Nu begynder pollensæsonen 2026
2.3.2026 09:15:52 CET | Astma-Allergi Danmark | Pressemeddelelse
Årets pollensæson er i gang. Det er en uønsket forårsbebuder for landets 1 million danskere med pollenallergi. Astma-Allergi Danmark lancerer derfor en ny tjeneste, der kan hjælpe dig gennem sæsonen.

Forårets første pollen fra el og hassel er målt i Astma-Allergi Danmarks pollenfælder i København og Viborg op til og hen over weekenden. Det betyder, at pollensæsonen for 2026 nu er i gang.
”Vinteren i år har været præget af en lang og landsdækkende kuldeperiode med mange døgn med frost og is. Det har sat blomstringen af el og hassel i dvale, men nu hvor plusgraderne er vendt tilbage, kan vi se relativt store mængder af pollen, som er kommet hurtigt”, fortæller Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.
Årets sæson er startet med høje tal, men hvordan den kommer til at udvikle sig, afhænger af vind og vejr. Mildt vejr med sol og lune temperaturer giver almindeligvis flest pollen, mens regn kan være med til at vaske pollen ud af luften.
En indgribende kronisk sygdom
Pollenallergi er en indgribende kronisk sygdom, som rammer hver sjette dansker. I pollensæsonen lider de af høfeber og astma med symptomer som vejrtrækningsbesvær, hoste, løbende næse og udtalt træthed. Oplever man symptomer som åndenød og trykken for brystet, er der sandsynlighed for, at man også er blandt de 30 procent af alle med høfeber, som lider af astma.
Læs mere om forskellen på høfeber og astma her
”Rigtig mange danskere lider af symptomer flere måneder om året, mens pollensæsonen står på. Det påvirker både deres helbred, sociale liv og arbejdsevne. 8 ud af 10 oplever udpræget træthed, hvilket gør det svært for dem at koncentrere sig og fungere normalt”, siger Christine Højer Eriksen, der er sygeplejerske og sundhedsfaglig rådgiver hos Astma-Allergi Danmark.
Tallene stammer fra en undersøgelse, som YouGov har lavet for Astma-Allergi Danmark.
Ny digital hjælp i hverdagen og behandlingsforløb
450.000 danskere benytter sig allerede af Astma-Allergi Danmarks app Dagens Pollental for at komme bedre gennem pollensæsonen. De aktuelle pollental og en 5-døgnsprogonse gør det nemlig muligt at planlægge medicinindtag og udendørsaktiviteter i den del af året, hvor der er pollen i luften. Halvdelen af pollenallergikerne udlader nemlig at opholde sig udenfor i pollensæsonen for at mindske deres symptomer.
Nu byder en helt ny version af appen på flere funktioner, der kan gøre en forskel for både hverdagen med pollenallergi og den enkeltes behandling. I den opdaterede Dagens Pollental-app kan man føre dagbog og tracke medicinindtag, symptomer, trivsel og sammenholde med aktuelle pollental. Appen samler data i et overblik, man kan tage med til sin læge.
”Vi tror og håber, at det vil gøre det lettere for både vores medlemmer og sundhedspersonalet at finde frem til den rette og mest effektive behandling, når de sammen kan gennemgå mønstre i sygdommen ud fra data i appen”, siger Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.
Dagens Pollental kan downloades gratis i App Store og Google Play. Nogle funktioner kræver medlemskab af Astma-Allergi Danmark. Hvis du allerede har Dagens Pollental på din telefon, bliver den automatisk opdateret til den nye version.
Boks: Kom godt igennem pollensæsonen
-
Få rådgivning eksempelvis pollenallergi og astma på telefon 43 43 42 99 mandag til fredag 9-12, tirsdag og torsdag 13- 15 samt onsdag 16-18
-
Modtag en daglig pollenmail med Dagens Pollental, pollenvarsling og nyheder her
-
Kontakt din egen læge for at drøfte din behandlingsplan
-
Læs mere om hverdagen med pollenallergi
Boks: El og hassel i tal
Højeste pollental for el er 952 ellepollen pr. kubikmeter luft kl.13-13 (i år 2021, København)
Højeste pollental for hassel 218 hasselpollen pr. kubikmeter luft kl.13-13 (i år 2019, København
El peaker gennemsnitligt omring midten af marts
Hassel peaker gennemsnitligt omkring slutningen af februar
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt:
Andreas Westergaard, kommunikationschef, tlf.: 53 59 32 80, aw@astma-allergi.dk
Astma-Allergi Danmark er en landsdækkende patientforening, som arbejder for, at alle der er berørt af allergi, høfeber, astma og eksem får en bedre hverdag.
Følg pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Astma-Allergi Danmark
Vinterkulden er hård for astmatikere12.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Januar var den koldeste måned i 16 år, og meget tyder på, at den hårde vinterkulde fortsætter længe endnu. For mange af de over 400.000 danskere, som lever med astma, medvirker den kolde luft til astmasymptomer med åndenød, hoste og besværet vejrtrækning. Samtidig er sæsonens mange luftvejsinfektioner også med til at øge risikoen for forværring af astma.
84 procent af deodoranter indeholder allergifremkaldende stoffer8.9.2025 09:37:19 CEST | Pressemeddelelse
De fleste af os starter dagen med deodorant. Men den tynde hud i armhulen er særligt sårbar over for allergifremkaldende stoffer. En ny undersøgelse fra Astma-Allergi Danmark afslører, at 42 ud af 50 deodoranter på det danske marked indeholder allergifremkaldende stoffer, der kan føre til kronisk hudallergi – en lidelse, som man aldrig slipper af med igen.
Få et allergivenligt hjem19.5.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
1 million danskere udvikler hudallerallergi overfor produkter, der ofte findes i hjemmet – men vidste du, at hudallergiallergi kan forebygges? Ny digital tjeneste fra Astma-Allergi Danmark hjælper dig og din familie til en hverdag med færre allergifremkaldende stoffer.
Nu starter græspollen-sæsonen15.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Græspollenniveauet i Danmark er nu så højt, at Astma-Allergi Danmark skyder sæsonen for landets største pollenplage i gang. Sæsonen er blevet længere og mere intens, og det kalder på klare retningslinjer for vedligehold af allergifremkaldende beplantning i kommunernes by- og boligområder.
78 procent af landets pollenallergikere er mere trætte i pollensæsonen30.4.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I en ny spørgeundersøgelse, lavet af Astma-Allergi Danmark, fremgår det, at 78 procent af de adspurgte danskere med allergi er mere trætte i pollensæsonen. For mange medfører den udtalte træthed både koncentrationsbesvær og lavere produktivitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum