Nobelprisvinder til danske virksomheder: Jeres frygt må ikke ødelægge Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne
20.2.2026 08:55:51 CET | Dagbladet Børsen A/S | Pressemeddelelse
På McKinsey x Børsen Topmøde 2026 sætter Nobelprismodtager Philippe Aghion fokus på det tempo, danske virksomheder skal turde sætte i deres AI-omstilling. Virksomhedernes mod til at handle bliver afgørende for Danmarks AI-forspring, innovationskraft og konkurrenceevne.

Når Nobelprismodtager i økonomi Philippe Aghion gæster McKinsey x Børsen Topmøde 2026, er det med et budskab, han også fremfører internationalt om Danmarks særlige position i AI-omstillingen.
“I danskere er foran os allesammen,” lyder hans vurdering, når han fremhæver Danmark som eksempel på, hvordan stærke strukturelle rammer kan accelerere innovation og teknologisk transformation med direkte betydning for den grønne omstilling.
Alligevel ser han en risiko for, at danske virksomheder ikke udnytter det strukturelle forspring fuldt ud. Usikkerhed om konsekvenser for organisation og medarbejdere kan bremse tempoet i AI-investeringerne, selv om virksomheder i Danmark har bedre forudsætninger for at handle hurtigt end i mange andre lande.
På topmødet retter han derfor fokus mod, hvad der konkret skal til for at accelerere virksomhedernes AI-omstilling, og på de ledelsesgreb, der skal drive udviklingen frem: tidligere investeringer i teknologi, kobling mellem AI og opkvalificering af medarbejdere samt bedre brug af de strukturelle styrker, der gør Danmark særligt godt positioneret.
Philippe Aghion er en del af et program, der samler ledende internationale stemmer inden for geopolitik, teknologi, økonomi og sikkerhed med det fælles formål at styrke toplederes beslutningsgrundlag i en mere uforudsigelig verden. På McKinsey x Børsen Topmøde 2026 kan man således høre fra bl.a. tidligere MI6-chef Sir Richard Moore, Pulitzer-vindende journalist Anne Applebaum, AI-ekspert og forfatter Martin Ford samt en af Europas førende politiske analytikere, Ivan Krastev.
Topmødet er åbent for alle interesserede, og billetter kan købes her: borsen.dk/topmode
_____
Info
Sted: Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal, Julius Thomsens Gade 1, 1974 Frederiksberg C
Dato: 13. april 2026
Tidspunkt: Kl. 13.00-17.30
Tilmelding: borsen.dk/topmode
Pressehenvendelser: Betina Thastum, 31 74 38 37, beth@borsen.dk
Nøgleord
Kontakter
Betina Thastum
Tlf:31 74 38 37beth@borsen.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Dagbladet Børsen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagbladet Børsen A/S
Tidligere MI6-chef: Misinformation og cyberangreb rammer nu direkte i ledelsesrummet19.2.2026 13:03:52 CET | Pressemeddelelse
Fra Davos til Danmark: For første gang siden sin fratrædelse gæster tidligere MI6-chef Sir Richard Moore Danmark og sætter ord på vurderinger, der tidligere har været forbeholdt statslige beslutningstagere, og som nu har direkte konsekvenser for dansk erhvervsliv.
Yulia Navalnaya kommer til Danmark17.11.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Sammen med blandt andre Mike Pompeo, Lars Løkke Rasmussen og Vestas topchef Henrik Andersen står Yulia Navalnaya på scenen, når politikere, Nato-topfolk, eksperter og erhvervsledere samles til det næsten udsolgte Copenhagen Security Summit, 8. december 2025.
Trumps tidligere udenrigsminister gæster Danmark på nyt topmøde om forsvar og sikkerhed8.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Svækkede alliancer og hybride angreb danner bagtæppe for et nyt topmøde, hvor Mike Pompeo og Lars Løkke Rasmussen mødes for at diskutere Europas sikkerhed og erhvervslivets rolle sammen med en række andre nøgleaktører som Jette Albinus, en af Danmarks mest markante militære profiler i Nato, og Jakob Stausholm, dansk topchef i den globale elite. Topmødet er åbent for publikum.
Børsen og Syddansk Universitet lancerer ny bestyrelsesuddannelse4.6.2025 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye bestyrelsesuddannelse kombinerer Børsens indsigt i dansk erhvervsliv med undervisning af erfarne bestyrelsesprofiler og Syddansk Universitets førende forskning i digitalisering, innovation og virksomhedsledelse i en kompleks verden.
Ny ledelse på Børsen: Jesper Buchvald bliver CEO og Nikolaj Sommer ansvarshavende chefredaktør26.5.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Buchvald bliver ny CEO for Dagbladet Børsen og Nikolaj Sommer udnævnes til ansvarshavende chefredaktør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum