Alkohol forklarer de fleste mistænkte drugging-sager

Det er altid en god idé at holde øje med sin drink i nattelivet. 

Men den første nationale opgørelse af danske drugging-sager, hvor der ikke er sket et seksuelt overgreb, viser, at mange episoder formentlig kan forklares ved alkohol alene.

Opgørelsen er baseret på en gennemgang af samtlige sager sendt til retskemisk undersøgelse ved landets tre retsmedicinske institutter i København, Odense og Aarhus i perioden april 2022 til juni 2024. 

Det er i alt 373 episoder, hvor primært unge kvinder har oplevet ubehagelige symptomer og mistænker at være udsat for drugging.

Forskerne fandt, at alkohol var det hyppigste fund i anmeldernes blod- og urinprøver. Det blev påvist i 48 % af sagerne. 

Blackout var samtidig det mest rapporterede symptom - et velkendt fænomen ved højt alkoholindtag.

"Vi finder ofte alkohol i undersøgelsen, og i en del tilfælde er promillen så høj, at den sandsynligvis kan forklare de oplevede symptomer, herunder blackout," siger seniorforsker Jørgen Bo Hasselstrøm fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet.

Alkohol er et rusmiddel, som skal tages alvorligt

"Folk glemmer nogle gange hvordan alkohol kan virke," siger seniorforskeren.

I 65 % af de i alt 373 urin- og blodprøver blev der fundet mindst ét lovligt eller ulovligt stof i kroppen. Oftest var der tale om alkohol. Selvom prøverne i gennemsnit blev taget 18 timer efter den ubehagelige hændelse, hvor alkoholen i del sager allerede var udskilt, havde knap hver femte stadig en promille over 1, og hver tiende en promille over 1,5.

Kvinder opnår i gennemsnit en højere promille end mænd ved samme alkoholindtag. En normalvægtig kvinde kan efter fem genstande indtaget hurtigt efter hinanden nå en promille på 1,5, der bl.a. udløser sløret syn og tale og bevidsthedspåvirkning.

Resultaterne understøtter derfor Sundhedsstyrelsens anbefaling om højst fire genstande på samme dag.

Kun få tilfælde kan betegnes som reel drugging

I 11 % af sagerne blev der fundet centralstimulerende stoffer, i 9 % antidepressiv medicin og i 7 % cannabis. Sløvende stoffer som benzodiazepiner og opioider, som ofte forbindes med drugging, blev fundet i under 5 % af sagerne.

I 82 ud af de 373 politianmeldelser havde ofrene oplyst eget indtag af alkohol, lægemidler og ulovlige stoffer. Hos hver fjerde i denne gruppe fandt forskerne ulovlige stoffer eller lægemidler, som personen ikke selv havde oplyst til politiet. Hvis personernes oplysninger er korrekte, har de været udsat for drugging, forklarer Jørgen Bo Hasselstrøm.

Hver tiende i gruppen havde sløvende lægemidler som opioider og benzodiazepiner i prøvesvarene. Den type stoffer forbindes ofte med drugging, fordi de kan gøre en person hurtigt påvirket og mindre i stand til at modsætte sig eller huske det, der sker.

"Drugging sker, og det kan have alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser. Men tallene tyder på, at det heldigvis ikke sker så ofte, som mange kan få indtryk af," siger seniorforskeren.

Man er sårbar, når man har drukket

Det er stadig fornuftigt at passe på sin drink, understreger Jørgen Bo Hasselstrøm.

”Effekten af sløvende stoffer forstærkes af alkohol. Og man kan være mere sårbar over for andre stoffer, hvis man har drukket,” siger han.

Han påpeger samtidig, at effekten af lovlige lægemidler som fx antidepressiva og ADHD-medicin kan forstærkes ved indtag af alkohol.

”Endelig skal man ikke glemme, at drugging også kan ske med alkohol – at ens drink måske er meget stærkere, end man regner med,” siger han.

Studiet har metodiske begrænsninger, blandt andet knyttet til tidsforskydning mellem hændelse og prøvetagning samt manglende oplysninger om eget indtag i mange sager.

"Men undersøgelsen giver et vigtigt datagrundlag for at nuancere debatten om drugging. Samtidig minder den om, at alkohol i sig selv kan være langt mere risikabelt, end mange forestiller sig," siger Jørgen Bo Hasselstrøm.

_

Fakta: Hvad viser studiet?

• Hvis nogen får dig til at indtage alkohol, rus- eller lægemidler, uden at du er klar over det, kalder vi det drugging på moderne dansk.
• Fra april 2022 til juni 2024 blev 373 politianmeldte tilfælde af mulig drugging undersøgt ved hjælp af blod- og urinprøver på landets tre retsmedicinske institutter.
• 244 personer (65 %) havde ét eller flere psykoaktive stoffer i kroppen. Det gjaldt både lovlige stoffer som alkohol og receptpligtig medicin - samt ulovlige stoffer som cannabis og kokain.
• Alkohol blev påvist hos 48 %. Hver tiende havde en promille over 1,5, selv om prøverne først blev taget mange timer senere, hvor en betydelig del af alkoholen kan være nedbrudt og udskilt.
• Der blev fundet centralstimulerende stoffer som kokain hos 11 %, antidepressiv medicin hos 9 % og cannabis hos 7 %.
• 10 % havde sløvende medicin i kroppen – stoffer, der typisk forbindes med drugging – uden at de enten selv vidste det eller oplyste det.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er et retrospektivt og deskriptivt studie, som gennemgår data (informationer og retskemiske fund) i drugging-sager fra april 2022 til juni 2024.
• Det er udført i samarbejde mellem Retskemisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet, Retskemisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet og Retskemisk Afdeling på Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet.
• Læs mere i den videnskabelige artikel: Toxicological findings in suspected drugging incidents in Denmark from 2022 - 2024 | Forensic Toxicology

Kontakt 

Seniorforsker Jørgen Bo Hasselstrøm
Aarhus Universitet, Institut for Retsmedicin
Telefon: 51 24 61 12
Mail: jbha@forens.au.dk