2026 starter med markant fremgang for elbiler i EU
24.2.2026 06:00:00 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Næsten hver femte nye bil i EU var en elbil i januar 2026. Elbilerne tog dermed hul på året med klar fremgang og en markant større markedsandel end for et år siden.

Der blev indregistreret 799.625 nye personbiler i EU i januar 2026. Det er et lille fald på 3,9 procent sammenlignet med januar sidste år, som skyldes en roligere start på flere af de store bilmarkeder sammenlignet med sidste år. I Danmark gik udviklingen dog i den modsatte retning. Her blev der indregistreret 12.802 nye personbiler i januar, hvilket svarer til en stigning på 18,2 procent sammenlignet med samme måned sidste år.
”Bilsalget i EU har fået en lidt langsommere start sammenlignet med sidste år. Samtidig ser vi, at udviklingen varierer fra land til land. I Danmark er bilåret startet godt med markant vækst,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elbilerne tager større bid af markedet
Elbilerne oplevede fin fremgang ved årets begyndelse. I januar blev der indregistreret 154.230 nye elbiler i EU. Det er en stigning på 24,2 procent sammenlignet med januar 2025. Elbilerne udgjorde dermed 19,3 procent af alle nye biler i EU mod 14,9 procent året før. Næsten hver femte nye bil i EU kører nu på el.
I Danmark var udviklingen endnu stærkere. Der blev indregistreret 10.618 nye elbiler i januar, hvilket er en stigning på 52,7 procent sammenlignet med samme måned sidste år, og mere end 4 ud af 5 nye biler i Danmark var elbiler.
”Elbilerne fylder mere på tværs af EU-bilsalget end tidligere og det bidrager til den grønne omstilling. Samtidig er der stadig store forskelle mellem de forskellige markeder, og hvor vi i Danmark har god fart på elbilsalget, ser det anderledes ud andre steder. Det vidner om, at rammerne er vigtige, og derfor er det helt afgørende, at det er attraktivt at vælge grønt, hvis udviklingen skal accelerere flere steder,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.




Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKommunikationschefMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Marts løftede bilsalget på tværs af Norden14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilmarkedet i Norden gik frem i marts, mens tallene for første kvartal viser en mere blandet udvikling. Samtidig fyldte elbilerne fortsat markant i nybilsalget på tværs af de nordiske markeder.
Elbiler bag vækst i bilsalget i første kvartal1.4.2026 06:56:36 CEST | Pressemeddelelse
Knap 40.000 nye biler kom på vejene i de første tre måneder af 2026. Det er især elbilerne, der driver udviklingen og dominerer markedet: 80 procent af de nyregistrerede biler kørte på el i første kvartal.
EU’s bilmarked holder niveauet i februar24.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I februar var antallet af nyregistrerede biler i EU stort set uændret sammenlignet med februar sidste år. Sammenholdt med udviklingen i januar måned har bilsalget dermed fået en stabilt begyndelse på året.
Nu kører hver femte personbil i Danmark på el22.3.2026 09:40:42 CET | Pressemeddelelse
I dag runder vi endnu en milepæl i den grønne omstilling af bilparken: 20 procent af danske personbiler kører nu på el.
Politikere fra Københavns Storkreds på besøg hos Semler Mobility i København17.3.2026 10:31:08 CET | Pressemeddelelse
Folketingskandidater var den 13. marts 2026 på værkstedsbesøg i København. Her var fokus på samspillet mellem politiske rammevilkår og bilbranchens arbejde med den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum