3 tredobler roamingdata uden for Europa og Storbritannien
23.2.2026 11:00:00 CET | 3 Danmark | Pressemeddelelse
Kunder med 3LikeHome‑abonnementer får fra i dag markant mere data at rejse med. Datagrænsen hæves op til 75 GB, når man bruger sin mobil i 3LikeHome‑destinationer uden for EU og Storbritannien – en tredobling af det tidligere loft på 25 GB.

I december udvidede 3 sit roamingtilbud til i alt 100 destinationer verden over. Nu forbedres 3LikeHome endnu en gang: Denne gang ved at give kunderne tre gange så meget data på rejser uden for Europa.
Det fortæller Marie‑Louise Back, Chief Operating Officer hos 3:
"Når danskerne tager ud i verden, skal de ikke tænke på, om datapakken rækker. Vi kan se, at forbruget stiger år for år, og derfor tredobler vi nu datamængden i 3LikeHome‑landene uden for EU. Med op til 75 GB i lommen kan man streame, navigere og dele sin ferie uden at bekymre sig om ekstraregninger. Vi vil gøre det så nemt som muligt at rejse – du skal bare fokusere på oplevelserne.”
Så meget data får kunder med 3LikeHome-abonnementer fremover:
-
Fri Tale og 10 GB: 10 GB data uden for EU og UK
-
Fri Tale og 50 GB: Op til 50 GB data uden for EU og UK
-
Fri Tale og 100 GB: Op til 75 GB data uden for EU og UK
-
Fri Tale og Fri Data: Op til 75 GB data uden for EU og UK
Samtidig kan kunder med 3LikeHome-abonnementer fortsat bruge helt op til 1000 GB data i EU og Storbritannien.
Fra 6 til 100 destinationer på 12 år
Da 3 lancerede 3LikeHome i 2014, omfattede tjenesten blot seks lande.
Siden er dækningen løbende udvidet, og i dag kan privatkunder bruge deres mobil i 100 destinationer, mens erhvervskunder har adgang til 101.
For virksomheder med 3Pro Extra‑pakken er dækningen endnu bredere med 122 inkluderede destinationer. Det betyder, at 3’s kunder kan bruge deres mobil, som de plejer, på tværs af store dele af verden – herunder EU, Storbritannien, USA, Thailand, Tyrkiet og mange andre populære rejsemål.
Den fulde liste over 3LikeHome‑destinationer findes på 3.dk.
Nøgleord
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkOm 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,7 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 78 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. I Danmark har 3 hovedkontor i Carlsberg Byen, København, hvor vi beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
Her tog danskerne hen i skolernes vinterferie23.2.2026 12:15:32 CET | Pressemeddelelse
Vinterferien i uge 7 og 8 er nu afsluttet, og 3 har trukket roaming data for at finde ud af, hvilke destinationer, der var de mest populære.
3 skruer op for 5G nær Varde26.1.2026 05:32:00 CET | Pressemeddelelse
Teleselskabet 3 skruer nu op for 5G-signalet ved Sig, nordøst for Varde. Med en ny masteposition her får flere af 3’s kunder nu adgang til lynhurtigt internet og langt hurtigere up- og downloadhastigheder både til mobilen og til det mobile bredbånd.
2025 blev et af de stærkeste år nogensinde for 322.1.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
3 leverer et af de stærkeste resultater i selskabets historie med markant bundlinjevækst, solid effektivitet og en kundebase, der runder lige under 1,8 mio. Kundefremgang, høj kundetilfredshed og skarp omkostningsstyring gør 2025 til et år, der sætter nye standarder for teleselskabet.
Vildt dataforbrug nytårsaften2.1.2026 13:37:19 CET | Pressemeddelelse
Netværksdata fra 3 viser, at dataforbruget steg kraftigt nytårsaften. Det understreger at danskerne i høj grad oplever nytårsfesten digitalt.
3LikeHome når 100 destinationer – største udvidelse nogensinde15.12.2025 11:32:00 CET | Pressemeddelelse
Fra i dag kan du bruge dit 3-abonnement uden roamingbekymringer i 100 destinationer verden over. Det er den største udvidelse af 3LikeHome i 3’s historie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum