Klimarådets anbefalinger taler for mere økologi
26.2.2026 11:01:29 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse
Læs Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef Sybille Kyeds kommentarer til Klimarådets statusrapport og dennes anbefalinger til EU’s landbrugsstøtte efter 2027.

Klimarådet har i dag udgivet sin årlige statusrapport, hvori der er en række anbefalinger til, hvordan EU's landbrugsstøtte bør indrettes i den nye CAP-periode efter 2027.
Økologisk Landsforening støtter Klimarådets anbefalinger om at indrette EU's landbrugsstøtte, så den understøtter en strukturel omstilling af landbruget, der belønner samfundsgoder som klimatiltag, rent drikkevand, et sundt vandmiljø, mere natur og biodiversitet samt forbedret dyrevelfærd.
På den måde kan vi få meget mere økologi og komme i mål med regeringens målsætninger på klima.
I juni sidste år lancerede Økologisk Landsforening sammen med otte andre grønne organisationer en plan for, hvordan vi mener, at EU's landbrugsstøtte skal fordeles.
Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef Sybille Kyed siger:
”EU’s landbrugsstøtte er definerende for det landbrug, vi har, og kan fremme en omstilling til et landbrug med et lavere klimaaftryk. Vi mener, at det er nødvendigt, at landbrugsstøtten ændres fra at være passiv direkte indkomststøtte til at præmiere landbrug for klimaresultater samt resultater målt på vandmiljø, drikkevand, biodiversitet og dyrevelfærd. Det matcher økologien godt. For at sætte skub i omstillingen, anbefaler vi derfor også, at man sænker eller helt fjerner momsen på økologi.”
”Økologien kan vise en vej for det samlede landbrug på en måde, så regeringens klimamålsætninger bliver opfyldt. Som Klimarådet påpeger, indebærer det bl.a. færre husdyr, hvilket er nødvendigt, hvis regeringens målsætninger om klimaneutralitet for 2045 og negativ klimaudledning i 2050 skal nås. Senest har Innovationscenter for Økologisk Landbrug udgivet en rapport, der viser, at klimaaftrykket falder med 31 %, når konventionelle mælkebedrifter lægges om til økologi. Støttesystemet bør understøtte den forandring, der er behov for.”
”Vi noterer os, at Klimarådet også ser udfordringer ved, at det konventionelle landbrug skal kunne købe kvælstofkvoter af økologer. Vi risikerer, at økologien skubbes ud på de sårbare jorde, som måske hellere burde tages ud til natur og skov. Vi frygter, at den ordning giver mindre – ikke mere – økologi. Det kan ingen være tjent med.”
”Biokul spiller en vigtig rolle i de scenarier, som Klimarådet har set på. Når jeg læser historierne i Jyllands-Posten om et pyrolyseanlæg i Nordjylland og kigger på de advarsler, der er kommet fra Miljøstyrelsen om risici for vores miljø, drikkevand og sundhed, bliver jeg meget bekymret. Det viser, hvor vigtigt det er under alle omstændigheder at omlægge det danske landbrug til økologi, som er en sikker og moden løsning, og ikke alene gør sig afhængig af ukendt teknologi. Det betyder, at vi får et landbrug med mere mad direkte til mennesker, færre dyr og sunde jorde, der lagrer kulstof. Og så skal det tilføjes, at hvis landbruget og vores samfund skal lykkes med at blive klimaneutralt, er det vigtigt, at landbrugets kulstoflagring honoreres inden for landbrugspolitikken fremfor at blive genstand for andre sektorers handel med kulstofkreditter.”
Kontakter
Simon Møbjerg SørensenPresseansvarlig
Tlf:2542 9310sms@okologi.dkSybille Kyed
Tlf:2465 2392sk@okologi.dkOm Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Finanslovsforslaget mangler investeringer, der matcher økologiske ambitioner9.10.2026 09:42:41 CEST | Pressemeddelelse
Pressekommentar fra Økologisk Landsforening til finanslovsforslaget 2027.
10 organisationer lægger an til opgør med passiv EU-støtte til landbruget5.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny model for fremtidens landbrugsstøtte ser nu dagens lys. 10 organisationer foreslår at fordele EU’s landbrugsstøtte ud fra hensyn til klima, drikkevand, vandmiljø, natur og dyrevelfærd. Derved kan prisstrukturen ændres, så der bliver et marked for de mest bæredygtige fødevarer.
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum