UNICEF: Alvorlig bekymring for børn efter eskalering i Mellemøsten
1.3.2026 10:22:28 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Den militære eskalering i Mellemøsten giver anledning til alvorlig bekymring for millioner af børn i regionen. UNICEF opfordrer til øjeblikkelig indstilling af kamphandlinger og overholdelse af international humanitær ret.
UNICEF, verdens børneorganisation, er alvorligt bekymret over rapporter om angreb i Iran og i resten af regionen, som understreger den betydelige risiko for børn. Der meldes om angreb på skoler i Iran, herunder en pigeskole i Minab i Hormozgan-provinsen i det sydlige Iran. Flere elever er angiveligt dræbt, og mange er såret.
UNICEF bakker op om FN’s generalsekretærs opfordring til øjeblikkelig indstilling af kamphandlinger og nedtrapning. Samtidig opfordrer UNICEF alle parter til at udvise maksimal tilbageholdenhed og overholde international humanitær ret og menneskerettighederne, herunder beskyttelsen af civile og de livsvigtige tjenester, som børn er afhængige af.
Målrettede angreb på civile og civile mål – herunder skoler – er i strid med international lov.
UNICEF arbejder sammen med øvrige FN-organisationer og humanitære partnere på at vurdere situationen og står klar til at opskalere støtten til berørte børn og deres familier efter behov.
Om UNICEF
UNICEF er verdens børneorganisation og arbejder for at beskytte alle børns rettigheder overalt i verden – særligt de mest udsatte og i de sværest tilgængelige områder. I mere end 190 lande og territorier arbejder UNICEF for, at børn kan overleve, udvikle sig og udfolde deres fulde potentiale.
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Rettighedsstafetten vender tilbage: Skoler sætter fokus på børns ret til et liv uden vold5.8.2026 13:00:59 CEST | Pressemeddelelse
I uge 38 sætter skoler over hele landet børns rettigheder på skoleskemaet, når Rettighedsstafetten vender tilbage. I år er temaet beskyttelse mod vold, og selvom det aldrig er børnenes ansvar, kan viden om egne rettigheder være afgørende for, at børn tør tale højt og søge hjælp.
Adgangen til nødhjælp svigter, mens børn i Gaza betaler prisen22.7.2026 11:26:10 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hele Gazas befolkning er fordrevet, adgangen til nødhjælp er fortsat stærkt begrænset, og børn risikerer dehydrering, sygdom og underernæring. Samtidig advarer UNICEF om, at manglende finansiering og fortsatte adgangsrestriktioner gør det stadig vanskeligere at nå frem med livreddende hjælp.
UNICEF: Børn dræbes fortsat i Ukraine – nødhjælpslager ødelagt i russisk angreb21.7.2026 10:45:26 CEST | Pressemeddelelse
Et russisk angreb har ødelagt et UNICEF-lager med mere end 106.000 nødhjælpsartikler, mens antallet af børn, der bliver dræbt og såret i krigen, fortsat stiger.
680.000 børn anslås at have behov for humanitær hjælp i Venezuela29.6.2026 12:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Første UNICEF-fly med nødhjælp er landet i Venezuela med medicinske forsyninger, udstyr til vand og sanitet samt telte. Flere forsyninger undervejs fra UNICEFs lager i København.
Hele Danmark skal fange hinanden på Legens Dag8.6.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 11. juni kl. 11.00 opfordrer UNICEF Danmark hele landet til at tage fem minutters pause og lege fangeleg. Børn og voksne kan fange deres klassekammerater, venner, kolleger, naboer eller familie, når FN's Internationale Legedag markeres over hele verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum