Milliardløft til iværksætteri i landdistrikterne: 48 aftaler om vækstlån for næsten 84 mio. kr.
23.2.2026 10:11:15 CET | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Danske virksomheder i landdistrikterne har for alvor fået glæde af den milliard, der med den historiske Iværksætteraftale blev øremærket til vækstlån. Siden ordningen trådte i kraft i februar 2025, er der givet 48 lån målrettet virksomheder i landkommuner til en samlet værdi af næsten 84 mio. kr.
Lånene er fordelt bredt over hele landet. Fra Nordjylland og Vestjylland over Fyn og Øerne til det sydlige Sjælland og Bornholm. Modtagerne spænder lige fra fødevareproducenter og lokale håndværkere til grønne teknologivirksomheder og digitale iværksættere.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger:
"Danmark skal udvikle sig, uanset om det er Gedser eller Thyborøn. Derfor er det helt afgørende, at virksomheder i hele landet har adgang til risikovillig kapital, så de kan vokse, ansætte flere medarbejdere og udvikle nye løsninger. Jeg er meget tilfreds med, at vækstlånsordningen nu giver markante resultater i landdistrikterne. Den brede geografiske spredning og variationen i sektorerne viser, at potentialet er stort, og jeg forventer, at endnu flere virksomheder vil få glæde af ordningen de kommende år."
De 48 aftaler fordeler sig på mange postnumre og kommuner over hele landet, hvilket understreger ordningens betydning for lokale arbejdspladser i både større og mindre lokalsamfund. Lånene går blandt andet til virksomheder inden for fødevarer, industri, handel, transport, grøn teknologi og servicesektoren.
Fakta:
- 48 aftaler fordelt på 40 virksomheder i landdistrikterne har fået vækstlån for i alt næsten 84 mio. kr.
- Lånene dækker kommuner fra hele landet fra Skjern i vest til Bornholm i øst.
- Sektorerne spænder bredt: Fra landbrug og fødevarer til energiteknologi, transport og digitale erhverv.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum