Publikum skal opklare mordet på en legendarisk skuespiller i nyt escape room
26.2.2026 14:07:58 CET | Betty Nansen Teatret | Pressemeddelelse
Betty Nansen er blevet myrdet, og du kan være med til at opklare hvordan og af hvem!

Som en del af sin ambition om at række uden for teatrets egen sfære har Betty Nansen Teatret skabt et escape room som søsterværk til forestillingen BEFORE THE END, som lige nu er aktuel på teatrets Edison-scene. THE HOTEL er skabt sammen med escape room producenterne Mystery Makers, hvor oplevelsen har premiere den 1. april 2026.
THE HOTEL udspiller sig i en hotellobby fra en svunden tid, hvor en forbrydelse er begået. Her skal deltagerne skal følge spor, løse gåder og opklare mordgåden; hvem myrdede Betty Nansen?
Scenografien er inspireret af Fredrik Floens scenografi til BEFORE THE END. Floen er selv mangeårig escape room-fan, og siger om sammenhængen mellem forestilling og escape room:
”Du vil kunne se enkelte konkrete elementer fra BEFORE THE END fx store tunge gardiner hele vejen rundt, der er med til at skabe rummet. Og en stemning af, at intet er, hvad det ser ud til at være. De to scenografier er tematiske i tråd med hinanden på den måde, at de er ’mellemrum’. Rum hvor intet er, som det ser ud til at være med mange fragmenter og ting, der har haft et tidligere liv. Men der er helt klart tale om ’a distant cousin not a twin’.”, Fredrik Floen
Den erfarne teatergænger vil måske også kunne genkende genstande fra tidligere af Betty Nansen Teatrets forestillinger. Teatret inviterede Mystery Makers på besøg på rekvisitlageret, hvor de blandt andet fandt en receptionsklokke, en serveringsvogn og en gammel grammofon.
For Betty Nansen Teatret er dette og tidligere søsterværker en afprøvning af nye veje til at sætte scenekunsten fri i nye formater og samarbejde med aktører uden for kulturbranchen. Om det siger Betty NansenTeatrets direktør Eva Præstiin:
”På Betty Nansen Teatret sidder publikum plantet i sæderne og kigger på skuespillerne på scenen. Dette søsterværk inviterer publikum til selv at træde ind i fortællingen. Tilskuerne bliver til deltagere, hvilket vi ikke normalt har mulighed for at gøre,” siger Eva Præstiin.
Her er Mystery Makers til gengæld på hjemmebane:
”Vi arbejder altid med at designe situationer, hvor det ikke er fortællingen alene, der bærer oplevelsen, men de relationer og dynamikker, der opstår mellem deltagerne. I stedet bliver deltagerne hinandens publikum – i et intimt rum, hvor man ser sine nærmeste på slap line, under pres, i samarbejde, i tvivl, i flow. Det er her oplevelsen opstår.”
Om Søsterværker
Produktionen af ”søsterværker” er en del af Betty Nansen Teatrets ambition om at åbne for nye og andre stemmer og række ind i andre sfærer end teatrets egen. Vi har senest præsenteret lysværket Occupied på Copenhagen Light Festival, tidligere værker er blandt andet skabt med guider fra Gadens Stemmer og skribenter fra Center for Kunst og Mental Sundhed. Projektet er støttet af Bikubenfonden. Læs mere: https://bettynansen.dk/tag/soestervaerker/
Om Mystery Makers
I starten af 2014 skabte Mystery Makers det første skandinaviske escape room, som de kaldte Mystery Room. Inden længe var også danskerne blevet tosset med gåder og låste rum, og Mystery Makers har siden da skabt utallige gådejagte og gåderum i et community af spildesignere, konceptudviklere, museumsfolk, teaterfolk, antropologer, kunstnere og sågar kriminalefterforskere. Læs mere: https://mysterymakers.dk
Link til THE HOTEL information og billetter: mysterymakers.dk/om-mystery-room/the-hotel/
Link til BEFORE THE END: https://bettynansen.dk/forestilling/before-the-end/
Praktisk information
Åbningsdato: 1. april
Sted: Grønningen 15, 1270 København K
Deltagere: 4-9 personer
Varighed: 60 min.
Billetpris: fra 249 - 299 kr.
Kontakt
Betty Nansen Teatret: Katrina Schelin, projektleder Søsterværker: katrina@bettynansen.dk, tlf. 23209297
Mystery Makers: Mads Lind, CEO: mads@mysterymakers.dk, tlf. 30803050
Nøgleord
Kontakter
Katrina Schelin
Tlf:23209297katrina@bettynansen.dkBilleder
Betty Nansen Teater
VORES BETTY ER ALLES TEATER. På Betty er der fortællinger om liv. Fortællinger til alle os, der elsker ord, pauser, scener, kærlighed og vilde kostumer.
Følg pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Betty Nansen Teatret
MARY VS. ELIZABETH I forvandler historisk rivalisering til en kampdans om magtens evige spil8.1.2026 08:41:51 CET | Pressemeddelelse
Instruktør og koreograf Signe Fabricius, som stod bag de anmelderroste og populære danseforestillinger I am Gold og Bonnie & Clyde på Betty Nansen Teatret, er tilbage med en ny dansefortælling om magt og rivalisering.
Romeo & Julie på Betty Nansen Teatret er en moderne tragedie om at elske og miste.24.9.2025 14:57:35 CEST | Pressemeddelelse
Den polske stjerneinstruktør Ewelina Marciniak indtager Betty Nansen Teatret med et særligt blik på Shakespeares klassiske kærlighedstragedie ROMEO & JULIE, hvor ungdommens vilde forelskelse og forældrenes afmagt spejles i et nutidigt lys.
HYPER CORAL er en sanseoplevelse for babyer – og et poetisk opråb fra havets bund19.5.2025 14:36:47 CEST | Pressemeddelelse
HYPER CORAL er en sanselig oplevelse for de mindste – og en poetisk påmindelse om, hvorfor vi skal passe på vores verden. En forestilling, der vækker nysgerrighed, nærvær og håb hos både børn og voksne.
DEN NYE TEATERSÆSON PÅ BETTY NANSEN TEATRET30.4.2025 12:15:36 CEST | Pressemeddelelse
Den ny sæson på Betty Nansen Teatret ser fremtiden i øjnene med fem forestillinger, der forholder sig til brydninger imellem den gamle verden og forestillingerne om en ny.
Kunstværk skabt af Gadens stemmer15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et samarbejde mellem Betty Nansen Teatret og Gadens stemmer har lydkollektivet XYZ Sound Collective samskabt et lydværk med 18 guider fra Gadens stemmer (formidlere med erfaring fra stofbrug, kriminalitet, hjemløshed og psykisk sårbarhed) i forbindelse med forestillingen Les Misérables.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

