Plastindustrien: Producentansvaret skal være materialeneutralt
20.2.2026 11:19:49 CET | Plastindustrien | Pressemeddelelse
Brancheforeningen støtter klare og stabile rammer for producentansvaret, men advarer mod at favorisere bestemte materialer.
Regeringen har fremsat et lovforslag om en ny model for producentgebyrer, som skal sikre virksomhederne en mere gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald.
Plastindustrien støtter ambitionen om større gennemsigtighed og forudsigelighed i producentansvaret. Klare og stabile rammer er afgørende for, at virksomhederne kan planlægge langsigtet og investere i cirkulært design og brug af genanvendt materiale i praksis.
Det siger miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk.
- Reglerne skal give virksomhederne incitament til at vælge de miljø- og klimamæssigt bedste løsninger frem for at skulle bruge energien på administration og ugennemsigtige regninger.
Bør være materialeneutralt
Samtidig bemærker Plastindustrien, at lovforslaget indebærer en politisk prioritering om, at gebyret for glasemballage specifikt skal reduceres markant. Det undrer Christina Busk.
– Når virksomheder vælger emballagemateriale, skal det ske ud fra en samlet vurdering af hensynet til fødevaresikkerhed, forbrugersikkerhed, funktionalitet og miljøhensyn. Producentansvaret bør derfor være materialeneutralt og ikke tilskynde til bestemte materialevalg gennem en nedsættelse af gebyrer på nogle materialetyper frem for andre, siger hun.
Hun understreger, at en særskilt begunstigelse af ét materiale risikerer at forrykke balancen i emballagemarkedet og skabe utilsigtede effekter, som ikke nødvendigvis gavner miljøet eller genanvendelsespotentialet.
- Rammerne for producentansvaret bør understøtte lige konkurrencevilkår og sikre, at materialevalget træffes på et fagligt og miljømæssigt grundlag. Ikke som følge af politisk bestemte prisforskelle, siger Christina Busk.
Kontakter
Christina BuskMiljøpolitisk chef
Tlf:2949 4564cb@plast.dkMartin Skajaa WøldikePressechef
Tlf:20243718mw@plast.dkOm Plastindustrien
Plastindustrien er brancheforening for danske plastvirksomheder og tæller over 26.000 jobs inden for produktion af plast, maskiner, råvarer, affaldssortering og genanvendelse.
Følg pressemeddelelser fra Plastindustrien
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastindustrien
Plastindustrien i Danmark: Pas på, når du handler på udenlandske webshops4.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Op til jul advarer Plastindustrien danske forbrugere mod at købe billige varer på udenlandske webshops. Produkter fra platforme som Temu og Shein er ofte ikke omfattet af EU’s strenge regler for kemi og produktsikkerhed.
Genanvendelsesindustrien: Bevar affaldssorteringen31.10.2025 09:04:28 CET | Pressemeddelelse
Den samlede danske genanvendelses- og ressourceindustri advarer mod at ændre de nuværende regler for affaldssortering, sådan som Liberal Alliance foreslår. Det vil skade genanvendelsen og underminere de investeringer, som danske virksomheder allerede har foretaget i nye teknologier.
Plastindustrien hilser politisk aftale om producentansvar varmt velkommen12.9.2025 10:55:44 CEST | Pressemeddelelse
Ens regneregler, indsats mod free riders og afskaffelse af emballageafgiften giver virksomhederne en mere fair regning, mener brancheforeningen Plastindustrien.
Plastindustrien om glippet plasttraktat: Vi har brug for globale løsninger15.8.2025 10:02:49 CEST | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global plasttraktat i Genève sluttede i nat uden resultat. Plastindustrien kalder det en skuffelse, da behovet for at håndtere den globale plastforurening er stort.
Ung forsker vinder pris for banebrydende designværktøj til vindmøllevinger12.8.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Malte Hermansen fra Aalborg Universitet modtager Danish Composite Award 2025 for sit arbejde med at styrke designet af store vindmøllevinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum