NRGi Puljen åbner for helårlig støtte til elektrificeringen i Østjylland
18.2.2026 08:00:00 CET | NRGi | Pressemeddelelse
For at understøtte elektrificeringen af samfundet og gøre det lettere at føre konkrete energiløsninger ud i livet åbner NRGi nu op for, at foreninger, organisationer og virksomheder kan søge om støtte året rundt til investeringer i ladestandere og varmepumper.

Siden 2016 har NRGi Puljen støttet projekter, som styrker fællesskabet og gør en positiv forskel for klima og lokalsamfund. Nu åbner NRGi mulighed for, at man kan søge om tilskud hele året, når ansøgningen vedrører etablering af ladestandere eller varmepumper.
Den nye ændring betyder, at ansøgninger om støtte til ladestandere og varmepumper nu kan indsendes året rundt, så midlerne kan tildeles, når elektrificeringsbehovet er der.
“For at fastholde fremdriften i elektrificeringen af Danmark er der behov for tiltag, der både understøtter den overordnede infrastruktur og de valg, private forbrugere træffer i hverdagen. Ladestandere og varmepumper er helt centrale i den udvikling, og derfor giver det mening at gøre adgangen til støtte mere fleksibel,” siger Tommy Jakobsen, kommunikationschef i NRGi.
NRGi Puljen vil fortsat have to ordinære ansøgningsrunder i foråret og efteråret, hvor der kan søges om støtte til projekter inden for puljens formål, men som et supplement til dette åbnes der nu op for, at man kan søge om støtte til ladestandere og varmepumper året rundt.
“Vi kan se, at elektrificeringen i stigende grad sker gennem konkrete løsninger tæt på borgerne. Med den større fleksibilitet vil vi sikre, at midlerne kan bringes i spil løbende og dér, hvor de kan gøre en reel forskel, samtidig med at vi fastholder NRGi Puljens bredde,” siger Tommy Jakobsen.
Der stilles stadig krav om, at ansøgere dokumenterer løsninger og tilbud i forbindelse med ansøgningen om støtte. Formålet er at sikre kvalitet i løsningerne og en sammenhæng mellem rådgivning, installation og drift.
NRGi Puljen har siden 2016 uddelt over 70 millioner kroner til 558 projekter i NRGi’s forsyningsområde med fokus på grøn omstilling, energioptimering og lokale fællesskaber.
Kontakter
Lars PedersenPresseansvarlig
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Elprisen ryger i bund lørdag18.9.2026 14:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag falder den rene elpris til under nul kroner i flere timer. For elkunder med en elaftale, hvor prisen følger timeprisen på strøm, giver det gode muligheder for at flytte noget af strømforbruget og dermed spare penge på elregningen.
Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud17.9.2026 06:03:08 CEST | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.
Elbilisterne er ikke i tvivl: Det er billigere at lade end at tanke12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne er skudt i vejret den seneste tid, samtidig med at elpriserne også er steget. Alligevel oplever mere end ni ud af ti elbilister, at det er billigere at lade elbilen, end det ville være at tanke benzin eller diesel til husstandens kørsel. Det viser en ny undersøgelse fra NRGi.
Ny undersøgelse: I dette tidsrum er strømmen oftest billigst27.8.2026 08:14:07 CEST | Pressemeddelelse
Er du i tvivl om, hvornår på døgnet strømmen er billigst? En ny analyse fra NRGi viser, at elpriserne oftest rammer bunden mellem kl. 12 og 16.
NIS2 stopper ikke ved IT: Virksomheder overser bygningernes sikkerhed8.7.2026 07:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Med indførelsen af NIS2-direktivet sidste år har mange virksomheder rettet blikket mod IT-afdelingen for at få styr på kravene til cybersikkerhed. Men bygningernes sikkerhed, herunder adgangskontrol, alarmer og sikring af tekniske anlæg, risikerer at blive overset, advarer NRGi ELCON.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum