AP Pension sender 277 mio. kr. retur til kunderne efter historisk vækstår
9.3.2026 08:00:00 CET | AP Pension | Pressemeddelelse
AP Pension afslutter 2025 med historisk høj vækst og solide finansielle resultater. Det kundeejede pensionsselskab sender 277 mio. kr. retur til kunderne via AP Loyalitetsbonus og leverer et resultat på 336 mio. kr. før udlodning af AP Loyalitetsbonus, et samlet investeringsafkast på 12,3 mia. kr. samt en historisk høj samlet præmievækst på 29 pct.

AP Pensions vigtigste nøgletal for 2025
- 336 mio. kr. i resultat før AP Loyalitetsbonus
- 277 mio. kr. i AP Loyalitetsbonus tildeles kunderne (377 mio. kr. udloddet for 2025)
- 57 mio. kr. i resultat efter skat og udlodning af AP Loyalitetsbonus
- 24,4 mia. kr. i samlede præmieindbetalinger
- 29 pct. i samlet præmievækst
- 12,3 mia. kr. i investeringsafkast
- 133 mio. kr. i SUL‑overskud
- 186 mia. kr. i forvaltede kundemidler
- Samlet balance på 206 mia. kr.
- 580.000 CPR-kunder
- 3.000+ virksomhedskunder
Et stærkt resultat i et udfordrende år
2025 var præget af betydelig usikkerhed i verdensøkonomien og store udsving på finansmarkederne. Trods et volatilt første halvår lykkedes AP Pension med at levere stabile, konkurrencedygtige afkast til kunderne og fastholde fremgang i den samlede formue. Selskabet balancerede risikoen gennem en aktiv porteføljesammensætning, der blandt andet reducerede eksponeringen mod amerikanske aktier i perioder med markante fald.
Et år med solide resultater på tværs af forretningen
Det brede afsæt for forretningen, stærke investeringer, høj vækst og stabil drift på SUL‑området, giver AP Pension et resultat, der afspejler robusthed i både forretningsmodel og organisation:
”2025 var præget af betydelig volatilitet i verdensøkonomien, og markederne svingede kraftigt hen over året. Det er netop i sådanne perioder, at værdien af den kundeejede model viser sig. Vi kan tænke langsigtet, holde kursen og stadig levere solide resultater. Det er baggrunden for, at vi igen kan sende et væsentligt beløb retur til vores ejere – nemlig kunderne,” siger Bo Normann Rasmussen, adm. direktør i AP Pension.
Historisk vækst og stigende efterspørgsel
AP Pension oplevede i 2025 en historisk høj præmievækst fra både store engangsindbetalinger og en stabil fremgang i de løbende indbetalinger. Det afspejler en kombination af flere nye kundeoptag, særligt gennem samarbejdet med nærpension-pengeinstitutterne, samt stigende indbetalinger på eksisterende ordninger. Kundebasen voksede til 580.000 pensionskunder, og over 3.000 virksomheder har nu deres firmapensionsordning i AP Pension.
186 mia. kr. under forvaltning
Ved årets udgang forvaltede AP Pension 186 mia. kr. på vegne af kunderne. Tallet dækker over samtlige kunders pensionsopsparinger, både markedsrente‑ og gennemsnitsrenteprodukter samt SUL-hensættelser. Formuen steg med omkring 8 pct. i løbet af året, drevet af den historiske præmievækst og de solide investeringsafkast.
SUL-området fortsat i balance
AP Pension fastholdt også i 2025 en stabil balance på syge‑ og ulykkesområdet med et overskud på 133 mio. kr. Resultatet bygger på flere års målrettet indsats for forebyggelse og tidlig indsats, tæt samarbejde med virksomhedskunder og et sundhedstilbud, der hjælper kunderne hurtigt tilbage ved sygdom eller mistrivsel. Udviklingen viser, at AP Pension kan opretholde balance i området samtidig med at levere relevante og efterspurgte sundheds- og rådgivningstilbud.
Fundamentet for de næste år er lagt
2025 blev et strategisk vigtigt år for AP Pension. Idriftsættelsen af det nye kernesystem i maj 2025 giver AP Pension et moderne, fleksibelt og effektivt teknologisk fundament. Systemet gør det muligt at udvikle produkter hurtigere, automatisere processer og øge anvendelsen af data til målrettet rådgivning og kundeservice. Med årets transformation er AP Pension på vej ind i en ny fase:
”Vi har gennemført nogle af de mest omfattende teknologiske og forretningsmæssige ændringer i AP Pensions historie. Det nye kernesystem og AP FlexPension giver os markant bedre muligheder for at udvikle løsninger og service på kundens præmisser. Samtidig styrker vi effektiviteten og kvaliteten på tværs af organisationen. Med årets finansielle resultater, brede kundevækst og vigtige milepæle i vores transformation står vi med et meget stærkt udgangspunkt for de kommende år,” slutter Bo Normann Rasmussen.
Klima, investeringer og diversitet
AP Pensions bæredygtighedsrapport skaber transparens om selskabets indsats på bæredygtighedsområdet – en indsats, der støtter op om langsigtede og robuste afkast til kunderne og bidrager positivt til en bæredygtig udvikling. AP Pension har forpligtet sig til at få nye klimamål valideret af Science Based Targets initiative (SBTi), så målene frem mod 2030 afspejler den nyeste klimavidenskab.
Der er opnået konkrete reduktioner i klimaaftrykket siden udgangspunktet i 2023. CO₂e udledningen fra ejendomme i drift er reduceret med 19,2 procent, og udledningen fra børsnoterede aktier og virksomhedsobligationer er – trods en mindre stigning i 2025 – reduceret med 3,2 procent pr. investeret million. Ved AP Pensions opgørelse af grønne investeringer til F&P i 2025, var 22,6 procent af formuen investeret i den grønne omstilling.
På det sociale område nåede AP Pension sit mål om, at det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 procent på tværs af organisationen og alle ledelsesniveauer – med undtagelse af bestyrelsen, som har egen målsætning. AP Pension fastholder certificeringen efter DS5001 standarden for ligestilling og diversitet, og fortsætter arbejdet med at styrke trivsel og arbejdsmiljø i organisationen.
AP Pensions fokusområder i 2026
I 2026 vil AP Pension fokusere på at udnytte mulighederne i det nye kernesystem og sikre en kontrolleret udrulning af AP FlexPension til både nye og eksisterende kunder. Med AP FlexPension er ambitionen at give kunderne en mere fleksibel og overskuelig pensionsløsning, der bedre kan følge de skift, der naturligt opstår gennem livet fra de første indbetalinger til tilbagetrækning og deltid.
Samtidig fortsætter arbejdet med en stabil drift i et marked, der fortsat kan være præget af udsving, og med at fastholde den positive balance på SUL‑området gennem forebyggelse og tidlig indsats.
AP Pension vil derudover styrke anvendelsen af data og automatisering for at gøre rådgivning og kunderejser endnu mere smidige og relevante. De store investeringer i 2025 giver et solidt afsæt for at udvikle løsninger, der øger kundernes økonomiske muligheder og gør pensionsopsparingen mere brugbar og nærværende gennem hele livet.
Tildelt AP Loyalitetsbonus 2017-2025
| År | Minimumsprocent af opsparing |
| 2025 | 0,12% |
| 2024 | 0,12% |
| 2023 | 0,20% |
| 2022 | - |
| 2021 | 0.20% |
| 2020 | - |
| 2019 | 0,25% |
| 2018 | 0,30% |
| 2017 | 0,66% |
Se AP Pensions samlede årsrapport for 2025 her:
Finansielle rapporter fra AP Pension - Årsrapport m.fl.
Nøgleord
Kontakter
Mads HouePresserådgiverAP Pension
Tlf:+45 2827 0171mch@appension.dkBilleder

Links
Om AP Pension
I AP Pension skelner vi ikke mellem pengesager og hjertesager. For os handler pension både om økonomisk tryghed og om at være der, når livet kræver lidt ekstra. Som kundeejet selskab arbejder vi uafhængigt for at skabe mest muligt overskud til vores kunder, og når der er plads i økonomien, deler vi det gennem AP Loyalitetsbonus. Hos AP Pension handler overskud om mere end tal – det handler om fællesskab og omtanke.
Følg pressemeddelelser fra AP Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AP Pension
AP Pension indgår partnerskab med Goodtalks om Mental Health Awards26.2.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension har indgået et flerårigt partnerskab med Goodtalks om det nye nationale awardshow Mental Health Awards, der finder sted for første gang den 8. oktober 2026 hos AP Pension i Nordhavn. Formålet med samarbejdet er at styrke indsatsen for mental sundhed på danske arbejdspladser og anerkende de organisationer og personer, der gør en særlig indsats på området.
AP Pension sætter historisk præmierekord i 20255.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension leverede i 2025 de højeste præmieindtægter i selskabets historie. Trods et år præget af hård konkurrence på pensionsmarkedet voksede AP Pension markant på både løbende præmier og engangspræmier, og melder om en samlet bruttopræmievækst på hele 29%.
Fleksibel pensionsordning klar til markedet – AP Pension åbner for nysalg af AP FlexPension2.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
AP Pension går i dag kommercielt i luften med AP FlexPension, et nyt pensionskoncept, der giver virksomheder og medarbejdere markant større frihed til at tilpasse pensionen til livets mange faser.
AP Pension styrker kundeloyaliteten og investerer i fremtidens kundeoplevelse5.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk indtager AP Pension en solid andenplads blandt kommercielle pensionsselskaber i Loyalty Groups BrancheIndex. Med nyt kernesystem og lanceringen af AP FlexPension i februar 2026, er AP Pension klar med nye, banebrydende initiativer til kunderne.
AP Pension bag ny europæisk forsvarsinvesteringsfond8.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med PensionDanmark og AkademikerPension investerer AP Pension 1,6 mia. kr. i en ny dansk-tysk forsvarsfond med europæisk fokus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum