Ny undersøgelse afslører: Dyrevelfærd i danske fastfoodkæder under al kritik
17.2.2026 06:00:00 CET | World Animal Protection Danmark | Nyhed
Populære fastfood-kæder som McDonalds og Domino’s står meget svagt i ny bred undersøgelse om kyllinge-velfærd.

“Hvis man går op i dyrevelfærd for kyllinger, skal man ikke hente sin sandwich eller burger i de mest udbredte fastfood-kæder som Burger King, McDonalds eller pizzakæden Domino’s. Sammen med Starbucks og Subway står de fem kæder nemlig meget svagt og ligger helt i bunden af skalaen," siger Pernille Fraas Johnsen, seniorrådgiver i World Animal Protection Danmark.
Det er organisationens dyreadfærdsekspert, der står bag den danske del af undersøgelsen ‘Pecking Order’, hvor 12 danske fastfood-virksomheder er blevet vurderet på deres konkrete tiltag, samt deres hensigt i forbindelse med kyllingers dyrevelfærd.
“Det er en meget skuffende konklusion, at de største fastfood-kæder i Danmark, hverken viser nogen særlig intention eller interesse for at inkludere forbedringer af kyllingevelfærden i deres virksomhedspolitikker eller praksis. Generelt står det virkelig sløjt til med kyllinge-velfærden i danske fastfood-kæder, når vi efter grundige analyser må konstatere, at syv ud af 12 firmaer klarer sig ‘dårligt’ eller ‘meget dårligt’,” siger Pernille Fraas Johnsen.
Når der er tale om kyllingekød i fastfoodindustrien, så kommer det i langt overvejende grad fra turbokyllinger, der vokser så hurtigt, at de har svært ved at bære deres egen vægt og ikke kan gå normalt. Kyllingerne holdes i kæmpe flokke med 20 kyllinger på hver kvadratmeter i stalde uden dagslys, vinduer, adgang til udendørs arealer eller berigelse.
“Kæderne må se at komme ind i kampen og løfte deres dyrevelfærd betragteligt. Som absolut minimum bør de overholde den anerkendte standard ECC (European Chicken Commitment)”, som vi har bedømt dem efter,” mener Pernille Fraas Johnsen:
“Vi så allerhelst, at de store kæder tog deres kunder så alvorligt, at de som en selvfølge havde et udbud af økologiske eller frilands-alternativer, så der rent faktisk er et reelt valg for kunder, der bekymrer sig om dyrenes opvækst og forhold,” siger dyreadfærdseksperten fra World Animal Protection Danmark.
Undersøgelsen afdækker også, at flere af kæderne har forpligtet sig til at forbedre dyrevelfærden for kyllinger, men at den efterfølgende implementering af de konkrete tiltag i den grad halter bagefter.
“Selskabernes intentioner hænger desværre ikke sammen med standarden i de kyllingesandwich og -burgere, de langer over disken til deres kunder hver dag,” siger Pernille Fraas Johnsen:
“Det er desværre et mønster, der gentager sig i alle de lande, vi har undersøgt, og det vækker bekymring for tempoet i de fremskridt, vi meget gerne så i både Danmark og andre EU-lande,” siger Pernille Fraas Johnsen.
Dyrebeskyttelsesorganisationen oplyser, at den endelige rapport er blevet tilsendt samtlige kæder, der er bedømt i undersøgelsen.
“Vi vil meget gerne have en konstruktiv dialog med fastfood-branchen, og vi vil gerne hjælpe dem med at få sat en bedre kurs, der fokuserer på kvalitet og dyrevelfærd fremover,” slutter Pernille Fraas Johnsen, dyreadfærdsekspert i World Animal Protection Danmark.
Fakta om undersøgelsen ‘The Pecking Order 2025':
-
Undersøgelsen ‘The Pecking Order’ er en benchmarkanalyse af dyrevelfærden for de slagtekyllinger, der bliver brugt inden for fastfoodbranchen i Europa.
-
Den er baseret på den anerkendte europæiske standard, ECC (European Chicken Commitment), der indeholder en række videnskabeligt baserede minimumskrav for produktion af slagtekyllinger, som har til formål at forbedre kyllingernes velfærd.
-
World Animal Protection har undersøgt fastfood-industrien i følgende europæiske lande:
Tjekkiet, Frankrig, Italien, Polen, Rumænien, Sverige og Danmark. -
Følgende 12 danske virksomheder indgår i den danske del af undersøgelsen: Burger King, Domino’s, Espresso House, IKEA, Joe & The Juice, KFC, Max Burger, McDonald’s, Pizza Hut, Starbucks, Subway, Sunset Boulevard.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder




Vedhæftede filer
Om World Animal Protection Danmark
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny måling: Danskerne ved ikke, hvilken dyrevelfærd de får på fastfood-restauranter17.3.2026 06:00:00 CET | Blog
61 procent af landets fastfoodkunder svarer ‘ved ikke’, når de bliver spurgt, hvilke fastfoodrestauranter der prioriterer dyrevelfærd for kyllinger. Andre tror, at de dårligst scorende restauranter, er dem, der gør det bedst.
Modebranchen lægger pres på EU Kommissionen12.3.2026 15:03:31 CET | Nyhed
CPH Fashion Week kræver forbud mod pels i hele EU i en direkte henvendelse til EU Kommissionen.
Ny måling overrasker: Stort vælgerflertal kræver opgør med svineindustrien2.3.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Et massivt flertal af danskere forlanger langt bedre dyrevelfærd for Danmarks 40 millioner industri-grise, viser ny måling fra YouGov. “Det er ganske overvældende, at mistilliden overfor svineindustrien er så udtalt,” siger World Animal Protection Danmark
EU Kommissionen meldt til ombudsmanden i strid om mink10.2.2026 06:00:00 CET | Nyhed
Mere end 100 organisationer anklager nu EU’s ledelse for grov tilsidesættelse af en række demokratiske principper i forbindelse med striden om fortsat pelsavl i EU. “Både borgerne og EU’s egne eksperter bliver kørt ud på et sidespor,” mener World Animal Protection Danmark.
To ud af tre Thai-elefanter i fangenskab lever under uacceptable forhold12.1.2026 06:00:00 CET | Nyhed
En kortlægning fra World Animal Protection viser, at 69 procent af alle Thailands turistelefanter i fangenskab, fortsat lever under dårlige eller uacceptable forhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum