Befolkningstilvæksten i Hedensted Kommune fortsætter – nettotilflytning blandt Jyllands højeste
20.2.2026 06:55:01 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik bekræfter en historisk udvikling: Hedensted Kommune har igen den højeste nettotilflytning i Sydøstjylland. Dermed overgår kommunen store naboer som Vejle og Horsens – og samtlige nabokommuner afgiver borgere til Hedensted Kommune for andet år i træk. Befolkningstallet stiger samlet set med over 400 borgere.

Befolkningstallet stiger fortsat i Hedensted Kommune. Og nettotilflytningen er fortsat høj.
Udviklingen er især bemærkelsesværdig fordi opførelsen af nye boliger – efter et veritabelt byggeboom i 2022 og 2023 – har stabiliseret sig på et lidt lavere, men fortsat højt, niveau.
Det forklarer Hedensted-borgmester Ole Vind (V):
-Vi kan ofte se en klar sammenhæng mellem antallet af opførte boliger og tilflyttere. Så det er utrolig positivt, at vi fastholder en høj befolkningstilvækst. Det vidner om, at vi er lykkedes med at komme på landkortet – og især blandt yngre voksne mellem 25 og 35 år. Det har stor betydning, at der kommer nye borgere og familier til, både for vores mange lokalsamfund og for lokale virksomheder, som får nemmere adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Noget tyder på, at boligbyggeri og tilflytning kan nå nye højder i de kommende år, hvor der er boligprojekter på vej mange steder. Blandt andet i Juelsminde, Stouby, som ligger tæt på Vejle, Øster Snede, der ligger centralt i forhold til E 45, og Stenderup tæt på Horsens, hvor de fleste tilflyttere kommer fra.
Ole Vind (V) uddyber:
-Jeg tror, det er meget naturligt, at man som investor eller udvikler lige ser tingene an efter et par år med ekstraordinær høj byggeaktivitet, for at se hvordan markedet udvikler sig. Men som det ser ud lige nu, oplever vi stor og fornyet interesse for at udvikle mange steder i vores kommune. Interessen er der, fordi vi er attraktive som bosætningskommune, og fordi nye boliger bliver solgt eller udlejet.
Nyt tilflyttersite
For at understøtte udviklingen yderligere har Hedensted Kommune netop lanceret et helt nyt tilflyttersite. En hjemmeside, som giver et unikt indblik i kommunens 31 forskellige lokalsamfund, og alt hvad de rummer.
-Tanken er, at man som potentiel tilflytter eller interesseret kan få et overblik og indtryk af alt det, der sker lokalt, så man bliver taget i hånden, hvis man går i flyttetanker. Men hjemmesiden kan også bruges som et redskab af fx ejendomsmæglere eller investorer, så vi håber, den vil blive flittigt brugt, forklarer Ole Vind (V).
FAKTA:
- Hedensted Kommunes nettotilflytning var i 2025 på 241 borgere, mens befolkningstallet steg med i alt 411 borgere.
- De sidste par år er der opført ca. 250 nye boliger om året i Hedensted Kommune. Antallet har været nogenlunde stabilt på det niveau siden 2019 – dog med ekstraordinær stor aktivitet i 2022 og 2023 - i nogenlunde samme tidsrum har kommunen oplevet historisk stor befolkningstilvækst.
- På www.Hedensterne.dk kan potentielle tilflyttere og alle andre få et overblik over, hvad Hedensted Kommunes 31 lokalsamfund har at byde på.
- Hedensted Kommune har især en positiv flyttebalance fra de omkringliggende kommuner. Flest nye tilflyttere kommer fra Horsens Kommune, mens Hedensted også er populær hos borgere, der flytter til fra Vejle, Ikast-Brande, Skanderborg, Silkeborg og Billund.
- Tilflytterne er især unge voksne i sidste halvdel af 20’erne og første halvdel af 30’erne.
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Tørring Camping solgt: Ny ejer ser stort potentiale i lokalområdet27.3.2026 11:16:05 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune sælger Tørring Camping, samt nabomatriklen der huser Tørring Kanoudlejning, til Tørring Kanoudlejning & Kanofart efter udbud. Det betyder, at Campingpladsen åbner for gæster senere på foråret. Samtidig åbner der sig nye perspektiver for at udvikle turismen langs Gudenåen og i Tørring.
Hedensted Kommune efterlyser borgernes grønne idéer til ny klimaplan26.3.2026 08:24:49 CET | Pressemeddelelse
Hvordan skal fremtidens klimaarbejde se ud i Hedensted Kommune? Det spørgsmål stiller kommunen nu direkte til borgerne. Som led i udviklingen af en ny klimaplan for de kommende fire år, inviteres alle lokale kræfter til at bidrage med konkrete forslag og visioner for en grønnere kommune.
Danmarks skønneste vandrerute er klar – også i Tørring17.3.2026 11:06:56 CET | Pressemeddelelse
Nu det er muligt at opleve den 175 kilometer lange, sammenhængende vandrerute – Gudenåstien – fra Gudenåens udspring i Tinnet Krat og hele vejen til Randers Fjord. Det fejres ved en række officielle indvielser i de otte å-kommuner. I Hedensted Kommune sker det i området ved Tørring Camping, hvor der vil være skattejagt, naturformidling, bålhygge og så selvfølgelig masser af gode historier om Gudenåen, lørdag den 28. marts.
Byudvikling i Løsning: Byens Hus køber hal og projektgrund af Hedensted Kommune23.2.2026 09:27:37 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har solgt hallen ved Løsning Skole og matriklen Vestergade 17 til bestyrelsen bag Byens Hus efter et udbud. Samtidig er der givet en anlægsbevilling på 16,5 mio. kr. til at skabe rum for bedre fællesskaber i byen. Det skal ske med afsæt i en vision om at skabe et fælles hus og udearealer for byens borgere samt idræts- og kulturlivet. Første etape bliver en udvidelse af den eksisterende hal til en fuld hal.
Hedensted: Million-bevilling på vej til nyt kulturhus20.2.2026 15:08:04 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har modtaget en markant bevilling på 15 millioner kroner fra EU-midler til Kulturhus Hedensted. Pengene skal bruges til en omfattende transformation af Det Gamle Mejeri – også kendt som Minet – til et nyt kulturhus, som skal styrke det lokale bymiljø og skabe mere liv i hjertet af Hedensted by.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum