World Animal Protection Danmark

Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien

2.3.2026 06:00:00 CET | World Animal Protection Danmark | Nyhed

Del

Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov.
“Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark

Danske vælgere reagerer markant negativt på den manglende dyrevelfærd i svineindustrien. Eksempelvis vil 57 procent forbyde fiksering af søer med pattegrise
Danske vælgere reagerer markant negativt på den manglende dyrevelfærd i svineindustrien. Eksempelvis vil 57 procent forbyde fiksering af søer med pattegrise Compassion in world farming World Animal Protection DK

En dugfrisk måling fra analyseinstituttet YouGov indikerer at de 83.000 danskere, der foreløbigt har skrevet under på et borgerforslag mod svineindustriens produktionsmetoder, er udtryk for en generel utilfredshed i befolkningen med det industrielle landbrug.

I den nye måling, der kommer samtidig med et stort politisk svinetopmøde på Christiansborg tirsdag d. 3. marts, vender et stort flertal af danskere ryggen til de metoder, der benyttes i den intensive svineproduktion:

  • 53 % vil stoppe rutinemæssig halekupering (17 % er imod)

  • 57 % siger nej til fiksering af søer, når de har pattegrise. (13 % svarer ‘ja’)

  • 60 % mener ikke det bør være lovligt, at avle søer, ‘der får flere grise end de selv kan passe’. (15 % siger ‘ja’)

  • 78 % mener at slagtegrise skal have ‘plads så de kan bevæge sig frit og udføre naturlig adfærd’. (Otte procent siger ‘nej’).


“De spørgsmål YouGov har stillet respondenterne i vores aktuelle måling, flugter med de samme krav som er kernen i det borgerforslag, der blev underskrevet af mere end 50.000 borgere i løbet af kun tre dage,” siger Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver, World Animal Protection Danmark:

“Når man lægger den overvældende tilslutning sammen med de entydige svar i målingen, kan det næsten kun tolkes som udtryk for, at en stor del af befolkningen ikke har tillid til dyrevelfærden i den danske svineindustri, som den ser ud i dag”, vurderer Fraas Johnsen.

Mistilliden hos landets forbrugere kommer i kølvandet på en omfattende kritik sidste år, hvor svineindustrien blev skarpt kritiseret af blandt andet Det Dyreetiske Råd, Det Etiske Råd samt fagorganisationen Danske Dyrlæger.
Samme år afslørede TV2 dokumentaren ‘Hvem Passer på Grisene’ en række stærkt kritisable dyrevelfærdsforhold i staldene hos industriens egne topfolk.  

“Kravene om et markant sporskifte i dansk svineindustri fra fagfolk, rådgivere og forbrugere, bør i sig selv få politikerne til at reagere, når de kan se, at både deres vælgere og eksperterne har mistet tilliden til svineindustrien på grund af den uacceptable dyrevelfærd. Af samme grund burde det få svinebønderne til seriøst at revurdere den måde, de driver deres forretning på,” konkluderer Pernille Fraas Johnsen, World Animal Protection Danmark. 

Fakta:
Omtalte borgerforslag er stillet af organisationerne Dyrenes Beskyttelse, Anima, Greenpeace og World Animal Protection Danmark, sammen med en række private borgere:
Anders Morgenthaler, Signe Wenneberg, Mickey Gjerris, Alexander Holm, Lars Thylander og Katrine Lilleør.

Målingen af danskernes holdning til dyrevelfærd i svineindustrien er udført af analyseinstituttet YouGov for World Animal Protection Danmark i perioden 26. til 28. januar 2026 blandt 1015 respondenter, der udgør et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning.  

 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De entydige svar i målingen kan næsten kun tolkes som udtryk for, at en stor del af befolkningen ikke har tillid til dyrevelfærden i den danske svineindustri, som den ser ud i dag”, vurderer Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver i World Animal Protection.
De entydige svar i målingen kan næsten kun tolkes som udtryk for, at en stor del af befolkningen ikke har tillid til dyrevelfærden i den danske svineindustri, som den ser ud i dag”, vurderer Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver i World Animal Protection.
Foto: Trine Sand Skjøldberg/World Animal Protection DK. (Kan benyttes frit mod kreditering)
Download
"Kravene fra fagfolk, rådgivere og forbrugere, bør få politikerne til at reagere, når de kan se, at både deres vælgere og eksperterne har mistet tilliden  til svineindustrien," siger World Animal Protection Danmark.
"Kravene fra fagfolk, rådgivere og forbrugere, bør få politikerne til at reagere, når de kan se, at både deres vælgere og eksperterne har mistet tilliden til svineindustrien," siger World Animal Protection Danmark.
Foto: World Animal Protection Danmark.
Download
Fra YouGov måling januar 2026
Fra YouGov måling januar 2026
YouGov World Animal Protection Danmark
Download
Fra YouGov måling januar 2026
Fra YouGov måling januar 2026
YouGov World Animal Protection Danmark
Download
Fra YouGov måling Januar 2026
Fra YouGov måling Januar 2026
YouGov World Animal Protection Danmark
Download
Fra YouGov måling Januar 2026
Fra YouGov måling Januar 2026
YouGov World Animal Protection Danmark
Download

Om World Animal Protection Danmark

World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.

Vores mål er en bedre verden. For alle.

Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye