Dansk Stalking Center

Ny rapport fra Dansk Stalking Center: Det ved vi om stalkingudsatte (2026)

24.2.2026 10:00:00 CET | Dansk Stalking Center | Pressemeddelelse

Del

75 % har angst eller depression, 50 % har PTSD-symptomer og 80 % oplever fysiske smerter som følge af stalking – ny rapport anbefaler at udbrede viden om støtte til stalkingudsatte og sikre, at flere stalkingudøvere får tilbud om psykologisk behandling

Ny rapport: Det ved vi om stalkingudsatte (2026)
Ny rapport: Det ved vi om stalkingudsatte (2026)

Stalking har alvorlige konsekvenser og stopper ikke af sig selv

En ny rapport fra Dansk Stalking Center dokumenterer, at stalking har alvorlige og langvarige konsekvenser for de mennesker, der rammes. Rapporten viser også, at specialiseret rådgivning og psykologisk støtte gør en markant forskel for de udsattes trivsel og handlekraft.

Stalking er en alvorlig voldsform, der sætter dybe spor. Mange lever med angst, depression og PTSD-symptomer, mens arbejdsliv, familieliv og sociale relationer påvirkes betydeligt. Børn rammes ofte direkte eller indirekte af stalkingen.

Rapporten viser: 

  • 75 % har symptomer på angst og/eller depression
  • 50 % har symptomer på PTSD/kompleks PTSD
  • 80 % oplever fysiske eller somatiske smerter

Stalkingen har haft enorme konsekvenser for både mig og min familie. I flere måneder kunne jeg næsten ikke komme ud af sengen, og selv helt almindelige hverdagsopgaver kan stadig være overvældende. Før var jeg aktiv og arbejdede mange timer om ugen. Det har også haft store økonomiske konsekvenser og påvirket min mulighed for at støtte min datter. Det, jeg har haft allermest brug for, er at tale med nogen, der forstår, hvad det vil sige at blive udsat for stalking” - Stalkingudsat i forløb hos Dansk Stalking Center

Stalking stopper først, når adfærden ændres

Dansk Stalking Centers anbefalinger har ét overordnet formål: at stoppe stalking og sikre beskyttelse og hjælp til de mennesker, der udsættes. Erfaringen viser, at specialiseret rådgivning og psykologisk støtte hjælper stalkingudsatte med at genvinde trivsel og handlekraft. Derfor er det afgørende at styrke viden om stalking og sikre bedre adgang til specialiseret støtte.

Stalking er en alvorlig voldsform, som kan sætte mennesker ud af spil i årevis. Vores rapport viser, at målrettet støtte virker, men hvis vi for alvor skal beskytte de udsatte, skal vi også sikre, at stalkingen stopper” - Rikke Nue Møller, direktør i Dansk Stalking Center.

Stalking ophører ikke af sig selv. Juridiske sanktioner er nødvendige, men kan ikke stå alene. Hvis stalkingen skal stoppe, kræver det adfærdsændring hos udøveren. Skal de udsatte beskyttes bedst muligt, må støtten til dem styrkes samtidig med, at flere stalkingudøvere får tilbud om psykologisk behandling.

Dansk Stalking Center anbefaler: 

  • Styrket viden om hjælpetilbud og bedre adgang til specialiseret rådgivning og støtte til stalkingudsatte.
  • Kombination af juridiske sanktioner og motiverende samtale om psykologisk behandling til stalkingudøvere for at sikre, at stalkingen stopper. 

Om rapporten: 

  • Rapporten bygger på data fra 1415 stalkingudsatte i forløb mellem 2017–2025. 
  • Datagrundlaget består af både kvantitative og kvalitative målinger, herunder validerede psykologiske tests (SDS, BENCH-19, ITQ).

Om Dansk Stalking Center:
Dansk Stalking Center er en uafhængig, landsdækkende organisation, der arbejder for at forebygge og stoppe stalking gennem viden, oplysning og støtte til både udsatte og udøvere. Centeret gennemfører årligt over 5.000 rådgivninger og behandlinger og samarbejder med politi, kommuner og fagprofessionelle i hele landet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Ny rapport: Det ved vi om stalkingudsatte (2026)
Ny rapport: Det ved vi om stalkingudsatte (2026)
Download

Vedhæftede filer

Links

Dansk Stalking Center

Dansk Stalking Center er en uafhængig, landsdækkende organisation, der arbejder for at forebygge og stoppe stalking gennem viden, oplysning og støtte til både udsatte og udøvere. Centeret gennemfører årligt over 5.000 rådgivninger og behandlinger og samarbejder med politi, kommuner og fagprofessionelle i hele landet.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Stalking Center

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Stalking Center

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye