Mennesker med udviklingshandicap screenes langt sjældnere for tarmkræft
18.2.2026 07:00:00 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Mennesker med udviklingshandicap har dobbelt så høj risiko for at dø af tarmkræft. Nu viser ny forskning, at de langt sjældnere deltager i screeningsprogrammet end jævnaldrende danskere uden udviklingshandicap.

Ulighed i sundhed: Tidligere studier har vist, at mennesker med udviklingshandicap har dobbelt så høj risiko for at dø af tarmkræft. Derfor har forskere ved Statens Institut for Folkesundhed nu undersøgt, i hvilket omfang gruppen deltager i screeningsprogrammet for tarmkræft.
”Vi ved, at tarmkræft hos mennesker med udviklingshandicap oftere opdages sent, og at de har en forhøjet risiko for at dø af sygdommen, men vi kender ikke årsagen. Derfor har det givet mening at undersøge, i hvilket omfang gruppen deltager i screeningen,” forklarer lektor Trine Allerslev Horsbøl, en af forskerne bag studiet.
Alle danskere i alderen 50-74 år modtager hvert andet år en invitation til at deltage i screeningsprogrammet og indsende en afføringsprøve.
Studiet bygger på data fra blandt andet screeningsprogrammet og flere nationale registre. I alt trækker det på data fra cirka 149.000 personer i alderen 50-74 år uden et udviklingshandicap og cirka 17.000 personer med et udviklingshandicap, der dækker over forskellige former for kognitiv funktionsnedsættelse.
”Studiet viser, at mennesker med udviklingshandicap deltager markant sjældnere i screeningen end andre jævnaldrende danskere. Det gælder både indsendelse af afføringsprøver og den opfølgende kikkertundersøgelse på hospitalet, hvis prøven viser tegn på blod,” forklarer Trine Allerslev Horsbøl, der kalder resultaterne bekymrende:
”Når man ikke deltager i screeningen, er der risiko for, at tarmkræft først opdages i et sent stadie. Det resulterer i et mere alvorligt sygdomsforløb og forringer mulighederne for helbredelse,” siger hun.
Udviklingshandicap er en medfødt begrænsning i den kognitive funktion og i mentale, sociale og praktiske færdigheder. De fleste mennesker med udviklingshandicap har det i let grad.
Hver tredje sender afføringsprøve
Studiet viser, at mens lidt over halvdelen af den almene befolkning indsender en afføringsprøve inden for 90 dage efter at have modtaget invitationen til at deltage, gælder det hver tredje med udviklingshandicap.
Samtidig er de indsendte prøver fra mennesker med udviklingshandicap oftere ikke brugbare. Trine Allerslev Horsbøl peger på, at det kan hænge sammen med, at selve invitationen og instruktionerne kan være svære at forstå.
”Alle personer i målgruppen for screeningsprogrammet får det samme brev i e-Boks, men er man udfordret kognitivt, kan det være svært at forstå, hvad screeningen går ud på, og hvordan prøven skal tages korrekt og sendes ind,” siger hun.
Et overraskende fund i studiet er, at personer med sværere udviklingshandicap oftere sender afføringsprøver end mennesker med mildere handicap, og at deres prøver oftere er brugbare.
En mulig forklaring er ifølge Trine Allerslev Horsbøl, at mennesker med sværere udviklingshandicap oftere bor på bosteder, hvor personale kan tage prøven og indsende den, hvorimod personer med mildere handicap oftere bor alene og selv skal stå for det.
Lavere deltagelse i kikkertundersøgelser
Hvis afføringsprøven viser tegn på blod, inviteres man til en kikkertundersøgelse af tarmen for at finde årsagen. Også her er deltagelsen lavere blandt mennesker med udviklingshandicap.
Hvor 10 procent blandt danskere fra den brede befolkning ikke tager tilbuddet om kikkertundersøgelsen, gælder det 50 procent af personer med sværere udviklingshandicap og 23 procent med mildt udviklingshandicap.
Desuden kan undersøgelsen oftere ikke gennemføres blandt personer med udviklingshandicap, blandt andet fordi tarmen ikke er tilstrækkeligt tømt, hvilket er en forudsætning for undersøgelsen.
Behov for målrettede indsatser
Professor Lau Caspar Thygesen har været med til at udarbejde studiet. Han håber, at det kan bruges som et vidensgrundlag til at tilpasse screeningsindsatsen bedre til personer med udviklingshandicap.
”Resultaterne tyder på, at der i gruppen af mennesker med udviklingshandicap er flere, der har behov for støtte til de praktiske dele af forløbet, herunder at opsamle afføringsprøven og at forberede sig til kikkertundersøgelsen. Derudover er det vigtigt at sikre sig, at fravalg af deltagelse i screeningsprogrammet for den enkelte bunder i en velovervejet beslutning.”
Han peger på erfaringer fra Holland, hvor personer med en positiv afføringsprøve for eksempel tilbydes en samtale, hvor en sundhedsprofessionel gennemgår, hvad kikkertundersøgelsen indebærer, og hvad der kræves i forløbet op til den.
”Samtalen giver mulighed for at afklare, om en kikkertundersøgelse er relevant for den enkelte og hvordan man bedst støtter personen gennem forløbet.”
Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Network Open.
Det er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og udarbejdet i samarbejde med Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Køge, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS), Sjællands Universitetshospital, Næstved, Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse og Radboud University Medical Center, Nijmegen, Holland.
Kontakt: Lektor Trine Allerslev Horsbøl, tlf.: 2257 2246, e-mail: tria@sdu.dk, og professor Lau Caspar Thygesen, tlf. 6550 7771, e-mail: lct@sdu.dk, Statens Institut for Folkesundhed, SDU.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
ClimatePol styrker klimatilpasning i Nordtyskland og Syddanmark – nye resultater understreger behov for tættere samarbejde18.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimaforandringerne påvirker Nordtyskland og Syddanmark i lige høj grad: stigende temperaturer, mere vinterregn, hyppigere skybrud, længere tørkeperioder om somme-ren og et fortsat stigende havniveau. Analyser fra klimaprofessor Sebastian Mernild fra Syddansk Universitet (SDU) viser, at gennemsnitstemperaturen i vores region frem mod midten af århundredet kan stige med omkring 1,5 °C og frem mod 2100 – afhængigt af de globale udledninger – med op til 3 °C. Samtidig vil der forsvinde op mod 30 frost-dage om året, og antallet af kraftige nedbørshændelser vil stige markant. På trods af disse fælles udfordringer er den dansk-tyske klimatilpasning i dag i høj grad adskilt af grænsen. Nye resultater fra et forskerteam bestående af professor Emanuel Deutschmann fra Europa-Universität Flensburg (EUF), Søren Tinning (postdoc ved EUF og SDU Sønderborg) samt professor Dorte Jagetic Andersen (SDU Sønderborg) viser at: Grænsen fører til markant forskellige tilgange til klimatilpasning, selv om risi
SDU-forskeres algoritme kan blive et vigtigt skridt mod privatliv i en AI-tid17.2.2026 09:47:17 CET | Pressemeddelelse
Hvis man som bruger vil sikre sit privatliv, er det ikke nok at bede techvirksomhederne slette ens data. Det, AI-modellerne har lært fra dataen, skal også aflæres. Det har forskere fra SDU Applied AI and Data Science nu fundet en måde at gøre, uden at modellerne bliver dårligere.
Mads Hvid Aaberg Poulsen udnævnt til klinisk professor i urologi ved SDU16.2.2026 14:06:44 CET | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i prostatakræft og bidrage til udvikling af mere præcis diagnostik og målrettet behandling. Målet er at koble klinik, forskning og uddannelse endnu tættere sammen i Esbjerg.
Ny teknologi skal afsløre om hospitalets blodposer forurener patienter med mikroplast16.2.2026 11:25:28 CET | Pressemeddelelse
Det er kun få år siden, at videnskaben endegyldigt slog fast, at mikroplast flyder i menneskets årer. Men hvor omfattende er forureningen egentlig? Forskere fra Syddansk Universitet og OUH vil med en ny bevilling automatisere jagten på svarene og undersøge, om selve sundhedsvæsenets blodbanker er en del af problemet.
SDU vil uddanne sundhedsøkonomer til velfærdens svære prioriteringer10.2.2026 12:04:21 CET | Pressemeddelelse
Ny kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi skal imødekomme behovet for analyser og et bedre grundlag for beslutninger på fremtidens sundheds- og velfærdsområde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum