Heste fløjter og synger, når de vrinsker
23.2.2026 05:00:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et hestevrinsk er mere komplekst end som så. Opdagelsen bryder med tidligere antagelser om det store pattedyr og kaster nyt lys over, hvordan heste kommunikerer. Et forskningsområde, der trods 4.000 års domesticering stadig er fyldt med ubesvarede spørgsmål.

Steppefolk tæmmede hesten for 4.000 år siden i det vi i dag kalder Rusland. Siden da har hesten været en tro følgesvend for mennesket som transportmiddel og arbejdsdyr. Men det store firbenede dyr bliver ved med at overraske os, selvom vi efterhånden burde kende det til fulde.
For et nyt studie fra Biologisk Institut på Københavns Universitet viser nu, at hestes velkendte vrinsk er en usædvanlig blanding af lyde, der består af to toner på samme tid.
Heste fløjter således gennem strubehovedet, mens de på samme tid vibrerer stemmebåndet, ligesom mennesker gør, når de synger. Heste har sandsynligvis udviklet disse stemmer for at kunne formidle flere budskaber til hinanden på samme tid, lyder det fra forskerteamet bag studiet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology i dag.
”Nu ved vi endelig, hvordan de to grundlæggende frekvenser, der udgør et vrinsk, produceres af heste. Vi har tidligere fundet ud af, at disse to frekvenser er vigtige for heste, da de formidler forskellige budskaber om hestenes egne følelser, men nu ved vi også præcist, hvordan de bliver til,” siger lektor Elodie Mandel-Briefer fra Biologisk Institut, som er en af forskerne bag studiet.
Hestestemmer er både lyse og dybe
Selvom tamme heste har levet tæt sammen med mennesker i tusinder af år, er hestens vokale kommunikation dårligt forstået. Større pattedyr udstøder generelt lavere lyde, fordi strubehovedets størrelse typisk øges i takt med kroppens størrelse. Men forskere har bemærket undtagelser fra denne regel – og hestens vrinsk er et fremtrædende eksempel på det.
For at blive klogere på, hvorfor hestes stemmer adskiller sig fra andre pattedyr, satte forskerne sig for at udforske mekanismerne bag hestens vrinsk. De fandt ud af, at hestevrinsket rummer et usædvanligt vokalt fænomen, kendt som ”bifonation”, som betyder, at en lyd lavet af struben har to uafhængige frekvenser - en lav og en høj.
Mens den lave frekvens frembringes ved vibrationer i stemmebåndene, ligesom når mennesker synger eller katte miaver, har oprindelsen til den høje frekvenskomponent været et mysterium indtil nu.
”Vi kan se at den høje frekvens i hestenes vrinsk laves af en slags fløjte i hestens strube med en turbulent luftstrøm – ligesom når vi mennesker fløjter med munden,” siger Elodie Mandel-Briefer.
Det første store pattedyr der fløjter og synger
Selvom nogle små gnavere som rotter og mus også har strubehovedfløjter, er det første gang, at et videnskabeligt studie viser, hvordan en kombination af en fløjte og stemmebånds-vibrationer kan produceres samtidigt hos et stort pattedyr som heste.
Det gør opdagelsen banebrydende og rejser nye spørgsmål om, hvorfor heste har udviklet denne særlige stemmeevne. Interessant nok udstøder vilde Przewalski-heste også bifoniske vrinsk, mens nært beslægtede arter som zebraer og tamme æsler mangler den høje fløjtende lyd.
”Vi er nu begyndt at forstå, hvor varierede og avancerede dyrs stemmer faktisk er. Og vi skal nu undersøge, hvordan andre heste bruger de to frekvenser, når de kommunikerer med hinanden,” slutter lektor Elodie Briefer.
Mere om forskningen:
- For at bevise fløjtehypotesen for den høje tone i hestenes vrinsk brugte forskerne en usædvanlig metode: De blæste først almindelig luft og derefter helium gennem udskårne struber fra heste, der var doneret af fødevareindustrien i Frankrig.
- Forskerne lavede også endoskopi på levende heste og detaljerede anatomiske analyser af de strubehoveder, der blev brugt til heliumeksperimentet. Dette viste, hvordan de to lyde skabes samtidigt: Den lave tone fra stemmebåndene og den høje tone fra en strubehovedfløjte.
- Forskningen er støttet af det schweiziske nationale forskningsråd, det østrigske forskningsråd og Institut Universitaire de France.
- Studiet er udgivet Current Biology, Cell Press: https://www.cell.com/current-biology/fulltext/S0960-9822(26)00004-7 DOI: 10.1016/j.cub.2026.01.004
- Forskerne bag studiet er: Romain Adrien Lefèvre, Lucie Barluet de Beauchesne, Florent Sabarros, Sabrina Briefer Freymond, Alessandra Ramseyer, Matthieu Keller, David Reby, William Tecumseh Fitch og Elodie Mandel-Briefer.
Nøgleord
Kontakter
Elodie Floriane Mandel-Briefer
Lektor
Biologisk Institut
Københavns Universitet
+45 35 32 90 33
E-mail: elodie.briefer@bio.ku.dk
Michael Skov Jensen
Kommunikationskonsulent
KU Presse
Københavns Universitet
msje@adm.ku.dk
93 56 58 97
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
From flat moss to forests and flowers: New discovery may explain how plants conquered land2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Researchers from the University of Copenhagen have identified a previously unknown protein that may help explain how plants managed to colonize land more than 400 million years ago. The protein was studied in moss, and the new findings contribute to our understanding of plant evolution and life on Earth.
Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et hidtil ukendt protein, som kan gøre os klogere på at forstå, hvordan det for over 400 millioner år siden lykkedes planter at kolonisere jorden. Proteinet er blevet undersøgt i mos, og det nye fund bidrager til historien om planter og menneskeliv på jorden.
”Frivillig” isolation gør indsatte i danske fængsler syge25.5.2026 09:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte. Men den ”frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
Henrik Plougmann Olsen bliver nyt bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet22.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med erfaring fra flere store offentlige selskaber indtræder Henrik Plougmann Olsen i Københavns Universitets bestyrelse som eksternt medlem fra 1. juli 2026. Han kommer med særlige kompetencer inden for byudvikling, infrastruktur og offentlig styring, som bliver vigtige i de kommende år.
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

