L&F: Væsentlige mangler i regeringens nye klimatilpasningsplan
23.2.2026 15:34:02 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret den nye klimatilpasningsplan. En plan, som ifølge Landbrug & Fødevarer indeholder væsentlige mangler, blandt andet i forhold til afvanding af marker og vandløbskapacitet.

Landbrug & Fødevarer finder det problematisk, at regeringens klimatilpasningsplan II ikke adresserer de voksende udfordringer med vand i det åbne land. Planen fokuserer på kystbeskyttelse, mens de centrale problemer i vandløbssystemerne, såsom utilstrækkelig vandføringsevne, manglende vedligehold og flere ekstreme nedbørshændelser fortsat står uden klare løsninger. Forventningen var, at klimatilpasningsplan II ville levere et egentligt spor for det åbne land. Men det er desværre ikke tilfældet.
“Vi er ærgerlige over, at regeringen endnu en gang udelader løsninger på de stigende udfordringer med afvanding, vandløbskapacitet og oversvømmelser på marker. Det er udfordringer, som nogle steder er lige så påtrængende som stormfloder ved kysterne, og derfor havde vi gerne set, at der også på dette område blev fremlagt en plan,” siger Martin Hjort Jensen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer.
For de danske landmænd bliver det mere og mere vanskeligt at sikre ordentlig afvanding af markerne. Vand står længere tid på arealerne, hvilket skaber usikkerhed for driften og øger risikoen for tab. Flere steder halter vedligeholdelsen af vandløb også, hvilket forværrer konsekvenserne af stigende nedbør og gør det sværere at få vandet væk i tide.
“Vi stiller os undrende over for, at regeringens milliardinvesteringer i kystbeskyttelse ikke omfatter initiativer for bedre vandløbsforvaltning for blandt andet lodsejere. Flere oplever store problemer, der også har konsekvenser i tiden efterfølgende. Derfor håber vi, at regeringen vil tage problemet alvorligt og lave en samlet, national indsats,” siger Martin Hjort Jensen.
Vandet stopper som bekendt ikke ved kommunegrænsen. Det er derfor også helt afgørende, at klimatilpasningsindsatsen koordineres på tværs af kommuner og relevante aktører. Danmark har brug for en klimatilpasningsplan, der omfatter helhedsplaner på tværs af kommunegrænserne:
“Helhedsplaner skal sikre, at klimatilpasning, afvanding, naturhensyn og miljø bindes bedre sammen og skabe muligheder for konkrete løsninger som vandparkeringspladser, forbedret vandføringsevne og målrettede naturtiltag,” siger Martin Hjort Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder

Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Ida Sørensen er Årets elev i kvægproduktion 202523.2.2026 12:16:36 CET | Pressemeddelelse
Ida Sørensen vinder titlen som Årets elev i kvægproduktion 2025.
Kvælstofreguleringer risikerer at lukke Carstens mælkeproduktion23.2.2026 10:52:45 CET | Pressemeddelelse
Mange landmænd er godt i gang med at implementere elementerne i trepartsaftalen. De nye kvælstofreguleringer har dog sat en kæp i hjulet på det arbejde. En af dem er ejeren af gården Christiansborg på Fyn.
Danmarks fødevareforsyningssikkerhed skal højt op på dagsordenen13.2.2026 07:16:49 CET | Pressemeddelelse
Fødevareforsyning skal have en fast plads i Danmarks kriseberedskab
Landbrug & Fødevarer klager til Pressenævnet: TV2 har overtrådt de presseetiske regler5.2.2026 13:58:46 CET | Pressemeddelelse
TV2 har overtrådt de presseetiske regler ved at bruge ulovligt tilvejebragt videomateriale fra en landmands bedrift i en dokumentar uden at kontakte vedkommende først. Samtidig er det et problem, at TV2 bruger materiale fra aktivister, som TV2 ikke kan verificere ægtheden af. Det mener L&F, der netop har klaget over dette til Pressenævnet.
L&F: Momsnedsættelse gør det ikke alene28.1.2026 12:43:45 CET | Pressemeddelelse
En momsnedsættelse er et værktøj, men hvis vi skal løse problemet ved roden, kræver det, at det globale udbud kan følge med efterspørgslen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum