Sweco overtager historisk rolle som Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for støj
18.2.2026 13:40:35 CET | Sweco | Pressemeddelelse
I en tid med stigende fokus på sammenhængen mellem støj, sundhed og samfundsøkonomi overtager Swecos akustikere ansvaret for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger

Når biler og lastbiler drøner afsted på vejene om natten, forstyrrer de søvnen hos hundredtusinder af danskere, der bor tæt på trafikerede veje. Og det er skidt for folkesundheden.
Verdenssundhedsorganisationen WHO kobler trafikstøj direkte sammen med blandt andet hjerte-kar-sygdomme og risiko for blodpropper, ligesom det er kendt, at støj skader børns indlæringsevne. Reduktion af støj rummer altså et stort potentiale for at forbedre både folkesundhed og samfundsøkonomi.
Men for at bekæmpe støjen effektivt skal man både kunne måle den ordentligt og kende den nyeste forskning. Derfor blev Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Støjmålinger etableret tilbage i 1977. Opgaven tilfaldt det daværende Lydteknisk Laboratorium (i dag FORCE Technology), som beholdt den helt frem til i dag. Men dén æra er nu forbi.
For første gang i næsten 50 år det nemlig ikke længere den samme virksomhed, som skal være Miljøstyrelsens primære rådgiver omkring støj. De næste fire år ligger opgaven hos Sweco Danmarks akustikere.
Stor faglig anerkendelse
"Miljøstyrelsens Referencelaboratorium har i årtier været branchens faglige fyrtårn og definerende for, hvordan vi forholder os til støj i Danmark. Derfor er det en stor anerkendelse af vores faglige bredde og dybde - og et stort ansvar, vi nu overtager," siger Morten Hell, afdelingchef for Swecos akustikafdeling, Acoustica.
Referencelaboratoriet skal blandt andet sikre, at støjmålinger i Danmark bliver foretaget på en ensartet måde på tværs af virksomheder og myndigheder, ligesom det skal sikre integration af den nyeste, internationale viden i praksis og rådgive Miljøstyrelsen i forbindelse med eksempelvis nye bekendtgørelser. Referencelaboratoriet samler også branchen til Miljøstyrelsens årlige støjkonference.
Sundhedseffekter fylder mere
For Morten Hell er opgaven som referencelaboratorium ekstra vigtig i lyset af de senere års stigende erkendelse af de negative sundhedsmæssige effekter af støjforurening.
På europæisk plan er støjforurening den tredjestørste miljømæssige trussel mod folkesundheden, kun overgået af luftforurening og ekstreme temperaturforhold - og større end både passiv rygning, blyforurening, radon og forurenet vand.
Langvarig trafikstøj er for eksempel forbundet med øget risiko for søvnforstyrrelser, stress, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme, ligesom danske forskere har påvist en sammenhæng mellem trafikstøj og demens. Derudover kan støj påvirke koncentration og indlæring, særligt hos børn.
"Tidligere var der ikke ret meget fokus på sammenhængen mellem støj og sundhed, men det fylder vanvittig meget i dag - heldigvis," siger Morten Hell. "I lyset af dén udvikling er det selvfølgelig et ekstra stort skulderklap at blive udvalgt til at drive Miljøstyrelsens Referencelaboratorium videre."
Swecos Acoustica-afdeling råder over cirka 40 specialister, som til daglig rådgiver om støj fra infrastruktur og industri, samt om at skabe god akustik i bygninger. Afdelingen rådgiver blandt andet Banedanmark og Vejdirektoratet om reduktion af støj i det omgivende miljø. Fremover skal afdelingens eksperter altså også fungere som faglig reference for hele støjbranchen i Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Thomas HebsgaardKommunikationspartner
Tlf:+4529864319thomas.hebsgaard@sweco.dkBilleder

Om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 21.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Vejle viser vejen i kampen mod et kommunalt vejefterslæb på 6,5 mia. kr.19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hård vinter, tungere biler og flere kilometer i forfald: Kommunernes vejnet presses af stigende trafik og stramme budgetter, og et Sweco-notat opgør nu det samlede efterslæb på landsplan. I Vejle har man valgt at handle på baggrund af data og investere i de mest trafikerede strækninger, før skaderne bliver markant dyrere at rette op.
Ny AI-løsning er biologernes ekstra øjne der spotter truede arter hurtigere18.3.2026 07:03:14 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco har udviklet en specialiseret AI-algoritme, der kan identificere den truede danske birkemus op til 80 procent hurtigere end ved manuel gennemgang. Løsningen frigør biologernes tid til faglig vurdering og rådgivning og giver bygherrer tidligere klarhed over naturhensyn i bygge- og anlægsprojekter.
Sweco Danmark leverer rekordindtjening i solidt 202511.2.2026 10:02:45 CET | Pressemeddelelse
Arkitekt- og ingeniørrådgiveren Sweco Danmark fastholder i 2025 rekordomsætningen og forbedrer markant indtjeningen, der lander på højeste niveau nogensinde.
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
Data punkterer myten: 370.000 kvm fortove er ikke så slidte, som mange tror8.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Er fortovene virkelig så slidte, som mange går og tror? En ny Sweco-analyse giver Thisted Kommune det første komplette billede af kommunens 370.000 kvm fortov. Resultatet udfordrer den udbredte opfattelse af, at fortovene generelt skulle være nedslidte. De objektive data viser nemlig en markant bedre tilstand end forventet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum