Fem år som fremmedlegionær
17.2.2026 10:51:26 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Oplev en rå, ærlig og intens fortælling om livet i Fremmedlegionen, når den tidligere fremmedlegionær Simon Nielsen besøger Næstved Bibliotek onsdag den 11. marts kl. 19.00-21.00

Tidligere fremmedlegionær og nu professionel brandmand Simon Nielsen fortæller om sine fem år som fremmedlegionær. En tid hvor han blandt andet uddannede sig som finskytte, faldskærmssoldat og dykker.
Smidt ud af Forsvaret
Da Simon var 18 år gammel, meldte han sig til den danske værnepligt. Han valgte Bornholm, som er en opklaringsbataljon. Han forsatte på Bornholm som konstabel, med henblik på udsendelse til Afghanistan.
Simon kom aldrig til Afghanistan. Et slagsmål og en efterfølgende voldsdom blev enden på en karriere i Forsvaret. Seks måneder senere stod han i stedet i Sydfrankrig med én taske og 200 kr. på lommen. Det var starten på fem år i den franske Fremmedlegion.
Broderskab, frygt og ære
Simon Nielsen tager dig med helt ind i hjertet af den franske Fremmedlegion – en verden, få kender til, og endnu færre forstår.
Baseret på Simons anmelderroste bog Legionær, giver foredraget et unikt indblik i rejsen fra en fængselscelle til elitesoldat. Med autentiske billeder og videoklip fra regimentet i Calvi på Korsika og fra virkelige, skarpe missioner verden over, bliver publikum ikke blot tilskuere, men nærmest deltagere i denne usædvanlige fortælling. Et foredrag, der både ryster, inspirerer og giver stof til eftertanke.
Foredraget kan opleves onsdag den 11. marts kl. 19.00-21.00 på Næstved Biblioteks Store Scene. Billetpris: 50 kr. Billetter købes via www.naesbib.dk
Redaktionelt: Billedet, der stammer fra Fremmedlegionen, er stillet til rådighed af foredragsholder Simon Nielsen.
Nøgleord
Kontakter
Lars OvesenBibliotekar
Tlf:5588 4154larov@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Den gode læseoplevelse: Foredrag med Lea Fløe Christensen9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få tips til den gode bogsnak, når litteraturformidler, litterat og forfatter Lea Fløe Christensen besøger Næstved Bibliotek onsdag d. 25. marts kl. 19:00-21:00. Arrangementet er gratis og primært henvendt læsere som er del af en læsekreds, men alle er velkomne.
Fra stressramt til strikker5.3.2026 10:49:44 CET | Pressemeddelelse
Få en introduktion til craft-psykologi når Maria Bjerg, kvinden bag det populære strikkeunivers Skaberglæde, besøger Næstved Bibliotek torsdag den 26. marts kl. 19.00-21.00.
Børnevalg 20264.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til Børnevalget kan børnene stemme på deres favorit blandt kendte figurer fra børnelitteraturen. Det foregår på alle biblioteker i Næstved Kommune i perioden 10. marts til 24. marts.
Hvad skal vi læse? - hør om det seneste års nye danske og nordiske romaner på Næstved Bibliotek2.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en aflysning i februar grundet snevejr, satser Næstved Bibliotek på at anden gang er lykkens gang: Er du på udkig efter den næste gode bog eller savner du inspiration til din læsekreds? Hvad skal man udse sig blandt de mange gode bøger, der udkommer? Svaret på sådanne spørgsmål kan du få tirsdag d. 17. marts kl. 19:00-21:00, når Liselotte Wiemer giver en guidet tur gennem det seneste års danske og nordiske romaner.
Next Stop Mars: Fremtidens kolonier?26.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tankevækkende foredrag om Mars – og mennesker på Mars – med professor i astrofysik ved Københavns Universitet, Anja C. Andersen. Foredraget kan høres torsdag den 19. marts kl. 19.00-21.00 på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum