Tøvejr på vej: Mange boligejere vil først nu opdage skaderne
19.2.2026 11:10:15 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Meteorologerne varsler mildere temperaturer allerede fra fredag aften. Det betyder, at sne og is i løbet af weekenden kan blive forvandlet til vand. Det er derfor i den kommende tid en god ide at tjekke for skader, da smeltevand kan forårsage store vandskader på boligen, særligt hvis det ikke opdages i tide.

Først kommer sne og frost, og så følger tø. Det betyder også, at boligejere landet over allerede nu skal forberede sig på at få tjekket boligen for vandskader. Særligt ejere af sommerhuse og fritidshuse skal være opmærksomme, hvis huset ikke er i brug.
”Rigtigt mange skader på boligen opstår først nu, hvor tøvejret sætter ind, da de varmere temperaturer får sne og is til at smelte. Det betyder, at hvis der er kommet fygesne ind på loft eller gennem små sprækker ved døre, vinduer eller kælder, vil det blive til vand i den kommende tid. Rørsprængninger vil også vise sig nu, og vand kan forårsage både vandskader, men også fugt og råd. Samtidigt skal man være opmærksom på tung sne på hustage eller garager, da det kan belaste konstruktionen,” siger Maiken Sjöberg Russ, skadeschef for Bil og Bolig i LB Forsikring.
Tøbrudsskader opstår typisk, når temperaturer hurtigt stiger over frysepunktet, og smeltevand ikke kan ledes væk. Det kan føre til indtrængning af vand i bygninger, især gennem tagrender eller murværk.
Årsager og typiske skadescenarier ved tøvejr:
• Frostskader i rørene: Så længe rørene er frosset til, vil man sjældent opdage skaderne, men når isen tør og bliver til vand, vil skader på rør kunne forårsage vandskader i huset, hvis det ikke opdages i tide.
• Snetryk på hustaget, carporte eller udhuse: Hvis der ligger store mængder sne på taget, kan det belaste konstruktionen.
• Isfyldte tagrender: Is i tagrender vil hindre afløb og betyde, at vand presses ind i huset.
• Indtrængning gennem mur: Hvis smeltevand ikke kan afledes normalt og presser mod bygningen, vil indtrængning gennem mur kunne forårsage skader.
• Sne og istapper på tage: Sneen kan skride og istapper kan smelte og ryge ned på fortove eller stier og i værste fald ramme forbipasserende.
”Vintervejr kræver lidt ekstra af boligejerne, og hvor det indtil nu har handlet om at frostsikre boligen, bør fokus nu være på at opdage skaderne i tide, inden de forårsager større vandskader. Derfor er det en god ide at bruge den kommende tid på at gå huset efter, og hvis man har et fritidshus, er det også en god ide selv at køre forbi eller at få andre til det,” lyder rådet fra Maiken Sjöberg Russ.
Gode råd til boligejerne i forbindelse med tøvejr:
Udendørs:
- Tjek om der ligger smeltevand eller slush i tagrender og nedløb, der kan danne propper.
- Kontroller tagrender for revner eller utætte samlinger, som kan være opstået ved frostudvidelse.
- Hold øje med snemængder – fjern sne hvis forsvarligt.
- Fjern evt. resterende sne fra kritiske områder, især ved lav hældning eller ovenlys.
- Undgå improviserede løsninger, der indebærer risiko (fx kogende vand, farlige opstigninger).
- Tjek for løse tagsten, løftede tagplader og skred i tøsneen.
- Tjek udendørs vandposter og sprinklerinstallationer for skader.
- Gennemgå facaden for nye revner i puds, mursten eller fuger.
- Tjek soklen for afskalninger eller fugtige områder.
- Fjern sne, der ligger helt op ad vægge og binder fugt.
- Tjek om dræn eller skotrender fungerer og fører smeltevand væk.
- Tjek for vandansamlinger på taget – tøbrud kan afsløre dårlige afløb.
Indendørs:
- Gå bygningen igennem og tjek for utætheder eller dryp fra rør, især i uopvarmede zoner.
- Lyt efter suselyde i rørene, som kan indikere brud eller utæthed.
- Kontroller om cirkulationspumper, varmevekslere og ventiler fungerer normalt efter frostperioden.
- Tjek dine rør for utætheder.
- Se efter, om der er sne eller vand på loft eller i kældre.
Hvis uheldet er ude:
Hvis du oplever en skade som følge af vintervejret, bør du kontakte dit forsikringsselskab og ved tegn på vandindtrængning skal det ske hurtigt. Derudover bør du sikre:
- Fotodokumentation af skader og omgivelser.
- Eventuel besigtigelse fra taksator.
- Lave et notat om snemængder og vandforløb på skadetidspunktet.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Mange er blevet gode til at forebygge skader ved storm14.4.2026 12:54:55 CEST | Pressemeddelelse
Godt en uge efter stormen Dave rasede over dele af landet, har landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, modtaget flere end 1000 skadesanmeldelser. Den gode nyhed er, at mange skader har et mindre omfang end tidligere. Det skyldes i høj grad, at mange er blevet gode til at forebygge stormskader.
Nordjyder dominerer vestligt valg i Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab7.4.2026 10:30:43 CEST | Pressemeddelelse
Fem ud af syv pladser blev besat af nordjyder, da der var valg til delegeretforsamlingen i LB Foreningen, der står bag LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab. Også to kandidater fra det midtjyske fik stemmer nok til at komme ind.
Fem fynboer i toppen af Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab7.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem fynboer kan nu kalde sig delegerede i LB Foreningen, som er hovedejer af LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsfællesskab med over 470.000 medlemmer. De fem løb med sejren i det netop overståede valg. Tre blev genvalgt og to er nyvalgte.
20-årig valgt til toppen af Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab i Sydjylland7.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
20-årige Andreas Brandt fra Esbjerg er blevet valgt som en af fem repræsentanter fra det sydjyske i LB Foreningen, som står bag LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab for private. De øvrige fire repræsentanter er alle genvalgte fra den siddende forsamling.
Specialskolelærer fra Nykøbing F tog pladsen i Danmarks største medlemsejede forsikringsselskab7.4.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det blev den 58-årige specialskolelærer, Bente Mølgaard, der tog pladsen i LB Foreningen, der er er ejer af LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede private forsikringsfællesskab. Hun tog den enlige plads for Lolland-Falster foran Holger Schou-Rasmussen, tidligere borgmester i Lolland Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum