Hvad skal vi læse? - hør om det seneste års nye danske og nordiske romaner på Næstved Bibliotek
2.3.2026 09:00:00 CET | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Efter en aflysning i februar grundet snevejr, satser Næstved Bibliotek på at anden gang er lykkens gang: Er du på udkig efter den næste gode bog eller savner du inspiration til din læsekreds? Hvad skal man udse sig blandt de mange gode bøger, der udkommer? Svaret på sådanne spørgsmål kan du få tirsdag d. 17. marts kl. 19:00-21:00, når Liselotte Wiemer giver en guidet tur gennem det seneste års danske og nordiske romaner.

Liselotte Wiemer er cand. mag i dansk, har derudover læst teologi og filosofi. Hun har i mange år været litteraturanmelder. Aktuelt er hun sognepræst i Rønnede pastorat, men anmelder stadig og tager på turne med sin introduktion til årets nye bøger.
På aftenen vil du får gode idéer til dine kommende læseoplevelser og et overblik over tendenser i tiden samt forfattere man bør lægge mærke til.
Aftenen er i samarbejde med Langes Bog & idé, der medbringer de omtalte bøger, så man har mulighed for at købe dem på stedet, hvis der er nogle titler der skal hjem i bogreolen.
Arrangementet bliver en slags jubilæum. Det er nemlig 10. gang Liselotte Wiemer fortæller om nye bøger på Næstved Bibliotek.
På aftenen vil deltagerne få udleveret en litteraturliste, så det er let at huske på de mange spændende titler, der omtales.
Billetter koster 50 kr og købes via Næstved Biblioteks hjemmeside, naesbib.dk.
Kontakter
Ida EriksenBibliotekar
Tlf:5588 4013ideri@naestved.dkJens Kryger NielsenBibliotekar
Tlf:55884136jknie@naestved.dkMartin Rovang JensenKulturformidler
Tlf:55884138mrojen@naestved.dkBilleder

Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Fejr nordisk litteratur til Skumringstime på Næstved Bibliotek20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 9. november 2026 kl. 19.00-20.30 afholder Foreningen Norden og Næstved Bibliotek traditionen tro højtlæsningsarrangementet Skumringstime. På den anden mandag i november, når solen går på hæld og efterårsmørket sænker sig, er det nemlig tid for en fælles læseoplevelse.
Klimatilpasning i køkkenhaven16.10.2026 08:36:45 CEST | Pressemeddelelse
Forfatter Yen Frydensberg Egebak besøger Næstved Bibliotek og fortæller om den regenerative nyttehave og helårsdyrkning af grøntsager. Det sker torsdag den 5. november kl. 19.00-20.30.
Få tips til grønnere børnemad til foredrag med kok Christian Schødts13.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 29. oktober kl. 19.00-21.00 er der foredrag på Næstved Bibliotek, hvor madfar, TV-kok, forfatter og ernæringsassistent Christian Schødts deler ud af gode råd til, hvordan vi skaber madglæde hos børn – én bid ad gangen.
Oplev spændende dokumentarfilm om Huavefolket og vindmølleparker i Mexico12.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 27. oktober kl. 19:30 - 20:45 viser Bio Næstved og Næstved Bibliotek dokumentarfilmen "Wind Wind" om vindmølleparker og oprindelige folk i Mexico. Efter filmen er der foredrag ved instruktør Niels Boel om klimaforandringerne i Latinamerika og debat om vindmølleparker, herunder Vestas og hensynet til lokale befolkninger.
Gratis foredrag om angstens mekanismer12.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag d. 28. oktober kl. 19:00 – 21:30 inviterer Psykinfo – Kompetencecenter for Recovery til gratis foredrag om angstens mekanismer i Salen på Næstved Bibliotek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum