Korthuset falder: Klimarådet viser, at regeringen ikke viser vej til 70-procentsmålet

Klimarådets årlige statusrapport for Danmarks klimaindsats offentliggøres i morgen, torsdag d. 26. kl. 11.

Dommen er klar: "Klimarådet vurderer samlet set, at regeringens klimaindsats ikke længere anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås," står der i Rådets rapport.

"Hele Danmarks klimaindsats er bygget som et korthus af alle mulige uafprøvede teknologier, som skal levere i fremtiden. Nu begynder det at stå klart, at mange af teknologierne enten fejler eller bliver forsinkede. Regeringens vej til at nå i mål er usandsynlig og fuld huller, og det er desværre svært at blive overrasket," siger Christian Fromberg, kampagneleder i Greenpeace Danmark for landbrug, skov og natur, og fortsætter:

"Det er regeringens grundlæggende tilgang til klimapolitik, som nu slår fejl. Regeringen har satset på alt for mange mærkelige teknologier, der ofte bare leverer reduktioner på papiret i stedet for også at lave konkret handling, der kan gøre en reel forskel her og nu, som at sætte skub på et mere plantebaseret landbrug."

Klimarådet konkluderer, at regeringens klimafremskrivning undervurderer Danmarks udledninger i 2030. Klimarådet fremhæver både at regeringens udbud af CO₂-fangst og -lagring (CCS) ser ud til at levere færre reduktioner end forventet, og at landbrugets udledninger undervurderes i fremskrivningerne.

Regeringens satsninger på teknologier fejler

Greenpeace peger på, at den vaklende satsning på CCS indskriver sig i regeringens længere række af satsninger på teknologier, der har vist sig svære at føre ud i livet i praksis: 

• Udbygning af vedvarende energi er gået i stå, både i Nordsøen og på land. 

• Energiø Bornholm, regeringens store grønne prestigeprojekt, er fordyret, forsinket og udskudt på ubestemt tid. 

• Et 15 milliarder kroner dyrt anlæg, der skulle producere grønne brændstoffer i Esbjerg, er flere gange blevet forsinket og bliver nu nedskaleret. 

• Der fosser langt mere metan ud fra biogasanlæg, end myndighederne stiller krav om. Det er til trods for, at biogasanlæg får en stor milliardstøtte som et klimatiltag. 

• Det kemiske pulver Bovaer, som alle konventionelle danske køer skulle fodres med for at sænke deres klimaudledning, er blevet gjort frivilligt efter mælkeproducenter landet over meldte om køer, der mistede appetitten, kollapsede og endda måtte aflives. 

• Pyrolyse, der skal omdanne gylle og planterester fra landbruget til biokul, er trods en stor milliardstøtte i store problemer, da det første flagskibsprojekt, Stiesdal SkyClean i Vrå, er blevet et mareridt for både udviklerne og lokalsamfundet. Det står klart, efter det har vist sig, at produktionen udleder farlige stoffer, og at naboer til anlægget oplever alvorlige fysiske symptomer, som mistænkes at hænge sammen med anlægget.