Teater om grønlandsk-dansk fællesskab oplever overvældende interesse

Alle i Danmark kender Knud Rasmussen. Alt for få kender Arnarulunnguaq. Den ekstraordinære grønlandske kvinde rejste sammen med Knud Rasmussen på hele den ufatteligt strabadserende, årlange femte Thule-ekspedition. Den utrolige og bevægende historie om de to rejsefæller er baggrunden for Den Sidste Slæderejse.

Bellevue Teatret oplever ekstraordinært stor interesse for forestillingen. Der er tæt på udsolgt, og spilleperioden er udvidet til bristepunktet med ekstraforestillinger. Selv store, internationale nyhedsbureauer har højst usædvanligt henvendt sig til teatret, som pludselig står midt i noget, som er utroligt aktuelt og meget vigtigt.

”Jeg har i mange år haft idéen at skabe en forestilling om Knud Rasmussen, men den nye situation sagde mig, at det var helt forkert at anskue Knud som en helt i sig selv. Rigsfællesskabet er netop et fællesskab. Vi er forbundne på godt og ondt. Og historien er skabt af mange flere end danske helte. Heltene er mange. Også en ubegribeligt sej grønlandsk kvinde, Arnarulunnguaq. Den historie er vi nødt til at fortælle. Og det har vist sig, at tidspunktet for premieren på Den Sidste Slæderejse har ramt det helt rette tidspunkt lige netop nu,” siger teaterdirektør Pia Jette Hansen. 

Et ligeværdigt fællesskab 
Folkene bag Den Sidste Slæderejse lægger i deres arbejde stor vægt på at se Grønland og Danmark som ligeværdige parter, også i den aktuelle situation og også når det kræver, at den hidtil dominerende parter træder lidt tilbage. 

”Jeg har været minoritet i Danmark i over 30 år. Jeg vidste ikke, det havde fyldt så meget inde i mig ikke at have en stemme, som jeg får nu. Vi belyser en historie med en kvinde, som mange ikke ved eksisterer, i hvert fald ikke hernede. Det er vildt at mærke, hvorfor det går endnu dybere end det, også rent personligt for mig. Hvordan vil man bruge den taletid, man pludselig får? Vil man larme, eller vil man gøre det på sin egen måde – stadig være den, der bruger de få ord, men bare får taletiden og bliver lyttet til? Vi har alle en super vigtig funktion, hvis vi lytter til hinanden. Uden hinanden er vi ingen,” siger skuespiller Nukâka Coster-Waldau.

”jeg spiller den hvide midaldrende mand, som de senere år er blevet bedt om at holde op med at bruge sin taletid. Det er også en erkendelse. At ‘helten’ i klassisk forstand er død. Vi arbejder med de blinde vinkler, vi som danskere har i vores forhold til Grønland. Man kan godt stoppe op og spørge: Hvor meget har jeg egentlig lyttet? Hvad ved jeg overhovedet om Grønland? Har jeg stiftet bekendtskab med sproget i min skoletid? Er det så et egentligt fællesskab i rigsfællesskabet?” spørger skuespiller Caspar Phillipson.

”Den Sidste Slæderejse er skabt i et forsøg på at samtænke det danske og det grønlandske. Vi forsøger med et åbent sind at se, hvad vi kan give hinanden. Begge parter må i skiftende grader erkende fortidens synder. Så vi prøver at se konstruktivt på, hvad fremtiden måtte bringe. I sidste ende er det op til grønlænderne selv, men lige nu er det her vores fortolkning på en lillebitte del af historien,” siger manuskriptforfatter Jesper B. Karlsen.

Den Sidste Slæderejse får premiere på Bellevue Teatret onsdag den 18. februar kl. 20.

Medvirkende: Nukâka Coster-Waldau og Caspar Phillipson
Instruktør: Kamilla Bach Mortensen
Dramatiker: Jesper B. Karlsen
Komponister: Nukâka Coster-Waldau og Jens Simonsen
Koreograf: Jo Strømgren
Scenografikonsulent: Benjamin la Cour
Lysdesigner: Jonas Bøgh
Lyddesigner: Mikkel Peter Larsen
Videodesigner: Søren Knud