Danskerne spiser markant mindre frugt og grønt – organisationer opfordrer til at fjerne momsen
24.2.2026 10:39:44 CET | Diabetesforeningen | Pressemeddelelse
Ny kostundersøgelse viser, at danskerne bevæger sig længere væk fra kostråd om frugt og grønt. Det får nu en bred alliance til at kræve politisk handling: Fjern momsen på frugt og grønt
Den nationale kostundersøgelse har for første gang i et årti kortlagt danskernes kostvaner, og resultaterne taler deres tydelige sprog:
Vi bevæger os længere væk fra de officielle kostråd om 600 gram frugt og grønt om dagen.
Kun 7 procent af danskerne lever op til kostrådene for frugt og grønt, og for voksne danskere er forbruget af frugt faldet med hele 57 procent over en periode på 10 år. Det er en bekymrende udvikling.
Frugt og grønt er afgørende for vores sundhed, fordi de bidrager med fibre, vitaminer og mineraler og forebygger en lang række sygdomme som hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og flere former for kræft.
Derfor bør vi gøre en seriøs indsats for at vende tendensen.
Heldigvis ved vi, hvad der kan få forbrugerne til at lægge mere frugt og grønt i indkøbskurven: prisen.
De seneste år er priserne i supermarkedet steget til et historisk højt niveau, og det har gjort det rigtig dyrt at handle ind.
Fjerner man momsen på frugt og grønt, gør man ikke blot den samlede indkøbskurv billigere. Man gør det også mere attraktivt at tilvælge kartofler, gulerødder, tomater og æbler frem for andre, mindre sunde varer. Forskning viser, at man kan forebygge flere tusinde dødsfald om året blot ved på denne måde at sænke prisen på frugt og grønt. Samtidig bakker hele 84 procent af befolkningen op om forslaget.
Folketingets partier indgik for nylig en aftale om at sænke momsen på fødevarer, og en arbejdsgruppe skal nu formulere en konkret anbefaling. Vi mener, at resultaterne fra den nationale kostundersøgelse er en anbefaling i sig selv:
Gør det billigere at vælge sundt. Fjern momsen på frugt og grønt.
Afsendere:
· Forbrugerrådet Tænk – Winni Grosbøll, direktør
· Diabetesforeningen – Claus Richter, direktør
· Kræftens Bekæmpelse – Mette Lolk Hanak, forebyggelsesdirektør
· Hjerteforeningen - Morten Ørsted-Rasmussen, adm. direktør
· Lægeforeningen – Camilla Rathcke, formand
· Dansk Sygeplejeråd – Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde
· De Samvirkende Købmænd – Jannick Nytoft, adm. direktør
· COOP - Annette Jorn, adm. direktør i Coop amba
· Dagrofa – Tomas Pietrangeli, koncernchef
· Lidl – Claus Krogh, Head of Corporate Affairs
· Dansk Gartneri - Mikael Petersen, formand
· GASA Odense Frugt Grønt – Jens Nannerup, direktør
· HK Handel - Mette Høgh, formand
· Dansk Vegetarisk Forening – Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær
· Kost og Ernæringsforbundet – Ghita Parry, formand
· Tænketanken Frej – Marie-Louise Boisen Lendal, direktør
Nøgleord
Kontakter
Forbrugerrådet Tænks pressetelefonForbrugerrådet Tænk
Tlf:25 88 20 16Diabetesforeningens pressetelefon
Tlf:63 12 90 12Om Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Diabetesforeningen: Finanslovsforslag leverer vigtigt nybrud for diabetesbehandling og et første skridt mod flere sunde leveår9.10.2026 08:02:52 CEST | Pressemeddelelse
Penge til sensorteknologi og en ny forebyggelsesfond er vigtige første skridt mod et paradigmeskifte for sundhedsområdet og flere sunde leveår til danskerne.
Diabetesforeningen: Flere sunde leveår begynder på finansloven6.10.2026 11:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Folketinget åbner i dag, opfordrer Diabetesforeningen til at skrive et bindende mål om flere sunde leveår ind i den kommende folkesundhedslov. Første skridt kan tages på finansloven for 2027 med de sensorer til mennesker med diabetes, som regeringen allerede har lovet.
Medicinskift har kostet dårligere behandling for tusindvis af mennesker med type 2-diabetes28.9.2026 11:27:54 CEST | Pressemeddelelse
Trods Diabetesforeningens advarsel blev mindst 22.000 danskere med type 2-diabetes tvunget til at skifte medicin, da reglerne for tilskud blev ændret for snart to år siden. Ny analyse viser, at mange af dem har fået et højere blodsukker og dermed større risiko for alvorlige følgesygdomme. Diabetesforeningen ser med stor alvor på sagen.
Danskerne har 11 færre sunde leveår end italienerne24.9.2026 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi lever længere, men ikke bedre. Danmark ligger nummer 20 ud af 28 i Europa, når det gælder år uden sygdom og begrænsninger. Diabetesforeningen foreslår et politisk bindende måltal for sunde leveår.
Hun gør en ekstra indsats for børn med diabetes: Camilla vinder Årets Behandlerpris15.9.2026 11:36:20 CEST | Aktuelt
Diabetessygeplejerske Camilla Asmussen fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus har i dag modtaget Diabetesforeningens Behandlerpris 2026. I indstillingerne fremhæves hendes høje faglighed, nærvær og vilje til at gå langt for at skabe tryghed for børn med diabetes og deres familier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum