H.M. Dronningen markerer 100 år med Lillebror Lotteriet
21.2.2026 11:46:00 CET | Børnehjælpsdagen | Pressemeddelelse
H.M. Dronning Mary, protektor for Børnehjælpsdagen, købte årets første lillebrorlodder af to unge lodsælgere på Amalienborg for at markere åbningen og jubilæet af det historiske Lillebror Lotteri. Siden 1926, hvor Børnehjælpsdagens lotteri blev grundlagt, har det haft bred opbakning fra både danskere og Kongehuset.

Besøget hos H.M. Dronningen anno 2026 skriver sig ind i en historisk tradition. I 1975 modtog Dronning Ingrid årets første Lillebrorlod af en ung spejder, og i 1982 mødtes H.M. Dronning Margrethe II med en lodsælgerrepræsentant fra FDF. De ikoniske fotografier fra disse begivenheder vidner om et århundredes opbakning fra Kongehuset til Børnehjælpsdagens arbejde for anbragte børn og unge i Danmark.
Ved jubilæumsbesøget på Amalienborg var det Oskar fra KFUM-spejderne Borggruppen og Caroline fra Taastrup Håndbold Klub, der repræsenterede de tusindvis af børn og unge over hele landet, som i år har meldt sig som lodsælgere.
”Jeg er rigtig stolt af at jeg fik lov at komme på besøg hos Dronningen, som har købt årets første lodsedler af mig." Sagde Oskar Birkholm, 10 år, der var mødt op i fuld spejderuniform i dagens anledning.
Caroline Linde Elmgreen, 13 år supplerede: ”Vi sælger lodder for at tjene penge til vores fællesskab, men det betyder også meget, at vi hjælper andre børn. At stå her ved Kongehuset i dag på 100-års jubilæet er meget særligt.”
Lillebror Lotteriet blev grundlagt i 1926 og har siden været en fast del af Børnehjælpsdagens indsats. Jubilæet fejres med Lillebrors Store Jubilæumslotteri, der både omfatter det klassiske lotteri og et nyt digitalt lotteri. Overskuddet går til anbragte børn og unge i Danmark, mens de skoleklasser, klubber og foreninger, der deltager i lodsalget, tjener midler til egne aktiviteter.
Sidste år deltog omkring 18.000 børn og unge i lodsalget under mottoet ”børn hjælper børn”. Ambitionen i jubilæumsåret er at engagere endnu flere til at bakke op om det velgørende lotteri og føre den stærke tradition videre ind i fremtiden.
Sofie Hugo, Direktør i Børnehjælpsdagen, opfordrer alle danskere til at bakke op om lodsalget, der er i gang fra 20. februar og frem til den 24. juni 2026:
“Det er en stolt tradition, hvor børn hjælper børn. Vi håber, at så mange danskere som muligt, store som små, vil støtte lodsalget. Det er et samfundssind, vi kan være stolte af.”



Info om Lillebrors Store Jubilæumslotteri 2026:
• Lodderne sælges i perioden 20. februar – 24. juni 2026
• Fysiske lodder sælges for 40 kr. – og giver direkte indtjening til de sælgende grupper
• Det digitale lotteri har sin egen præmiepulje og giver ekstra muligheder for mersalg
• Tilmelding for klubber, skoleklasser og foreninger her: www.lotteri.bhd.dk/tilmeld
Nøgleord
Kontakter
Maja Spangsberg KrogstrupKommunikationschef
Tlf:+45 26252497mk@bhd.dkBilleder







Links
Børnehjælpsdagen
Hver dag bliver seks børn anbragt uden for hjemmet i Danmark – enten i plejefamilie eller på et børne- og ungehjem. Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, som arbejder for at styrke anbragte børn og unge gennem fællesskabsaktiviteter, uddelinger og længerevarende forløb. Vores vision er at alle anbragte børn og unge skal have en barndom og ungdom med fællesskab og kærligt opbakning der giver forudsætninger og indre styrke til at skabe sig et godt liv. Det arbejder vi for gennem målrettede aktiviteter, som styrker børnenes relationer, trivsel og livsmod.
H.M. Dronning Mary er protektor for Børnehjælpsdagen, der blev stiftet i 1904 og i dag er en af Danmarks ældste humanitære organisationer.
Læs mere på www.bhd.dk
Følg pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børnehjælpsdagen
Børnehjælpsdagens prisuddeling 2025 viser fællesskabets styrke og vigtighed for anbragte5.11.2025 06:48:00 CET | Pressemeddelelse
Årets Lillebrorpris og Børnehjælpspris er netop blevet uddelt til årets prismodtagere, der blev hyldet i et stærkt felt af nominerede på anbringelsesområdet. Prisuddelingen er en del af Børnehjælpsdagens indsats for at samle kræfter og opmærksomhed på tværs af samfundet omkring de børn og unge, der oftest står med de sværeste livsvilkår.
Årets prisuddeling på anbringelsesområdet – hvem løber med hæderen?29.10.2025 14:30:00 CET | Presseinvitation
PRESSEINVITATION: To prismodtagere kåres blandt de seks nominerede, når Børnehjælpsdagen hylder fightere og ildsjæle på anbringelsesområdet. Årets Børnehjælpspris og Lillebrorpris 2025 uddeles i Festsalen på Københavns Rådhus tirsdag den 4. november 2025, hvor beslutningstagere, ambassadører og engagerede aktører samles til den traditionsrige fejring.
Danmarks største fællesskab for anbragte børn12.5.2025 07:02:00 CEST | Pressemeddelelse
900 anbragte børn og unge fra hele landet var i anledning af Årets Børnehjælpsdag 2025 samlet til en mindeværdig og festlig fejring i Tivoli sammen med deres plejeforældre og børne- og ungehjem.
900 anbragte børn fra hele landet samles til Børnehjælpsdagens 121. årsdag i Tivoli5.5.2025 13:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Presseinvitation: Søndag den 11. maj 2025 fejrer Børnehjælpsdagen sin 121. årsdag med en festlig hyldest for anbragte børn og unge i hele Danmark. Dagen markerer både en stærk og traditionsrig indsats for anbragte børn – og en nutidig fejring af fællesskab, styrke, livsmod og livsglæde.
Børnehjælpsdagens årsplakat 2025 – Et kunstværk til hyldest af anbragte børn2.5.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
I anledning af Årets Børnehjælpsdag 2025 præsenteres den smukke og fantasifulde årsplakat, skabt af kunstneren Ida Kvetny. Denne plakat er ikke bare et kunstværk, men en del af en historisk tradition til ære for børnesagen, der hylder og viser opbakning til anbragte børn igennem 121 år i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum