Superstjerne-DJ’en Peggy Gou og fem andre navne fuldender NorthSide-plakaten

25.2.2026 10:00:00 CET | Northside | Pressemeddelelse

Del

Programmet til NorthSide 2026 er nu fuldendt - blandt andet med to af verdens bedste kvindelige DJs i form af Peggy Gou og Charlotte de Witte. Offentliggørelsen, som også indeholder de norske indie-legender Kings of Convenience, spænder fra en global, elektronisk superstjerne over skandinavisk indie-følsomhed, kompromisløs dansk pop, mørk post-punk og til en ny bølge i dansk hiphop.

  • Peggy Gou (KR)
  • Kings of Convenience (NO)
  • Svaneborg Kardyb
  • Søn
  • The Twilight Sad (SCT)
  • Wicky

Hun erobrer hitlister, klubber og festivalscener verden over, og nu lander Peggy Gou på NorthSide. Koreaneren har på få år markeret sig som en af de absolut største og mest markante skikkelser på den internationale elektroniske scene. Med rødder i undergrunden og blik for poppens umiddelbarhed bevæger hun sig ubesværet mellem mørke klubrum og verdens største festivalscener.

Fra Bergen kommer Kings of Convenience, som siden 1999 har forfinet deres underspillede og melankolske indie-folk med akustiske guitarer og flerstemmig vokal. Med albumklassikere som Quiet Is the New Loud og Riot on an Empty Street samt sange som ’Misread’ og ’I’d Rather Dance with You’ har duoen sat sit præg på den moderne folk-popscene.

Svaneborg Kardyb bringer ro, nærvær og nordisk, melodisk jazz til Eskelunden. Duoen har siden debuten i 2019 markeret sig som et af Danmarks mest anerkendte instrumentale navne og har med albummet Haven og en optræden hos NPRs Tiny Desk nået langt ud over landets grænser. Søn fortsætter deres kompromisløse færd på den danske alternative popscene. Med Solstorm, EP’en Solpletter og det selvbetitlede album fra 2025 har bandet skubbet til grænserne for, hvordan dansk pop kan lyde.

Skotske The Twilight Sad bevæger sig i det mørke krydsfelt mellem indie og post-punk. Bandet, der har varmet op for The Cure på flere europæiske turneer siden 2016, er kendt for det massive lydunivers, der er bygget op af tætte guitarlag, tunge trommer og James Grahams karakteristiske vokal. Wicky repræsenterer en ny bølge i dansk hiphop. Med debutalbummet Jeez fra 2025 og en lyd, der balancerer emo-rap, mørk energi og underspillet humor, har han markeret sig som en af de mest interessante nye stemmer på hiphopscenen.

Med dagens seks tilføjelser er NorthSide 2026-plakaten fuldendt. Festivalen spænder fra elektronisk verdenselite og internationale indie-ikoner til stærke danske navne på tværs af jazz, pop, rock og hiphop. Der er god grund til at sikre sin billet til årets fest i Aarhus på northside.dk/billetter.

NorthSide 2026 finder sted i Eskelunden i Aarhus, og med et komplet program er scenen sat for tre dage med musikalske højdepunkter.

Her er det fulde lineup til NS26:

  • APHACA
  • Big Thief (US)
  • Charlotte de Witte (BE)
  • Empire Of The Sun (AUS)
  • IDLES (UK)
  • Jack White (US)
  • Skepta (UK)
  • Thomas Helmig
  • Tobias Rahim
  • Alex Vargas
  • Ashnikko (US)
  • Baxter Dury (UK)
  • Blaue Blume
  • CMAT (IE)
  • Father John Misty (US)
  • Jonah Blacksmith
  • Kalaset
  • Kings of Convenience (NO)
  • Patina
  • Primal Scream (SCT)
  • Sienna Spiro (UK)
  • Sudan Archives (US)
  • Tinlicker (NL)
  • URO
  • Viagra Boys (SE)
  • Ashes of Billy
  • Ebbb (UK)
  • Carl Knast
  • Elias Rønnenfelt
  • Florence Road (IE)
  • Goose (US)
  • Kayak
  • Lottery Winners (UK)
  • Peggy Gou (KR)
  • Red Leather (US)
  • Rigmor
  • Skullcrusher (US)
  • Svaneborg Kardyb
  • Søn
  • The Twilight Sad (SCT)
  • Wicky
  • Østen

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Northside

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Northside

Verdens bedste kvindelige DJ samt ni andre navne klar til NorthSide 202621.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Hun fik for nyligt en plads på top 10 over bedste DJs i hele verden, og nu er Charlotte de Witte sammen med indie-kæmperne Big Thief at finde blandt hovednavnene på årets NorthSide. Også på plakaten kommer en række internationale og danske kunstnere inden for indie, pop, rock og hiphop. Samlet tegner den nye offentliggørelse et klart billede af festivalens musikalske bredde og lover oplevelser for enhver smag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye