Boligejere overser penge til renovering: Hver femte kender ikke til tilskud
17.9.2026 06:03:08 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Der kan være tusindvis af kroner at hente for boligejere, der vil renovere, energiforbedre eller skifte olie- eller gasfyret ud. Men en ny undersøgelse viser, at mange slet ikke kender de ordninger, der kan gøre projekterne billigere.

Nye vinduer, bedre isolering eller et skifte til en varmepumpe kan være en mærkbar udgift i budgettet for landets boligejere.
Men der kan være hjælp at hente. I 2026 kan boligejere eksempelvis få 27.000 kroner i tilskud til en varmepumpe, mens håndværkerfradraget er på op til 9.000 kroner pr. person. Alligevel er kendskabet til ordningerne lavt.
Det viser en ny YouGov-undersøgelse, som Gjensidige og NRGi har fået udarbejdet.
Her svarer 21 procent, at de ikke kender nogen af de nævnte tilskudsordninger eller fradrag. Selv håndværkerfradraget, som er den mest kendte ordning, er ukendt for mere end hver tredje. Og når det gælder de øvrige ordninger, falder kendskabet markant.
Tallene overrasker Bo Halm Andersen, der er byggesagkyndig hos NRGi.
”Det springer faktisk lidt i øjnene, at så få boligejere kender de ordninger, der kan hjælpe dem med at energiforbedre boligen. Der er mange gevinster ved at energirenovere. Det kan blandt andet give et lavere varmeforbrug, et bedre indeklima og mere komfort i hverdagen. Og så er det selvfølgelig ærgerligt, hvis boligejeren ikke ved, at der også kan være mulighed for en økonomisk håndsrækning, som kan gøre det nemmere at komme i gang og give sit hjem en kærlig hånd,” siger Bo Halm Andersen.
Det kan blive dyrt at vente
For mange boligejere kan økonomien være afgørende for, om en renovering eller vedligeholdelse bliver sat i gang nu eller skubbet længere ud i fremtiden.
Men det kan blive en dyr beslutning at vente for længe, lyder advarslen fra Gjensidige.
”Det kan være fristende at udskyde et projekt, når man står over for et større renoveringsprojekt. Men jo længere man venter, desto større er risikoen for, at mindre problemer vokser sig større og dyrere og i sidste ende udvikler sig til skader på boligen. Derfor kan et tilskud eller fradrag bidrage til, at man får taget hånd om problemet i tide,” siger Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Gjensidige og NRGi blandt 644 boligejere over 18 år.
|
Kender du til følgende tilskudsordninger eller fradrag, som kan benyttes i forbindelse med vedligeholdelse af boligen, energiforbedringer eller køb af en varmepumpe? Du kan markere flere svar |
|
|
Håndværkerfradraget |
62 % |
|
Servicefradraget |
42 % |
|
Varmepumpepuljen |
20 % |
|
Energirenoveringspuljen |
16 % |
|
Afkoblingsordningen |
6 % |
|
Kender ingen af dem |
21 % |
|
Ved ikke |
9 % |
Fakta: Det dækker ordningerne over
- Håndværkerfradraget - Giver fradrag for arbejdsløn til udvalgte håndværksydelser og energiforbedringer i boligen. I 2026 er fradraget på op til 9.000 kroner pr. person.
- Servicefradraget - Giver fradrag for en række serviceydelser i hjemmet, fx rengøring, havearbejde og visse andre ydelser. I 2026 er fradraget på op til 18.300 kroner pr. person.
- Varmepumpepuljen - Giver mulighed for tilskud til boligejere, der vil skifte olie- eller gasfyr ud med en varmepumpe. I 2026 er tilskuddet 27.000 kroner.
- Energirenoveringspuljen - Giver tilskud til udvalgte energiforbedringer i boligen, fx isolering, vinduer og andre tiltag, der kan reducere energiforbruget. Tilskuddets størrelse afhænger af projektet.
- Afkoblingsordningen - Kan fritage gaskunder for gebyret for at blive koblet af gasnettet, hvis betingelserne er opfyldt. For mange privatkunder er gebyret 9.500 kroner inkl. moms.
Nogle af ordningerne gælder kun i en begrænset periode eller så længe, der er penge i puljerne.
Nøgleord
Kontakter
Lars PedersenPresseansvarlig
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Elbilisterne er ikke i tvivl: Det er billigere at lade end at tanke12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Benzin- og dieselpriserne er skudt i vejret den seneste tid, samtidig med at elpriserne også er steget. Alligevel oplever mere end ni ud af ti elbilister, at det er billigere at lade elbilen, end det ville være at tanke benzin eller diesel til husstandens kørsel. Det viser en ny undersøgelse fra NRGi.
Ny undersøgelse: I dette tidsrum er strømmen oftest billigst27.8.2026 08:14:07 CEST | Pressemeddelelse
Er du i tvivl om, hvornår på døgnet strømmen er billigst? En ny analyse fra NRGi viser, at elpriserne oftest rammer bunden mellem kl. 12 og 16.
NIS2 stopper ikke ved IT: Virksomheder overser bygningernes sikkerhed8.7.2026 07:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Med indførelsen af NIS2-direktivet sidste år har mange virksomheder rettet blikket mod IT-afdelingen for at få styr på kravene til cybersikkerhed. Men bygningernes sikkerhed, herunder adgangskontrol, alarmer og sikring af tekniske anlæg, risikerer at blive overset, advarer NRGi ELCON.
17 projekter i Aarhus-området får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til 17 lokale foreninger, organisationer og virksomheder i Aarhus-området fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, energieffektiv belysning og grønne fællesskabsprojekter.
Syv projekter i Horsens-området og på Samsø får støtte fra NRGi7.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er penge på vej til syv lokale foreninger og virksomheder i Horsens-området og på Samsø fra NRGi Puljen. Midlerne skal blandt andet gå til solceller, varmepumper, ladestandere og energibesparende løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum