Greenpeace Danmark

Ny analyse: Forlænget olie- og gasjagt vil have et enormt klimaaftryk

1.9.2026 06:00:00 CEST | Greenpeace Danmark | Pressemeddelelse

Del

Regeringen overvejer lige nu at forlænge olie- og gaslicenserne i Nordsøen fra 2042 til 2050. En ny analyse fra Greenpeace opgør for første gang den samlede klimaregning af sådan en beslutning: 47 millioner ton CO2e, svarende til Danmarks samlede udledning i 1,4 år. Tallet er 34 gange højere end det, som TotalEnergies eget regnestykke viser. Det skyldes at TotalEnergies kun har medtaget udledninger fra selve produktionen og altså har udeladt den efterfølgende afbrænding af olien og gassen.

Greenpeace fremlægger i notatet “Olie på bålet” for første gang et estimat af de samlede drivhusgasudledninger, som vil følge af en licensforlængelse for olie- og gasfelterne i Nordsøen.
Greenpeace fremlægger i notatet “Olie på bålet” for første gang et estimat af de samlede drivhusgasudledninger, som vil følge af en licensforlængelse for olie- og gasfelterne i Nordsøen. © Pablo Hidalgo / Greenpeace

Greenpeace offentliggør i dag en analyse, der er den første beregning af det samlede klimaaftryk ved at forlænge olie- og gaslicenser i Nordsøen fra 2042 til 2050. Analysen tager udgangspunkt i to scenarier, som olieselskabet TotalEnergies har fremlagt for myndighederne. I det første scenarie vil forlængelsen - inklusive udbygningen af det nye felt Adda/Tyra Nord - føre til en ekstra drivhusgasudledning på ca. 47,7 mio. ton CO2e. Det svarer til Danmarks samlede udledning i 1,4 år,  eller til udledningen hvis hver eneste danske benzin- og dieselbil kørte jorden rundt tre gange.

I TotalEnergies andet scenarie, der udover scenarie et også omfatter en udvidet oliejagt i Nordsøen, vil udledningen være ca. 90,0 mio. ton CO2e. 

De tal, som TotalEnergies selv har fremlagt for myndighederne omfatter kun 2-3 procent af det reelle klimaaftryk, fordi tallet ikke indregner CO2'en fra at brænde olien og gassen af.

"I deres eget regnestykke “glemmer” TotalEnergies meget belejligt 97 procent af drivhusgasudledningerne. Det svarer til at gøre sundhedseffekterne af rygning op på cigaretpapiret og undlade tobakken. Selvfølgelig skal vi kende det samlede tal, og have en debat om det," siger Christian Fromberg, politisk kampagneleder i Greenpeace Danmark.

Debat om licensforlængelser mens klimarekorder står i kø 

Denne sommer har klimarekorderne endnu engang stået i kø. Den 22. august nåede verdenshavenes overflade en gennemsnitstemperatur på 21,1 °C  - den højeste nogensinde målt. Den 27. juni blev Danmarks 51 år gamle varmerekord slået - 37,0 °C kom termometeret op på flere steder. Og i Arktis har vinterisen også haft en rekord-lille udbredelse. Oveni har voldsomme skovbrande denne sommer hærget i store dele af Europa.

"Det er skørt, at ‘Danmarks grønneste regering nogensinde’ nu står med benzindunken i hånden og overvejer, om den skal hælde endnu mere på bålet. Svaret burde være et ret oplagt nej. Jeg håber virkelig, at de her tal, der viser det reelle klimaaftryk af sådan en beslutning, vil få dem på bedre tanker," siger politisk kampagneleder i Greenpeace, Christian Fromberg.

I juli 2026 hærgede en gigantisk naturbrand 42.000 hektar skov i Gironde-regionen i det sydvestlige Frankrig. Billedet her er fra den 26. juli, hvor brandfolk for sjette døgn i træk forsøger at få branden under kontrol efter en sommer med ekstrem varme og tørke. © Astrid LAGOUGINE / Greenpeace

Forbrændingen skal regnes med

Olieindustrien har i dag pligt til at regne forbrændingen - de såkaldte scope 3 udledninger - med, når de skal søge om tilladelser til nye, udvidede eller forlængede olie- og gasprojekter. Efter en klage fra Greenpeace ophævede Energiklagenævnet i 2025 godkendelsen til Hejre-feltet i Nordsøen, som Energistyrelsen ellers havde godkendt. Det skete fordi olieselskabet bag Hejre-feltet havde undladt at beskrive, hvad afbrændingen af olien betyder for klimaet. Samme krav er slået fast i domme fra både Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og EFTA-domstolen i 2025. Den Internationale Domstol nævnte desuden i juli 2025 udtrykkeligt tildelingen af fossile licenser som noget, der kan være i strid med folkeretten, på grund af klimakonsekvenserne. 

SLUT

Læs hele analysen “Olie på bålet” her

Fakta om analysen: 

Greenpeace har lavet beregningerne på baggrund af et notat, som TotalEnergies og Dansk Undergrunds Consortium har sendt ind til Energistyrelsen og Klimaministeriet. Nyhedsmediet Klimamonitor har fået aktindsigt i notatet. I notatet fremlægger TotalEnergies/DUC to scenarier for forlængelse med en merproduktion på hhv. 131 og 247 mio. tønder olieækvivalenter. Greenpeaces analyse bruger en beregnet olie/gas-fordeling fra felterne på hhv 49,5 % og 46,4 % gas.

Kontakter

Christian FrombergPolitisk kampagnelederGreenpeace Danmark

Christian leder Greenpeaces politiske arbejde indenfor klima, energi, landbrug og natur. Han er forfatter til bogen "Dødvande" og kandidat i klimaforandringer.

Tlf:+45 29294875christian.fromberg@greenpeace.org

Billeder

I juli 2026 hærgede en gigantisk naturbrand 42.000 hektar skov i Gironde-regionen i det sydvestlige Frankrig. Billedet her er fra den 26. juli, hvor brandfolk for sjette døgn i træk forsøger at få branden under kontrol efter en sommer med ekstrem varme og tørke.
I juli 2026 hærgede en gigantisk naturbrand 42.000 hektar skov i Gironde-regionen i det sydvestlige Frankrig. Billedet her er fra den 26. juli, hvor brandfolk for sjette døgn i træk forsøger at få branden under kontrol efter en sommer med ekstrem varme og tørke.
© Astrid LAGOUGINE / Greenpeace
Download
Greenpeace fremlægger i notatet “Olie på bålet” for første gang et estimat af de samlede drivhusgasudledninger, som vil følge af en licensforlængelse for olie- og gasfelterne i Nordsøen.
Greenpeace fremlægger i notatet “Olie på bålet” for første gang et estimat af de samlede drivhusgasudledninger, som vil følge af en licensforlængelse for olie- og gasfelterne i Nordsøen.
© Pablo Hidalgo / Greenpeace
Download

Greenpeace Danmark

Greenpeace er verdens største uafhængige miljøbevægelse. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream. 

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark

Greenpeace efter ekspedition med røde badeflag for fisk: Vi kan stå overfor en voldsom iltsvindssæson14.8.2026 09:36:46 CEST | Pressemeddelelse

Mens varmen lokker badegæster i bølgerne, gør iltsvindssæsonen nu for alvor livet farligt for fiskene og dyrene i vandet i Danmarks fjorde og kystvande. I mandags lancerede Greenpeace det røde badeflag for fisk, som advarer om svære livsvilkår for fiskene. Nu har organisationen afrundet en ekspedition, hvor de har dokumenteret iltforhold og miljøtilstanden rundt i landet.

Grøn koalition i fælles opråb: Det er et politisk spørgsmål om Danmark skal give nye olie- og gastilladelser i Nordsøen19.6.2026 15:00:52 CEST | Pressemeddelelse

KØBENHAVN – Med dagens demonstration mod udbygningen af Hejre-feltet i Nordsøen sender en bred koalition af klima- og ungdomsorganisationer et klart budskab til regeringen: Beslutningen om at tillade ny olie- og gasproduktion er ikke en teknisk formalitet for embedsmænd, men et fundamentalt politisk valg, som politikerne skal stå til ansvar for.

Greenpeace klager igen: Godkendelsen af oliefeltet, Hejre, er stadig ulovlig18.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

I november 2025 vandt Greenpeace en historisk klimasejr. Energiklagenævnet underkendte Energistyrelsens tilladelse til at indvinde olie og gas fra det uudnyttede Hejre-felt i Nordsøen. Det stoppede dog ikke olieselskabet, og trods historisk mange protester udstedte Energistyrelsen for nylig en ny tilladelse. Men selvom INEOS nu for første gang har sat tal på Hejre-feltets totale CO2-udledninger, så laver den nye godkendelse samme grundlæggende fejl som den første. Tilladelsen til Hejre-feltet er stadig ulovlig, og derfor har Greenpeace netop indsendt en ny klage.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye