Fossilfri Fremtid har desuden skrevet et teknisk høringssvar, der påpeger de mange fejl og mangler i Ineos’ projektansøgning og miljøvurdering. Læs mere om det tekniske høringssvar her: https://www.fossilfrifremtid.dk/2026/03/voreshoringssvar-hejre-feltet/
For pressehenvendelser, kontakt da pressekoordinator i Fossilfri Fremtid, Magnus Petersen-Paaske:
magnus@fossilfrifremtid.dk og telefon 31 10 20 40.
Kontakter
Alexander Stentoft Arp
Tlf:24798098alexander.stentoft.arp@gmail.comFelics Lindberg PedersenAktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse
Tlf:53617989felics.pedersen@live.dkLinks
Om Den Grønne Ungdomsbevægelse
Den Grønne Ungdomsbevægelse kæmper for en grøn og retfærdig fremtid. Vi er en græsrodsbevægelse af unge over hele landet og er partipolitisk uafhængige.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
"Guerrilla" lysprojektioner i Aarhus i weekenden23.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guerrilla-projektioner med grønne budskaber kunne spottes forskellige steder i Aarhus i løbet af weekenden. Projektionerne er lavet af Den Grønne Ungdomsbevægelse og baseret på deres fem krav til folketingskandidaterne. “Det er en måde at tage noget magt over gadebilledet. Vi har ikke lige så mange penge som f. eks erhvervslivet under valgkampen, men derfor er vores budskab jo stadig vigtige”, siger Sara Arvidsson Corneliussen fra bevægelsen. Mandag aften kl 20, dagen før folketingsvalget, vil den sidste projektorvisning ske på demokratihuset Sager Der Samler, hvor alle er velkomne til at se på. Aktivisterne håber at projektionerne kan være med til at vække noget i dem, der ser dem: “Vi vil med projektionerne gerne sætte fokus på de fem krav vi har til politikerne, som alle handler om grøn velfærd og en retfærdig grøn omstilling. Motiverne viser problemerne, der er i dag, men vi forsøger også at vise håbet og alternativerne frem. Grundlæggende er vores krav jo mere håb for fremtiden. V
Ungdommens klimatopmøde i Kødbyen21.3.2026 17:57:58 CET | Pressemeddelelse
Ungdommens Demokratihus er søndag eftermiddag fyldt af unge klimavælgere, der griber chancen for at kræve svar fra en række folketingskandidater.
Tusindvis af borgere går i dag på gaden til Folkets Klimamarch folketingsvalget 202621.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Viborg, Aarhus, Aalborg, Kolding, Rønne og København går tusindvis af borgere i dag på gaden for at vise at der er folkelig opbakning til at der føres grøn politik på Christiansborg.
Folkets Klimamarch går på gaden i flere byer d. 21 marts 202620.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folkets Klimamarch går på gaden i lørdag d. 21 marts kl 13, og bliver denne gang afholdt i forbindelse med folketingsvalget. I København starter og slutter marchen på Christiansborg Slotsplads, og det bliver med chefredaktør på dagbladet Information, Rune Lykkeberg, som vært. Rune Lykkeberg udtaler om Folkets Klimamarch: “Når vi mødes og går sammen, når vi taler om klima, og når vi står sammen, så vinder vi. Folkets Klimamarch er en fejring af vores sammenhold, en trøst i mørke tider og vejen til virkelige fremskridt” Derudover kommer programmet fra scenen til at bestå af taler fra Jessica Derconteé, Lea Korsgaard, Mogens Lykketoft og Greta Thunberg, mens bandet NÆB, Klima koret og DJ AKIMAX kommer til at spille musik for de fremmødte. Folkets Klimamarch 2026 går på to ben for vores fælles fremtid: Ét for det lokale ansvar. Ét for det globale ansvar Derfor kræver vi: 1. Et sundere fødevaresystem Landbrugspolitik er også sikkerhedspolitik. Derfor bør Danmark omlægge sit fødevaresystem,
Aktivister kræver stop for olie og gas i 203117.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nørreport Station bliver tirsdag morgen scene for en aktion mod dansk udvinding af fossile brændsler. STEM OLIEN UD AF FOLKETINGET, lyder budskabet fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Fossilfri Fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum