Danmarks fødevareforsyningssikkerhed skal højt op på dagsordenen
13.2.2026 07:16:49 CET | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Fødevareforsyning skal have en fast plads i Danmarks kriseberedskab

I dag begynder sikkerhedskonferencen i München. I årets sikkerhedsrapport, Munich Security Report 2026, peges der på, at globale forsyningskæder og økonomiske afhængigheder i stigende grad kan udnyttes strategisk i geopolitiske konflikter.
Som konsekvens af den stigende geopolitiske uro i verden bør fødevareforsyningssikkerhed i højere grad tænkes ind i Danmarks kriseberedskab. Det mener Landbrug & Fødevarer.
”Fødevarer er en del af vores nationale sikkerhed. Når internationale analyser beskriver, hvordan landbrugsinfrastruktur kan rammes strategisk, og hvordan forsyningskæder kan bruges som pressionsmiddel, er det et klart signal om, at vi også herhjemme skal tænke fødevareforsyning som kritisk infrastruktur,” siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, Morten Boje Hviid.
Landbrug & Fødevarer foreslår, at arbejdet med fødevareforsyningssikkerhed forankres tydeligt i den nationale beredskabsstruktur, og at hele værdikæden, lige fra staldene og markerne til vores fødevarevirksomheder og alt derimellem, inddrages systematisk i den nationale krisestyring, når fødevareforsyningen er berørt.
Ifølge Morten Boje Hviid forudsætter den nødvendige robusthed i fødevaresektoren helhedstænkning og stabile rammer.
“Sammen med aftalen om implementeringen af Et grønt Danmark har vi lagt en samlet retning for dansk landbrug. Den retning skal skabe forudsigelighed og investeringssikkerhed. I en verden med stor geopolitisk usikkerhed er det afgørende, at vi holder fast i den aftalte kurs og sikrer, at implementeringen styrker både omstilling og produktionsgrundlag,” siger han.
“Vi skal samtidig forberede os på, at fødevareforsyningen kan blive mål for pres i en krisesituation. Derfor er det naturligt, at sektoren tænkes ind i de operative beredskabsfora, når fødevareproduktion og distribution er berørt,” siger Morten Boje Hviid.
Fakta: Over 300 millioner mennesker globalt er i risiko for akut fødevaremangel, og antallet er steget de seneste år. (FN's Fødevareprogram, WFP)
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Ny handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport26.3.2026 12:39:17 CET | Pressemeddelelse
Aftalen skaber større vished om vilkårene for handel med USA. I 2025 eksporterede danske landbrugs- og fødevarevirksomheder for 8,5 milliarder kroner til det amerikanske marked.
Gastro Kantiner vinder Årets Grønne Kantinemenu 202624.3.2026 08:54:58 CET | Pressemeddelelse
Gastro Kantiner løb med sejren, da Årets Grønne Kantinemenu for første gang blev kåret i Danmark.
33.000 job på spil: Politikere skyder forbi på dansk griseproduktion23.3.2026 16:36:56 CET | Pressemeddelelse
Fejlagtige tal i TV-debat slører virkeligheden: Griseproduktionen understøtter langt flere job end debat på TV gav indtryk af.
Ekstrem avl har aldrig været noget som dansk landbrug forfølger23.3.2026 15:45:14 CET | Pressemeddelelse
Den danske griseproduktion er ikke udtryk for ekstrem avl. Avlsmålene er ændret markant siden 2021 og går ikke længere mod større kuldstørrelser, men derimod mere livskraftige dyr.
Dansk landbrug holder Nordens fødevareforsyning oppe23.3.2026 13:13:35 CET | Pressemeddelelse
Store nationale forskelle i fødevareforsyningen gør dansk landbrug vigtigt for fødevareforsyningen i Norden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum