Ny rapport: På to år er danskernes private brug af AI næsten fordoblet

På Digital Democracy Centre på SDU har vi målt danskernes brug af generativ AI (ChatGPT, Midjourney, mv.) tre gange siden oktober 2023, og vi kan dokumentere en stor stigning. I oktober 2023 var det 33% af danskerne, der svarede, at de havde brugt generativ AI i privat sammenhæng. I december 2025 måles det samme tal til 62%. Tallet er ikke kun udtryk for, at flere danskere har prøvet kræfter med AI-værktøjer, men også at flere danskere anvender dem fast som en del af deres hverdag. For eksempel svarede 8% af danskerne i 2023, at de anvendte teknologien hver uge eller hver dag, mens det i 2025 er 26%. Det er heller ikke kun de unge, som driver udviklingen – ældre generationer som Baby Boomers og Mellemkrigsgenerationen oplyser også et højere forbrug i 2025.

På trods af at flere bruger services som ChatGPT o.lign., mener danskerne ikke selv, at de har en særlig god forståelse for teknologien. For eksempel er det kun halvdelen af danskerne, som erklærer sig enige i, at de ved hvad machine learning er, og forstår hvilken rolle det spiller i forhold til kunstig intelligens. Vores måling af danskernes tillid til kunstig intelligens ligger også fortsat på 0,4 på en skala, hvor 0 svarer til lav tillid og 1 svarer til høj tillid. Danskerne er heller ikke blevet mere positivt indstillede over for generativ AI i forhold til dens indflydelse på demokratiet og på vores samfundsinstitutioner. Her er danskerne overordnet set skeptiske. De mener især, at teknologien har en negativ indflydelse på både politikeres og nyhedsmediers troværdighed, og er særligt bekymrede for dens rolle i at sprede mis- og desinformation. Der, hvor danskerne til gengæld ser positivt på dens potentialer, er i forhold til udvikling af ny teknologi og til at hjælpe med mangel på arbejdskraft i samfundet.

Uligheder i danskernes digitale evner fortsætter imens det danske samfund kun bliver mere digitaliseret

Siden juni 2022 har vi på DDC sporet danskernes digitale forståelse, kompetencer og sikkerhed. Vores tal taler et tydeligt sprog: de uligheder, som vi fandt frem til i 2022, er stadigvæk lige så markante i dag. Det er bekymrende, når man tænker på, hvor meget, der er sket med digitalisering i samme periode. Da vi lavede vores første spørgeundersøgelse, var ChatGPT endnu ikke blevet frigivet, og det danske samfund er kun blevet mere digitalt siden 2022 – senest med digitaliseringen af rejsekortet, og myndighedernes plan om at videreudvikle kunstig intelligens i offentlig forvaltning. Vores rapport viser, at det fortsat er mænd, højtuddannede og unge mennesker, som er bedst til at begå sig digitalt, hvilket omvendt betyder at kvinder, kortuddannede og ældre er dårligere stillede i forhold til at benytte digitale værktøjer og tilbud. Et andet interessant fund er dog, at bedre digitale kompetencer ikke fører til en mere sikker online adfærd. Faktisk er det nærmere det omvendte, der gør sig gældende, da vi kan se i vores rapport, at ældre generationer er dem, der scorer højest på digital sikkerhed.

For at kunne sikre danskerne lige adgang til det digitale demokrati i fremtiden, er det vigtigt, at danske myndigheder tager disse digitale uligheder i befolkningen i betragtning, når der skal træffes beslutninger om yderligere digitalisering af det danske samfund.