Stadigt flere og yngre børn søger hjælp for spiseforstyrrelser og selvskade
24.2.2026 07:30:00 CET | Somenta | Pressemeddelelse
Antallet af rådgivninger hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade stiger for femte år i træk. Børn helt ned til 10 år rækker ud, mens ventetid og ubesvarede henvendelser vidner om stort behov for hjælp.

I 2025 registrerede Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade 8.012 rådgivninger – en stigning på 19 procent sammenlignet med 2024. Stigningen ligner tendensen fra de seneste fem år, hvor antallet af rådgivninger er steget år for år.
I 2025 har især de yngste rakt ud til rådgivningen. 26 procent af de berørte, der selv kontaktede rådgivningen i 2025, var mellem 10 og 15 år. Når det er forældre eller andre pårørende, der tager kontakt, handler det i næsten halvdelen af tilfældene om børn på 14 år eller derunder.
”Vi ser børn, som alt for tidligt begynder at kæmpe med selvskade, kropshad og forstyrret spisning. Det er dybt bekymrende, at 10-12-årige allerede står med så alvorlige udfordringer. Det fortæller os, at vi som samfund skal blive langt bedre til at reagere tidligere og skabe bedre selvværd og større kropstilfredshed blandt børn og unge,” siger Camilla Hersom, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Chatten er børnenes foretrukne rum
Chatrådgivningen er fortsat den mest benyttede kanal og står for 34 procent af alle rådgivninger i 2025. Antallet af chatsamtaler er steget med 33 procent sammenlignet med 2024.
”De unge og særligt de helt unge foretrækker at skrive. Chat og SMS føles mere trygt og mindre grænseoverskridende end at ringe. Det gør det muligt at række ud i det øjeblik, trangen til selvskade er stærk, eller tankerne om mad og krop fylder alt,” siger Camilla Hersom.
De, der selv kæmper med selvskade eller spiseforstyrrelser, har tydeligt foretrukket de tekstbårne rådgivningstilbud og har stået for 88 procent af brugerne på SMS-rådgivningen, 78 procent af brugerne på chatrådgivningen og 77 procent af brugerne af Brevkassen. Ældre brugere og pårørende foretrækker i højere trad at ringe til rådgivningen.
”Jeg blev hørt og forstået”
Bag tallene gemmer sig børn og unge, der ofte går alene med deres tanker i lang tid.
”Jeg føler, at jeg blev hørt og forstået. Det var betryggende, at rådgiveren kunne hjælpe med at sætte ord på mine tanker og følelser,” fortæller en ung bruger af chatrådgivningen.
En anden bruger af SMS-rådgivningen skriver:
”Rådgiveren var enormt empatisk, ydmyg og ikke-dømmende. Det var som at blive svøbt i et varmt tæppe.”
Rådgivningen er gratis og anonym, og behovet overstiger fortsat kapaciteten.
Ikke alle kommer igennem
I 2025 blev der registreret 1.586 ubesvarede opkald. Opgørelsen dækker kun 182 dage, og det reelle antal ubesvarede henvendelser er derfor sandsynligvis højere.
Samme tendens ses på brugernes fortrukne rådgivningskanal, chatrådgivningen. Brugerne har i gennemsnit ventet 10 minutter på at komme igennem til en rådgiver. I 41 procent af åbningstiden har der været så mange brugere i kø, at chatten har måttet lukke.
”Tallene viser, at børn og unge faktisk rækker ud. Det er et vigtigt første skridt. Det er vores mål at kunne svare hver eneste af dem,” siger Camilla Hersom.
Nøgleord
Kontakter
Camilla HersomDirektør
Tlf:22866228cah@spiseforstyrrelse.dkFie Mørch ColdingPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:51170048fmc@spiseforstyrrelse.dkJanne BruvollUdviklings- og kommunikationschef
Tlf:51177578janne@spiseforstyrrelse.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade og forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende.
Hvert år rådgiver og støtter vi mere end 5.000 mennesker, der har brug for hjælp, og vi har rådgivninger i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Følg pressemeddelelser fra Somenta
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Somenta
Ny forskning: Forældre til børn og unge med anoreksi oplever stor omsorgsbelastning og har brug for mere støtte5.10.2026 07:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Når forældre får en central rolle i behandlingen af børn og unge med anoreksi, følger et stort ansvar og en betydelig belastning. Ny dansk forskning peger på behovet for mere støtte til forældrene og for at tilpasse behandlingen til den enkelte familie.
Nyt tværsektorielt samarbejde skal sikre mere støtte under og efter behandling af spiseforstyrrelser1.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Somenta og to ambulatorier i psykiatrien i Region Hovedstaden indgår nye samarbejder. Målet er at skabe mere sammenhæng mellem behandling i psykiatrien og den støtte, der kan være brug for i hverdagen under og efter et behandlingsforløb.
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade skifter navn til Somenta for at nå flere tidligere28.5.2026 11:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Med navnet Somenta vil foreningen gøre det lettere at søge hjælp og styrke den forebyggende indsats, før mistrivsel udvikler sig til alvorlig sygdom.
Uffe Tang ny formand for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade30.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tre bestyrelsesmedlemmer er genvalgt, og to nye suppleanter kommet til efter årets generalforsamling i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.
Ny hjemmeside giver viden og værktøjer til at styrke børns kropstilfredshed16.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt onlineunivers klæder forældre, skoler og idrætten bedre på til at skabe sunde og realistiske kropsidealer hos børn og unge. Hjemmesiden er en del af projektet Spejlven, som arbejder for, at børn og unge skal have det godt med sig selv, hinanden og deres kroppe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum