Djøf: Nyskabende overenskomst-resultater i staten
11.2.2026 10:36:53 CET | Djøf | Pressemeddelelse
Bedre løn og mere fleksibilitet i dagligdagen er nogle af de solide resultater i den netop indgåede overenskomst for ansatte i staten. Det har været svært, men resultatet er tilfredsstillende, siger Djøf.
De helt centrale temaer ved overenskomstforhandlingerne på det offentlige arbejdsmarked har været ønskerne om bedre løn og mere fleksibilitet for den enkelte ansatte.
Og det er lykkedes at komme igennem med ønskerne ved de netop afsluttede forhandlinger på statens område.
"Jeg er meget tilfreds med, at vi har aftalt samlede procentuelle lønstigninger af en størrelse, så det kan mærkes af den enkelte, og sikrer en samlet forbedring af reallønnen på ca. 3 %. I løbet af de næste 3 år vil lønnen stige med forventelig 6,37 %", siger Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.
Johanne Nordmann hæfter sig også ved, at der er enighed om at etablere en fritvalgskonto, ligesom der er skabt bedre forhold ved barns sygdom og nye rettigheder på familieområdet – også for regnbuefamilier.
"Det har længe været Djøfs ønske, at man i overenskomsten i højere grad kunne tilpasse vilkår til den enkelte. Med forliget får vi en model, hvor den ansatte i højere grad kan vælge, hvorvidt en del af lønnen udbetales som løn, som pension eller veksles til frihed", siger hun og fortsætter:
"Det har også været helt afgørende for os, at vores medlemmer får en øget grad af fleksibilitet i hverdagen. Derfor ser jeg positivt på, at der nu kommer mere enkle regler omkring overført ferie og merarbejde, ligesom fx seniorer får nye frihedsrettigheder."
Solid aftale for cheferne
Steen Vinderslev, formand for de offentlige chefer i Djøf er også tilfreds med, at de aftalte lønforbedringer på 6,37 % giver en solid økonomisk ramme for chefernes lønudvikling de næste tre år.
"Det er vigtigt, at den offentlige sektor også på chefområdet kan tilbyde attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der følger udviklingen på det private arbejdsmarked. Det er godt, at vi er lykkes med at komme igennem med særlige lønreguleringer for en række chefgrupper på statens område, som supplerer de generelle forbedringer", fremhæver Steen Vinderslev.
"Dertil kommer, at den aftalte fritvalgskonto også giver øget fleksibilitet i arbejdslivet for statens chefer", tilføjer Steen Vinderslev.
Kommunerne og regionerne ikke færdige endnu
Der mangler endnu at blive aftalt overenskomster for chefer og medarbejdere i kommunerne og regionerne. De forhandlinger finder sted senere i februar.
De nye overenskomster træder i kraft den 1. april 2026.
Få flere kommentarer
Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig. Tlf. 31 56 83 63.
Steen Vinderslev, formand for Offentlige Chefer i Djøf. Tlf. 60 20 50 50.
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf: Ledere bruger AI i stor stil – men hver fjerde føler at de mangler kompetencerne11.5.2026 10:43:35 CEST | Pressemeddelelse
”Det er problematisk, at så mange ledere ikke oplever, at de har de nødvendige kompetencer til at arbejde med og lede i forhold til kunstig intelligens. Når teknologien allerede fylder så meget i hverdagen, skal kompetencerne følge med,” siger Sara Vergo, formand for Djøf.
DJØF, IDA, DM og EQUALIS: Barselssystemet er blevet en jungle - ryd op nu4.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder mister penge, og familier træffer valg i blinde. Tre fagforeninger og Tænketanken EQUALIS opfordrer Christiansborgs politikere til at modernisere barselssystemet og giver tre konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.
Djøfbladet henter chefredaktør fra egne rækker29.4.2026 09:29:44 CEST | Pressemeddelelse
Mads Bang, 45 år, er ansat som ny ansvarshavende chefredaktør for Djøfbladet.
Djøf, Dansk Erhverv og CBS: Danske virksomheder på vej mod alvorlig mangel på afgørende arbejdskraft28.4.2026 08:09:18 CEST | Pressemeddelelse
Danmark risikerer at mangle 24.000 medarbejdere med business-kompetencer i 2040. Det vil bremse vækst, eksport og produktivitet i danske virksomheder. Derfor går Dansk Erhverv, Djøf og CBS nu sammen i alliancen Brug for business og kalder på en ny kurs i uddannelsespolitikken.
Djøf kårer Årets Djøf Senior 202620.4.2026 17:38:43 CEST | Pressemeddelelse
Jens Fejø, professor emeritus, Frederiksberg, er kåret som Årets Djøf Senior 2026. Prisen gives som en anerkendelse af hans faglige præstationer. Han får den også sit store engagement i fællesskabet og sin evne til at samle mennesker om fælles oplevelser og interesser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum