Foråret kommer tidligere – også efter en iskold vinter

Vi har haft den koldeste januar i 16 år, og selvom vi snart rammer marts – den første officielle forårsmåned – er det ikke til at mærke på vejret. Alligevel peger data fra Statens Naturhistoriske Museums samlinger og appen Arter på en tydelig tendens: Forårets første tegn dukker op tidligere end før.

– Ved at sammenligne nyere data indsamlet gennem citizen science-projektet 'Find Foråret' med historiske observationer kan vi se, at nogle planter og sommerfugle kommer frem tidligere som reaktion på varmere og tidligere forår i de seneste år, fortæller Natalie Iwanycki Ahlstrand, botaniker og forskningsleder for 'Find Foråret' på Statens Naturhistoriske Museum.

Natalie Iwanycki Ahlstrand har sammen med Hanna Rabe, kandidat i Nature Management på Københavns Universitet, analyseret og sammenlignet data fra museet. Helt præcis analyserede de data fra museets samlinger og fra projektet 'Find Foråret', hvor tusindvis af danskere registrerer forårstegn i appen Arter – et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Dataene er koblet med vejroplysninger for at undersøge sammenhængen mellem temperatur og arternes årlige fremkomst.

Konklusionen er klar: Mange arter er aktive tidligere på foråret, og for nogle arter viser forårstegnene sig op til en uge tidligere sammenlignet med for 50 år siden. Årets kulde og sne kan forsinke forårstegnene lokalt, men den overordnede tendens er, at foråret kommer tidligere. Netop derfor er det vigtigt at forstå, hvordan ekstreme vejrhændelser påvirker arternes forårsaktivitet i et klima under forandring.

Når foråret rykker sig, risikerer naturen at komme i utakt

Flere klassiske forårsbebudere – blandt andet hvid anemone og citronsommerfuglen – registreres tidligere på året.

Og netop sommerfugle er blandt de tydeligste tegn på, at foråret er på vej, men det gælder også forårsblomster og trækfugle, som vender tilbage efter vinteren.

De seneste tre år er flere arter blevet registreret tidligere på året, uanset hvordan vintervejret har artet sig. Særligt aurorasommerfuglens første flyvedage ligger tidligere på året, og også larverne dukker frem tidligere. Engkarsen, som er afgørende for artens livscyklus, følger samme udvikling. Og den tendens ses også hos klassiske forårstegn som hvid anemone og gøgens første kald.

Når foråret er varmere, reagerer mange planter og insekter ved at blive aktive tidligere på året. Det stemmer overens med den generelle nationale udvikling, som 'Find Foråret'-data og historiske data fra museets samlinger dokumenterer: For en række arter rykker forårstegnene frem i takt med stigende temperaturer, selvom vejret kan variere meget fra år til år.

Kombinationen af en kold vinter og et generelt varmere klima – med større udsving i vejret – gør det endnu vigtigere at følge arternes ændrede årsrytme. Hvis planter springer ud tidligere flere år i træk, men sommerfuglenes larver ikke følger med, kan det skabe såkaldt mismatch i naturen. Det kan få konsekvenser for bestøvning, fødesøgning og overlevelse.

– Det er netop derfor, at det er så vigtigt, at vi følger udviklingen tæt. De mange registreringer fra borgere i hele landet giver os et unikt indblik i, hvordan naturen reagerer på klimaændringer, siger Michael Magee, projektleder for citizen science-projektet 'Find Foråret'.

Hjælp os med at finde foråret – fra larve til sommerfugl

Statens Naturhistoriske Museum opfordrer alle til at hjælpe med at dokumentere forårets ankomst og være en del af projektet 'Find Foråret'. Man kan registrere sine observationer i appen Arter under aktiviteten 'Find Foråret 2026'.

Og i år har forskerne en særlig opfordring:

– Det er vigtigt, at vi hvert år får mere data på de 20 forårstegn. Og meget gerne fra alle livsfaser af arterne. Det kan for eksempel være aurorasommerfuglens larver. Larverne er vigtige for at forstå arternes udvikling og timing i forhold til de planter, de spiser, siger Michael Magee og fortsætter:

– Ved at indsamle data om artsobservationer på tværs af forskellige livsstadier får vi en dybere forståelse af naturens kalender. Det gør os i stand til for eksempel at opdage, om der er et misforhold mellem, hvornår planter begynder at blomstre, og hvornår de insekter, der lever af planterne, kommer frem.

Vi leder efter 20 forårstegn – blandt andet citronsommerfuglen, som sidste år blev set allerede i midten af januar, hvid anemone, mirabelblomsten og aurorasommerfuglen og dens larver. Find alle 20 tegn her

Sådan deltager du

• Download appen Arter
• Tag billeder af de forårstegn, du finder i naturen
• Upload dine observationer, så forskerne kan bruge dem i deres analyser

Alle kan være med – familier, skoleklasser, naturinteresserede og nysgerrige sjæle. Hver enkelt observation hjælper os med at forstå, hvordan den danske natur forandrer sig år for år.

Læs mere her

'Find Foråret' er et samarbejde mellem seks af Danmarks naturhistoriske museer; Fur Museum – Museum Salling, Gram Lergrav – Museum Sønderjylland, Museum Mors, Naturama, Naturhistorisk Museum Aarhus og Statens Naturhistoriske Museum. Projektet er støttet af 15. Juni Fonden.