Hedensted: Million-bevilling på vej til nyt kulturhus
20.2.2026 15:08:04 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har modtaget en markant bevilling på 15 millioner kroner fra EU-midler til Kulturhus Hedensted. Pengene skal bruges til en omfattende transformation af Det Gamle Mejeri – også kendt som Minet – til et nyt kulturhus, som skal styrke det lokale bymiljø og skabe mere liv i hjertet af Hedensted by.

Med bevillingen kan Hedensted Kommune og lokale kræfter tage et afgørende skridt i virkeliggørelsen af visionen om en mere levende og multifunktionel midtby i Hedensted.
Hovedformålet med projektet er at omdanne Det Gamle Mejeri fra en erhvervsejendom til et moderne samlingspunkt for kultur, foreningsliv og fællesskab. Et kulturhus, der nu er et stort skridt tættere på at kunne realiseres.
Det forklarer Hedensted-borgmester Ole Vind (V):
- Det er en fantastisk nyhed for Hedensted by og for hele kommunen, for det betyder, at vi nu for alvor kan sætte fart på arbejdet med at skabe et nyt kulturelt samlingspunkt – og samtidig er investeringen en blåstempling af det potentiale, der ligger i at udvikle Hedensted by.
Fra historisk mejeri til kulturhus
Det Gamle Mejeri huser i dag Minet Farve- og Gulvcenter, der flytter til en lokation lige uden for midtbyen. Ved at omdanne denne historiske bygning til et åbent kulturhus med bibliotek, skabes der en mere fredelig bymidte, som indbyder til andre former for aktiviteter og oplevelser.
Med placeringen centralt i Østerbrogade tages også et stort skridt i arbejdet med at udvikle gaden til en ny café-, kultur-, og cykelgade. Det vil bidrage til at binde byen sammen på tværs af handel, kultur og det nye grønne byrum Trykkeriparken og samtidig bidrage til at tiltrække yderligere private investeringer.
Udvalgsformand for Vækst & Fællesskab, Lars Poulsen (V) siger:
- Hedensted by vokser og udvikler sig markant i disse år. Derfor skal kulturliv, samlingspunkter og oplevelsesmuligheder i lokalområdet følge med, så borgerne i højere grad bruger lokale tilbud, når de skal handle, hygge sig og mødes. Det kræver, at både vi og andre investerer i by- og kulturlivet. Det betyder også, at dagens bevilling har stor værdi – ikke kun på grund af pengene – men også det signal den sender om, at Hedensted by er sted med masser af muligheder fremadrettet. Det er et stort skridt for kulturen i hele kommunen.
Borgerne i centrum
Udviklingen af kulturhuset vil ske i tæt dialog med borgerne og byens mange aktører. Og der vil blive lagt stor vægt på brugerinddragelse for at sikre, at husets faciliteter afspejler de lokale behov og ønsker for fremtidens Hedensted.
På den måde handler projektet om mere end blot mursten. Det handler om at styrke den lokale identitet og tiltrækningskraft, understreger Johannes Grane Larsen, der er formand for Hedensted Fællesråd:
- Med kulturhuset kan vi skabe nogle helt nye muligheder for aktiviteter, fællesskaber og foreninger i byen. Og vi har for nylig stiftet Kulturhusets Venner, som på kort tid har fået 140 medlemmer, så det er en fantastisk nyhed, som kommer til at skabe endnu mere interesse, motivation og engagement omkring arbejdet med kulturhuset. Det glæder vi os til at bidrage til, så Hedensted bliver endnu mere attraktiv for både borgere og besøgende.
FAKTA:
- Projektet forventes at forløbe over en periode på tre år fra 2026 – 2028.
Første fase omfatter en analysefase med behovsafklaring og brugerinddragelse, yderligere fundraising samt forberedelse og gennemførelse af et udbud.
Anden fase bliver selve den fysiske ombygning af bygningen, så den kan huse blandt andet bibliotek og faciliteter til kulturelle arrangementer og foreningsliv.
- Projektet medfinansieres af midler fra EU’s Regionalfond, som er udmøntet af Indstillingsudvalget for Bæredygtig Byudvikling. Hedensted Kommune bidrager også til finansieringen og arbejder med yderligere fundraising til projektet.
- Kulturhuset forventes at bidrage til udviklingen af Hedensted Midtby gennem:
Øget aktivitet: Kulturhuset forventes at tiltrække flere besøgende til midtbyen, hvilket styrker kundegrundlaget for det lokale handelsliv.
Fællesskab for alle: Huset bliver en base for lokale foreninger, frivillige og kulturelle ildsjæle, hvor nye idéer og fællesskaber kan blomstre.
- Projektet supplerer andre initiativer, der skal fremme udvikling af Hedensted by – det gælder i særdeles projektet "Sammen om en levende og bæredygtig Hedensted Midtby", som har til formål at fremme byudvikling, handelsliv og de fysiske omgivelser i Hedensted Midtby – herunder et løft til kvarteret omkring Østerbrogade og Trykkeriparken.
- Hedensted Fællesråd har stiftet ”Kulturhusets Venner”, som på kort tid har fået mange medlemmer. Yderligere info kan findes på www.hedensted.nu
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkLars Poulsen (V)Formand for Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted Kommune
Tlf:24 96 13 64Lars.Poulsen@hedensted.dkJohannes Grane LarsenFormand for Hedensted Fællesråd
Tlf:30 51 30 88grane@hedensted.nuFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Befolkningstilvæksten i Hedensted Kommune fortsætter – nettotilflytning blandt Jyllands højeste20.2.2026 06:55:01 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik bekræfter en historisk udvikling: Hedensted Kommune har igen den højeste nettotilflytning i Sydøstjylland. Dermed overgår kommunen store naboer som Vejle og Horsens – og samtlige nabokommuner afgiver borgere til Hedensted Kommune for andet år i træk. Befolkningstallet stiger samlet set med over 400 borgere.
Turisme ved Gudenåen: Hedensted Kommune udbyder Tørring Camping til salg5.2.2026 13:46:57 CET | Pressemeddelelse
Der sker markante ting på turismefronten i Tørring – tæt på Gudenåens udspring. Med den nye Gudenåsti følger nye muligheder for outdoor-turisme og for at tiltrække turister, der søger naturoplevelser langs Danmarks længste vandløb. Derfor har Hedensted Kommune valgt at sætte Tørring Camping til salg, så der kan komme nye øjne på mulighederne lokalt.
”Kunstigt” bakkelandskab skal bane vejen for ny bydel i Tørring29.1.2026 08:28:51 CET | Pressemeddelelse
Et areal på over 100.000 m2 nordvest for Tørring by skal - ved hjælp af ren overskudsjord - omdannes til et nyt, rekreativt bakkelandskab. Derfor udbyder Hedensted Kommune nu et bæredygtigt jordprojekt, som udover den rekreative værdi, også skal sikre, at de nye bakker fungerer som en naturlig støjvold ud mod Viborg Hovedvej. Mellem det nye bakkelandskab og Tørring by skal en ny bydel vokse frem.
Nemmere adgang til støtte skal styrke fællesskaber i hele Hedensted Kommune29.1.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
Forenklede puljer og nyt udvalg skal give foreninger bedre muligheder for at realisere lokale idéer.
Rekordmange var med til Hedensted Kommunes nytårskur 20268.1.2026 19:13:44 CET | Pressemeddelelse
Arrangementet samlede omkring 600 ledere og satte fokus på samarbejde, bæredygtighed og lokal udvikling. Dermed var nytårskuren den mest velbesøgte nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum