FødevareDanmark

Fynsk ostehandler i top: Vinder to ud af tre kategorier

24.3.2026 09:35:14 CET | FødevareDanmark | Pressemeddelelse

Del

Steensgaard i Odense satte sig tungt på konkurrencen, da Danmarks bedste ostedelikatesser blev kåret på fødevaremessen Foodexpo i Herning.

Steensgaard i Odense er nu indehaver af titlerne Danmarks bedste rygeostsalat og Danmarks bedste rørte flødeost med hvidløg efter Danmarks bedste ostedelikatesser blev kåret på Foodexpo i Herning.
Steensgaard i Odense er nu indehaver af titlerne Danmarks bedste rygeostsalat og Danmarks bedste rørte flødeost med hvidløg efter Danmarks bedste ostedelikatesser blev kåret på Foodexpo i Herning.

Der var fynsk dominans, da Ostehandlerforeningen for Danmark og FødevareDanmark i mandag afviklede fagkonkurrencen Danmarks bedste ostedelikatesser på fødevaremessen Foodexpo i Herning.

Steensgaard i Odense løb med sejren i hele to ud af tre kategorier og kunne dermed tage hjem med titlerne for Danmarks bedste rygeostsalat samt Danmarks bedste rørte flødeost med hvidløg.

Konkurrencen blev afviklet som en publikumskonkurrence, hvor det var messens besøgende, der smagte på produkterne og afgav deres stemmer.

Det gjorde sejren ekstra særlig for indehaver Maria Harring Clemmensen, der modtog prisen sammen med sit personale.

- Det betyder rigtig meget for os. Vi lægger mange kræfter i at udvikle og forfine vores produkter i hverdagen, så det er en stor anerkendelse at få fra dem, der smager og køber varerne. Det gør os både stolte og motiverede til at fortsætte arbejdet, siger hun.

Højt niveau og stærk konkurrence
Hos FødevareDanmark ser man konkurrencen som et stærkt udstillingsvindue for det danske ostehåndværk.

- Det er både spændende og relevant at samle nogle af landets dygtigste ostehandlere og lade dem dyste på deres specialiteter. Det giver en god anledning til at holde egne produkter op mod andres. Det er noget, der både skærper fagligheden og udvikler håndværket, siger direktør Leif Wilson Laustsen.

Han fremhæver samtidig det høje niveau blandt deltagerne.

- Niveauet har været rigtig højt, og det er tydeligt, at der bliver arbejdet seriøst med kvaliteten ude i butikkerne. Det lover godt for fremtiden for det specialiserede ostehåndværk i Danmark.

I alt blev 20 ostedelikatteser bedømt i forbindelse med konkurrencen.  

Nøgleord

Kontakter

Om FødevareDanmark

FødevareDanmark er brancheorganisation for fødevarevirksomheder på tværs af hele værdikæden fra jord til bord – fra slagtere, bagere samt oste- og fiskehandlere til producenter, grossister og slagterier.

FødevareDanmark repræsenterer blandt andet 90 procent af landets slagterier, som tilsammen står for 60 procent af alle danske svineslagtninger og 45 procent af alle danske kreaturslagtninger. Organisationen repræsenterer desuden primærproducenter i landbruget, da et stærkt dansk fødevareerhverv forudsætter et solidt råvaregrundlag og strategisk autonomi på fødevareområdet.

FødevareDanmarks medlemmer er drivkraften i dansk fødevareproduktion og madkultur og bidrager med kvalitet, faglighed, innovation og lokale arbejdspladser i både byer og landdistrikter. Organisationen varetager medlemmernes erhvervs- og branchepolitiske interesser og arbejder blandt andet for bedre rammevilkår for danske fødevarevirksomheder.

Følg pressemeddelelser fra FødevareDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FødevareDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye