Flamboyante, fantastiske og festivalklar: Empire of the Sun kommer på NorthSide 2026
Efter mange års forsøg på at få det store publikumsønske Empire of the Sun på plakaten, løfter NorthSide nu 2026-udgaven med de ikoniske australske pop-pionerer i front for en stærk pulje fyldt med pop og elektronisk musik fra både ind- og udland.

- Empire Of The Sun (AUS)
- Tinlicker (NL)
- Sudan Archives (US)
- Alex Vargas
- Kalaset
- URO
- Ebbb (UK)
- Florence Road (IE)
- Kayak
Empire Of The Sun er lyden af noget ikonisk, magisk og dragende. Bandet, der står bag kæmpehits som ’We Are The People’ og ’Walking on a Dream’, beviser med deres nyeste album Ask That God, at de stadig er helt aktuelle. De gør tingene på deres helt egen måde med en farverig og sprudlende blanding af dance-rock, synth-pop og new wave. På NorthSide 2026 kan publikum glæde sig til et episk show fyldt med flamboyante kostumer, futuristiske scenebilleder og en uforglemmelig liveoplevelse.
I det elektroniske hjørne præsenterer festivalen både den hollandske trio Tinlicker og amerikanske Sudan Archives. Tinlicker har i mere end et årti udfordret genrens rammer med progressiv house, hvor alt fra strygere og tangenter til horn finder vej ind i deres produktioner. Sudan Archives forener eksperimentel R&B og klassiske strygere i en violinbåren klubenergi, der er helt hendes egen.
Danske Alex Vargas har i år også taget et markant skridt i en ny elektronisk retning, hvor optimismen pulserer uden at miste hans velkendte tone og sans for melodier. To andre danske publikumsfavoritter, Kalaset og URO, kredser begge om det at være ung – men med hver deres udtryk. Kalaset, et af de mest efterspurgte navne til NorthSide 2026, leverer en eksplosiv og energifyldt lyd, der er svær at komme udenom. URO, selvlært musiker, sangskriver og producer, har skabt et unikt univers, der er hudløst ærligt, følsomt og helt sit eget.
NorthSide-plakaten udvides desuden med en række artister, der hver især tilføjer ny kant: Ebbb, den London-baserede trio, leverer eksperimenterende elektronisk pop båret af en vokal, der er klassisk uddannet. Florence Road bringer en 90’er-rocket energi og tekster, der taler direkte til tidens unge. Kayak, den danske indiepop-trio, rammer samme publikum, men fra en mere skrøbelig og nærværende vinkel.
Med endnu flere artister på NorthSide-plakaten, og flere i vente, er der al mulig grund til at sikre sig sin billet på northside.dk/billetter
Det foreløbige lineup til NS26 ser nu således ud:
- APHACA
- Empire Of The Sun (AUS)
- IDLES (UK)
- Jack White (US)
- Skepta (UK)
- Thomas Helmig
- Tobias Rahim
- Alex Vargas
- Ashnikko (US)
- Baxter Dury (UK)
- CMAT (IE)
- Father John Misty (US)
- Jonah Blacksmith
- Kalaset
- Sudan Archives (US)
- Tinlicker (NL)
- URO
- Viagra Boys (SE)
- Ashes of Billy
- Ebbb (UK)
- Elias Rønnefelt
- Florence Road (IE)
- Kayak
- Rigmor
- Skullcrusher (US)
- Østen
Kontakter
Lars Esmarch
presse@northside.dkFølg pressemeddelelser fra Northside
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Northside
IDLES, Tobias Rahim, Viagra Boys og flere kommer på NorthSide-plakaten7.11.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med britiske IDLES og danske Tobias Rahim i spidsen føjer NorthSide nu endnu et stærkt hold af artister til næste års lineup. Det er en offentliggørelse, der indeholder både eksplosiv post-punk, storladne pophymner og spændende, nye stemmer. Og som endnu en gang viser festivalens ambition om at præsentere både international kant og dansk kvalitet.
NorthSide ændrer på profilen – og på menuen5.11.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Nyheden bredte sig lynhurtigt, da NorthSide i 2022 valgte at gå 100 procent plantebaseret i madboderne. I en modig manøvre blev kød og fisk helt fjernet fra boderne på den aarhusianske festival, hvilket blev et nationalt samtaleemne. Nu vender kød og fisk tilbage til NorthSide-menuen som en del af et nyt fokus på at åbne sig mere op og være relevant for flere aarhusianere.
Thomas Helmig er tilbage på NorthSide31.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Han er Aarhus’ helt egen popkonge og manden bag nogle af de største danske hits nogensinde. Koncerten på NorthSide 2026 bliver én ud af kun fire i hele landet i sommeren 2026 - og den eneste i Østjylland.
Jack White, Skepta, Father John Misty og flere klar til NorthSide 202628.10.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tre musikalske sværvægtere i hver deres genre topper den første internationale offentliggørelse til NorthSide 2026. Med rockikonet Jack White, grime-legenden Skepta og den excentriske singer-songwriter Father John Misty i spidsen er der dømt attitude og musikalitet i absolut verdensklasse. Hertil føjer festivalen to stærke navne fra den nyere generation af popkunstnere i form af Ashnikko og CMAT samt indie-mesteren Baxter Dury.
Ingen er større lige nu: Aphaca er første navn til NorthSide 202624.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De har for længst erobret radiokanaler, scener og ikke mindst hjerter. Efter et forrygende år, hvor Aphaca senest har modtaget både P3 Prisen og P3 Lytterhittet til P3 Guld 2025, er bandet klar til at indtage NorthSide 2026 som festivalgæsternes med længder mest efterspurgte navn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum