Nu åbner Sunset Boulevard i Hammelev
24.2.2026 12:06:56 CET | Sunset Boulevard | Pressemeddelelse
Den 26. februar slår Sunset Boulevard dørene op til en ny restaurant i Hammelev. Restauranten får både drive-in, SunsetToGo og takeaway og bliver et oplagt stop for både lokale og forbipasserende.

Restauranten får en let tilgængelig placering ved motorvejsafkørslen på Egemarken 11, 6500 Vojens. Indretningen følger kædens nordiske stil med danske arkitekttegnede møbler.
”Vi glæder os til at byde både lokale og pendlere velkommen. Ambitionen er at skabe et sted, man har lyst til at komme igen – uanset om det er til en hurtig bid mad eller et mere roligt måltid,” siger Jens Baisner, CEO i Sunset Boulevard.
Plads til både familier og takeaway
Den nye restaurant får plads til 100 gæster indendørs samt udendørs siddepladser. Derudover etableres et børnevenligt område med legeland.
Menuen byder blandt andet på Sunset Boulevards populære Hereford-burgere med bøf fra irsk fritgående kødkvæg, kædens ikoniske fritter, sandwiches og plantebaserede alternativer. Som i kædens øvrige nyere restauranter bliver det muligt at bestille og betale online via app og hjemmeside, så maden er klar til afhentning.
Genanvendelse og dansk design
I indretningen er der lagt vægt på bæredygtige materialer og dansk design. Restauranten er indrettet med danske designmøbler og belysning, herunder lamper produceret i 100 % genanvendt plast, udendørsmøbler fremstillet af genanvendt plastaffald samt akustikvægge i det danske naturmateriale Søuld, lavet af opsamlet og forarbejdet ålegræs.
Bygningen er opført i genbrugsmursten, og farvevalget bevæger sig i varme og grønne nuancer, som sammen med træ og cognacfarvede møbler skaber en blød og organisk atmosfære.
Nye arbejdspladser og åbningstilbud
Åbningen betyder samtidig nye lokale arbejdspladser. Op til åbningen har Sunset Boulevard rekrutteret omkring 30 lokale medarbejdere.
”Vi ser frem til at blive en del af lokalsamfundet – også som arbejdsplads,” siger Jens Baisner.
Sunset Boulevard blev grundlagt i Odense i 1996 og har i dag restauranter over hele landet. Hammelev bliver kædens restaurant nummer 47.
I forbindelse med åbningen får de første 50 gæster, der køber en menu til minimum 99 kr., et års forbrug af burgere – svarende til en værdi på op til 76 kr. om ugen i et år.
Kontakter
Pia Tobberup
Tlf:+45 61 76 42 34presse@sunset-boulevard.dkBilleder

Om Sunset Boulevard
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 47 restauranter fordelt over hele Danmark samt en på Færøerne, én i Tyskland og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1600 medarbejdere i Danmark.
Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996 og var i de tidligste år mest kendt for sine sandwich. I dag udgør burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg hovedparten af menuen og salget.
I juni 2022 indførte Sunset Boulevard 4-dages arbejdsuge på hovedkontoret og øgede i den forbindelse effektiviteten og arbejdsglæden med en række nye værktøjer og indsatser. I januar 2023 ændrede kæden også praksis i restauranterne med et nyt medarbejderadfærds- og gæstefokuseret system.
Kæden har hovedkontor i Kolding og er ejet af den danske erhvervsmand Jeppe Droob.
Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard
Sunset Boulevard sætter ny omsætningsrekord - og gør klar til næste vækstfase14.4.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Sunset Boulevard, landets største danskejede fastfoodkæde, leverer endnu et rekordår på toplinjen. I 2025 voksede omsætningen med 13 procent sammenlignet med 2024. Resultatet før skat lander på -11,4 mio. kr. og afspejler strategiske prioriteringer og justeringer i 2025.
”Ja, der er oksehjerte i – og det smager virkelig godt”23.3.2026 07:10:10 CET | Pressemeddelelse
Cathrine Florian Bang, Kommerciel direktør. Den danske burgerkæde Sunset Boulevard lancerer nu en ny burger, Heart & Beef burger, hvor bøffen indeholder 20 procent oksehjerte. Kombinationen giver en mere fyldig bøf – og udfordrer den traditionelle burger.
Sunset Boulevard tager nyt stort skridt mod emballagefri dine-in17.3.2026 07:08:08 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag begynder gæsterne i landets 47 Sunset Boulevard-restauranter at få maden leveret direkte på en ny fødevaregodkendt og vaskbar bakke. Samtidig udfaser kæden bakkepapiret og reducerer årligt forbruget af engangsemballage med omkring 2,7 millioner stykker papir. Med ændringen bliver Sunset Boulevard den første større fastfoodkæde i Danmark, der går væk fra bakkepapir ved dine-in.
Skolebørn planter mikroskov i Hillerød25.11.2025 13:55:08 CET | Pressemeddelelse
Den 1. december planter 45 elever fra 4. og 5. klasse på Hanebjerg Skole en helt ny mikroskov på 200 m2 tæt på skolen. Skoven bliver offentligt tilgængeligt. Plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og Bevægelsen 2030Skov.
Ledelsesskifte i Sunset Boulevard11.11.2025 13:26:26 CET | Pressemeddelelse
Efter otte år på posten fratræder Jens Broch som administrerende direktør for Sunset Boulevard. Han overlader roret til Jens Baisner, der hidtil har haft ansvaret for kædens restaurantdrift.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum