Kvælstofreguleringer risikerer at lukke Carstens mælkeproduktion

Arbejdet med Grøn Trepart var mange steder i god proces. Det samme gjaldt hos Carsten Hedegaard, som ejer mælkeproduktionen Christiansborg ved Ørbæk på Fyn med 675 Holstein-køer og 625 hektar jord. Etableringen af minivådområder gik lige så godt, indtil kvælstofreguleringen blev vedtaget i slutningen af 2025. Nu står han til kun at må dyrke to afgrøder på sin mark, og resten skal lægges brak. 

”Da vi opdagede, at den nye kvælstofregulering ramte så hårdt, at vi måske ikke kan have mælkeproduktion på ejendommen længere, gav det os et par søvnløse nætter,” fortæller Carsten Hedegaard. 

Generationsskifte risikerer i lukning 

Han har ellers i seks år været i gang med et generationsskifte. Men med de nye udgifter til at skulle indkøbe foder i stedet for hjemmeavl, risikerer hans børn, som stod til at skulle overtage bedriften, at må lukke mælkeproduktionen.  

”Vi er helt indforstået med, at kvælstofreguleringen skal komme, men bare at den kunne gå hånd i hånd med treparten. Det vil medvirke, at efterhånden som vi etablerer minivådområder, så efterlever det kvælstofkravene. Så vil vi ikke blive så hårdt ramt på markniveau,” lyder det fra Carsten Hedegaard. 

Mange kvægbrugere står i samme situation 

Carsten Hedegaard står ikke alene i denne situation. Mange kvægproducenter risikerer at blive ramt af samme udfordringer. Mange kvægbrug ligger i kystoplande der er særligt udfordrede, da det her er muligt at udnytte arealerne effektivt til grovfoderproduktion. 

”Jeg kan ikke afvise, at vi kommer til at forfølge sager som disse ad et juridisk spor. Vi skal selvfølgelig vide, hvad vi kan forvente i kompensation. Vi har i kvægbruget altid haft en tradition for at tænke langsigtet. Det her er lige modsat,” påpeger Jesper Arnth, formand for Landbrug & Fødevarer Sektor for Kvæg, i sin beretning på sektorens årsmøde mandag i Herning.