Skiskytte bærer den danske fane til OL-afslutning
20.2.2026 15:14:35 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Anne de Besche skal gå i spidsen for det danske OL-hold ved afslutningen af vinter-OL på søndag.

Der er lagt i kakkelovnen til en storstilet afslutningsceremoni på det gamle amfiteater i Verona på søndag den 22. 2 kl. 20.30, når den olympiske ild slukkes efter et fantastisk vinter-OL i Italien.
Det er første gang nogensinde, at en olympisk afslutningsceremoni afholdes et sted, der har status som UNESCO Verdensarv, og det bliver også første gang nogensinde, at en dansk skiskytte bærer Dannebrog som fanebærer.
Danmarks Olympiske Komité har nemlig peget på Anne de Besche som fanebærer for Danmark til afslutningen for vinter-OL i Milano Cortina 2026.
”Anne de Besche er kommet fantastisk ind på det danske hold og har leveret varen både sportsligt og på det personlige plan. Både hendes præstationer i skiskydning og hendes rolle som OL-atlet og holdkammerat har været imponerende,” siger DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard.
Selv siger Anne de Besche om udnævnelsen:
”Wow, for en ære. Det sætter jeg virkeligt pris på. Jeg føler mig så stolt over at være dansk, og jeg glæder mig til at sende en masse kærlighed tilbage til Danmark på søndag,” siger Anne de Besche.
Inden den store afslutningsceremoni skal den 25-årige skiskytte også i sportslig aktion, idet hun på fornem vis har kvalificeret sig til fællesstarten i skiskydning, der finder sted lørdag den 21.2.
I skrivende stunde forventes følgende danskere at deltage i afslutningsceremonien i Verona:
Anne de Besche (fanebærer)
Curlinglandsholdet
Christian Borgnæs
Viktor Hald Thorup
2-3 trænere og ledere
Yderligere information:
Mikkel Sansone Øhrgaard, chef de mission til vinter-OL, mobil: 51 55 93 34
Nøgleord
Kontakter
Jacob AndersenKommunikationskonsulent
Tlf:24411213jaa@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt studie: Flere voksne er aktive i idrætsforeninger28.4.2026 12:00:06 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af 200.000 danskeres motionsvaner viser, at flere er aktive i idrætsforeningerne. Samtidig er der et større ønske om fleksibilitet blandt særligt de unge.
DIF: TAK TIL EN AF DE STØRSTE15.4.2026 10:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Med Viktor Axelsens karrierestop er det farvel til et af de største danske idrætsnavne gennem tiderne.
Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne4.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum