Danmarks Naturfredningsforening bakker op om hurtig plan B for klimaindsatsen

Klimarådets nye statusrapport slår fast, at regeringen ikke længere har anskueliggjort, at Danmark når 70-procentsmålet i 2030. Det skyldes blandt andet et forfejlet CCS-udbud og betydelige usikkerheder om udledninger fra landbruget.  

Danmarks Naturfredningsforening kalder vurderingen alvorlig – og kræver, at der straks fremlægges en plan B.

-Klimarådet leverer en klokkeklar advarsel: Regeringens nuværende kurs holder ikke, for vi er ikke længere sikre på at nå det centrale 2030-mål for klimaet, som er så vigtigt for at holde liv i den grønne omstilling. Det er dybt alvorligt – og det kræver politisk handling nu, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening. 

Styrk implementering af trepartsaftalen og drop den store tiltro til teknologiske fiks
Hvis 2030-målet skal nås, understreger Klimarådet, at det bliver helt afgørende med en styrket implementering af trepartsaftalen.  

Klimarådet peger på, at reduktionseffekten fra biokul og pyrolyse i trepartsaftalen er forbundet med så høj risiko, at effekterne ikke kan medregnes i fremskrivningen. Siden sidste statusrapport er det desuden kommet frem, at fodertilsætningsstoffet bovaer er under mistanke for at have en negativ påvirkning på dyrevelfærden, og at man derfor ikke kan forvente det fulde reduktionspotentiale.  

-Klimarådets rapport viser med al tydelighed, at regeringens teknologioptimisme har slået fejl. Vi er nødt til at fremlægge en reel plan B, der bygger på det, vi ved virker for klimaet og den grønne omstilling nu og her - ikke på et håb om teknologiske mirakler, siger Maria Reumert Gjerding.  

Rådet anbefaler blandt andet at hæve drivhusgasafgiften på kulstofrige lavbundsjorder fra 40 kr. til ca. 125 kr. pr. ton CO2e, når afgiften træder i kraft i 2028. Derudover bør regeringen sikre mere målrettet skovrejsning, så klima- og kvælstofregulering spiller sammen, incitamenterne til etablering af ny urørt skov skal styrkes og der skal sikres tilstrækkelige ressourcer i kommuner og stat til at gennemføre udtagningsprojekter i det nødvendige tempo, lyder det fra Klimarådet. 

-Det er bemærkelsesværdigt, at Klimarådet direkte anbefaler at tredoble afgiften på lavbundsjorder og hæve afgiften på udledninger fra husdyr. Det understreger, at hvis vi mener det alvorligt med at reducere landbrugets udledninger og skabe plads til naturen, så skal politikerne også sikre, at landmænd faktisk har et incitament til at lægge jord om til natur. Ellers når vi hverken klimamålene eller naturmålene”, lyder reaktionen fra Maria Reumert Gjerding. 

2035-målet ser ud til at blive nået – fordi det er sat for lavt 
Samtidig vurderer Klimarådet, at det nye klimamål om 82 procents reduktion i 2035 er anskueliggjort med den nuværende politik. Klimarådet anbefaler, at virkemidlerne skal konkretiseres, og at en aftale herom skal indgås med så stort et politisk flertal så muligt.  

-2035-målet er sat så lavt, at vi nærmest kan sidde på hænderne indtil 2035 og alligevel nå målet. Det er simpelthen ikke ambitiøst nok for et grønt foregangsland. Samtidig leverer Klimarådet en klar politisk kritik af regeringen for at gå solo med et mål, som ingen andre partier ville lægge navn til, fordi det er for uambitiøst, og vi håber, at der vil blive genforhandlet et nyt klimamål efter valget, siger Maria Reumert Gjerding.  

I Danmarks Naturfredningsforening ser man gerne, at 2035-målet bliver hævet til 90 procent, og at man samtidig går ind og tager et ansvar for Danmarks meget høje forbrugsbaserede CO2-udledninger, som lige nu ikke bliver adresseret i dansk Klimapolitik.